Lego Racers 2

"Lige børn leger bedst," er et ordsprog det har taget mig mange år at forstå. Egentlig forstår jeg det ikke helt endnu, og egentlig har det heller ikke noget med denne anmeldelse at gøre, men det er dog min grund til at hente hjælp udefra, i form af min fætter Jan på 13 år. Han er en del tættere på LEGOs målgruppe end jeg, og jeg havde allerede før jeg pakkede LEGO Racers 2 op, en fornemmelse af at han nok ville kunne lide dette spil en del mere end mig.

Men spillet er da heldigvis på dansk, så jeg slap for at skulle hjælpe ham med de svære ord der jo kunne optræde hvis det ikke var blevet oversat.

Nå, men spillet blev pakket op, det lod jeg selvfølgelig min fætter om, og i kom discen. Spillet startede op, og man kunne både se og høre at det var et LEGO-spil der var kommet i, alt sammen godt nok.

Før vi startede skulle jeg jo lige forklare min fætter hvad det gik ud på. Jeg fortalte ham at det var sådan noget med en masse biler, hvor man skulle køre efter hinanden, man kunne samle nogle våben op og skyde på hinanden, og det gjaldt sådan set bare om at komme først ved at bruge alle kneb. Han var ikke helt med på hvad jeg mente, men da jeg så nævnte Mario Kart gik lyset op for ham. LEGO Racers 2 er nemlig en del af den evindelige række af kart-spil vi er blevet overdænget med lige siden Mario for første gang satte sig ind i en overtunet udgave af den slags el-biler man kan få til små børn i Bilka.

Spillet tager sit udgangspunkt i en vis hr. Rocket Racer der endnu engang skal kæmpe sig frem til førstepladsen i det intergalaktiske rum-kampløb. Historien er der egentlig ikke ret meget mere at sige om, vi blev bare enige om at de nok havde lavet den for at kunne lave en forfilm der virkelig viste at en PS2 faktisk også kan vise noget der ligner PSX grafik (!!) Ok, det er ikke slemt, men bestem heller ikke godt. Og sådan fortsætter det faktisk resten af spillet. Grafikken er ok, men ligner altså noget der godt kunne være et år gammelt. Der er nogle ret imponerende lyn-effekter, men der er sådan set også det, resten kører på et lidt for lavt blus til at imponere.

Fra starten af blev vi stillet overfor nogle valgmuligheder, men dem kan vi komme tilbage til, for vi havde lige åbnet spillet og nu ville vi altså i gang. Vi valgte den klassiske history-mode og blev straks præsenteret for det LEGO Racer spillene er blevet "kendt" for, nemlig muligheden for at bygge ens egen bil. Der er tonsvis af forskellige klodser, det er relativt nemt, og man behøver ikke at tænke på hverken vindmodstand eller vægt, da en lille rød astfalt-fræser ikke kører bedre end en bil der ligner Ali Babbas fyrretyve røveres privat-elefanter. Men videre skal vi jo, godt nok er det sjovt, det kunne jeg da se på min fætter, men jeg blev ved med at skæve over til den kæmpe dynge LEGO klodser jeg har liggende et eller andet sted inde i mit skab - det ER nu engang sjovere at bygge in real life. Men jeg prøvede bare at se det fra den positive side, klodser på skærmen roder ikke nær så meget, og så bliver de aldrig væk....

Men Jan blev færdig med sin bil, jeg skal undlade at kommentere den nærmere, og vi gik videre i spillet. Det skal lige siges at dem der allerede har fået nok af at bygge med LEGO, kan vælge en præfabrikeret bil blandt en 4-5 stykker.

