Kessen

Koei, der har en lang historie med strategi spil, har med Kessen, lavet deres første spil til PlayStation2. Spillet har fået meget omtale, bl.a. fordi grafikken skulle være vældig imponerende, og fordi man skulle kunne se mere end 100 krigere slås på slagmarken. Så jeg glædede mig til at se nærmere på denne spændende titel.

Det er et historisk spil der her er tale om, altså begivenhederne i spillet, er nogle der virkelig har foregået. Spillet foregår i 1600 tallets Japan, og omhandler de store krige der foregik dengang. Spillets omdrejningpunkt, er krigen mellem Toyotomi og leyasu Tokugawa. Tokugawa en stor general, ønsker efter den gamle Toyotomi's død at tage magten og kontrollen over Japan, fra Toyotomi familien. Toyotomi familien står efter at have mistet sit overhoved ikke så meget magtfuld, som tidligere. Kessen, betyder det "afgørende slag", dette afgørende slag foregik et sted kaldet Sekigahara, men hvor det ligger i Japan har jeg ikke den største anelse om. Det er dette historiske forløb Kessen, behandler, hvilket det gør rigtig godt. Man kan nemlig selv ændre historiens gang, og det er en fed følelse at skrive historie bøgerne om. Historien er dog utrolig kompleks, og denne korte beskrivelse er ikke fyldestgørende nok, hvilket ville kunne fylde flere sider. I manualen, der er på engelsk, er der en detaljeret beskrivelse af historien i spillet, man behøver ikke nødvendigvis at læse den, for at forstå spillet, men den er god til ekstra baggrundsviden for historiefanatikere. Der er i spillet også en minibiografi over alle de forskellige officerer der er i spillet, en lækker feature, der øger autenticiteten i Kessen.

Gameplayet i Kessen er noget af en affære. Her skal der virkelig tænkes og pilles ved detaljer. Når man starter et spil, ja så skal man igennem en tutorial, der viser hvordan spillets forskellige elementer fungerer. Den er langsommelig, og fungerer heller ikke optimalt, hvilket nok også skyldes Kessen's kompleksitet. For efter jeg havde prøvet spillets tutorial, sad jeg og følte mig lidt fortabt. Jeg havde i hvert fald hurtigt glemt alle finesserne. Et stort problem er dette dog ikke, for man finder hurtigt ud af, hvordan spillet virker, og der er en glimrende onscreen tutorial, man kan konsultere efter behov. der dybtgående forklarer de forskellige ting i Kessen.

Når man begynder at spille, kan man se Kessen i tre forskellige modes. Den første er en oversigts-mode, hvor man med cursoren kan bevæge sig rundt i landskabet, for at vælge den enhed, man har brug for, i denne mode er tiden i spillet sat i pause. Den anden er, lad os kalde den for, en enheds-mode, hvor man har zoomet ind på den enhed man har valgt, i denne mode kører spillets ur, og man kan se enheden bevæge sig. I begge modes, kan man rotere kameraet og zoome ud og ind efter smag og behag. Man kan også slå et minimap til, for at få en lille oversigt over hele landskabet, og hvor man har sine hære placeret, ganske smart. I den sidste af de tre viewmodes, er man virkelig up-close-and-personal, her kan man når hærene tørner sammen, se på selve soldaterne der slås, ganske imponerende ser det ud når mere end 100 mænd (det siger Koei i hvert fald man kan, jeg har ikke selv talt efter), kæmper på livet løs i real time. Her er kameraet dog fastlåst, og bevæger sig selv rundt på slagmarken, det gør ikke noget for det er ret flot.

Man giver ordrer ud, via små menuer, der er under hver af hærførerne, der er placeret som små ikoner i højre side af skærmen, det fungerer godt. Samtidig kan man give ordrer ud til alle sine tropper, fra menuen der hører til lederen af hæren, de er ret simple, men fungerer efter hensigten. Før et slag kan man, virkelig få sine lyster styret ud i micromanagement, selvom der er valgt en prædefineret strategi, kan man selv lave om på den efter behov. Den strategi computeren har valgt for een, er dog for det meste den bedste. En fed feature her, er at man kan prøve at overtale, fjender der har sympati for ens hær, til at forråde deres hærleder for at slå pjalterne sammen med én selv. En fed feature, der gør spillet mere spændende, især fordi computer modstanderen også gør det samme. Det gør spillet mere presset, det kan vi li'!

Spillet foregår i realtime, det er dog ikke ligeså hurtigt, som Command & Conquer f.eks., da man har mange flere ting at tænke over i Kessen. Ind i mellem, bliver spillet dog afbrudt, det sker når man har valgt et specialmove, såsom Cannonade, hvor man med sine kanoner bombarderer fjenden. Så skifter spillet over til at vise en in-game cutscene, hvor man ser hvad der foregår.

I starten der giver disse cutscenes spillets atmosfære et løft, men når man har vænnet sig til dem, ja så er de meget irriterende. Især fordi fjenden også selv kan gøre brug af specialmoves, hvilke man pinedød skal se. Så hvis der er mere end 20 hære på slagmarken, så bliver en stor del af tiden, brugt på at glo på specialmoves. Man kan dog undgå at se dem, ved at trykke trekant, men det er stadig et irriterende moment i spillet. Jeg har Koei mistænkt for at have inkluderet disse sekvenser, for at skjule spillets længde, hvilket er min største kritik af Kessen.

Kessen er nemlig ikke særlig langt, man kan hurtigt gennemføre spillet, og man kan sagtens gøre det uden at tabe én eneste mission. At man så efter at have spillet med Tokugawa, for lov at prøve med den anden hær, gør det ikke meget bedre. Spillet kan overståes på en dag, med pauser og det er svagt, især når spillet kommer på DVD. Selvom situationerne kan ændre sig lidt, hvis man taber et slag, så får man hurtigt prøvet det hele af. En anden mangel er, at man tit flyver frem og tilbage, mellem de forskellige hærenheder, fordi man skal se små sekvenser, hvor der sker noget ret ubetydeligt. Har jeg tæsket