Vi kom ind i spillet, og her startede så en længere sæbeopera. "Bl.a. bl.a.," sagde postmanden på et sprog der minder om hurtigt E.T-sprog (det skal lige nævnes at min nationalitets følelse altid lider et knæk når jeg støder på et LEGO produkt der ikke er oversat 100% til dansk), "min brandbil er meget bedre end din!" "Nej den er ej," svarede

politimanden og sådan fortsatte figurerne på skærmen med at snakke i et par minutter, lige nok til at jeg kunne hente to glas cola og en pose slik ude i køkkenet. Da jeg kom tilbage havde Jan dog fundet knappen hvorpå man kan spole i dialogerne, men der går ikke synderligt stærkt, og man skal stadig trækkes igennem de ensformige animationer. Men til sidst blev vi udfordret til at vise hvad vi kunne, og så var det bare afsted.

Og jeg må sige at det var en positiv oplevelse der var mig i vente, det viste sig at man både kan drikke cola, spise slik OG styre ens bils sikrere igennem et sving end Jan Magnussen kan føre en gammel Volvo fra Roskilde til Helsingør på en tom firesporet motorvej. Bilen ligger simpelthen som en magnet på banen, og støder man på en af de mange ensformige nær 90-graders sving skal man bare presse analog-sticket helt i bund i et sekund eller to og så bare slippe - nemmere kan det jo ikke være. At det så er med til at gøre spillet lidt kedeligt er så en hel anden ting. Man skal hverken lægge sig i det rette spor, bremse ned, koble ud, tænke på den ideelle kørelinie eller noget, nej, man presser bare speederen i bund og kører igennem - sådan burde det også være i den virkelige verden! Men jeg må sige at spillet her også har en fordel ved at det er ekstremt nemt bare at samle op og så være godt i gang med inden for rimelig tid, dog gør det også at spillet virker lidt hult og overfladisk i længden. Kedsomheden er forsøgt udskudt med en masse mini-spil og opgraderinger til bilen, som indrømmet, virker ret godt og sjovt, men det var stadig ikke noget der kunne holde et par gutter som min fætter og jeg fanget i længere tid.

Nå, men Jan og jeg fik "busted some bad guyes," men nu var det altså tid til at prøve noget nyt. Det der med at køre en masse runder, for så at møde en boss, og gøre dette om og om igen var ligesom for meget den aften - så vi besluttede os for at spille noget multiplayer. Nu var det jo basalt set et kart spil, så jeg løftede telefonrøret for at ringe til to af vennerne der jo lige skulle have nogle bølle-bank i 4-playermode - men inden jeg fik tastet et eneste nummer lød der et højt skrig ovre fra sofaen!! Jeg kiggede skrækslagen derover, havde han væltet cola ude over min PS2 eller hvad var der sket !? Men nææ nej, der var ikke sket andet end at han have opdaget at LEGO Racers 2 godt nok har en "multiplayer" funktion, men at den kun understøtter 2 (TO!!) spillere - noget af et minus når man tænker på andre kart-spil der stort set alle understøtter 4-player.

Nå, men så måtte vi jo bare sidde alene. Tiden gik egentlig også ganske godt, da der er et ret godt udvalg af forskellige muligheder, blandt andet "tournament" og "battle," men jeg blev ved med at tænke på hvor meget sjovere det nu engang er at banke tre på en gang i stedet for en....

....og denne tanke er egentlig generel for hele spillet. Det er ok og fint og det der, men der findes altså mange spil derude der gør det samme som LEGO Racers 2, og gør det bedre. Spillet er et helt ok og respektabelt spil, men det burde ikke have samme prisskilt som øvrige spil. Var det prissat til 249,- ville det have en langt større appel, men små 500,- er altså for meget for et spil der virker så gammelt og ikke engang understøtter 4-player.

Jan og jeg blev enige om at stille det tilbage i bunken, ringe efter et par venner og så tage en omgang 4-player Time Splitters - har intet at gøre med LEGO Racers 2, men der ER altså frustrerende at støde på et kart spil i dag der ikke understøtter 4-playermode. Men hvis man kan leve uden er spillet som sagt helt ok, dog ikke på højde med hvad der ellers findes derude.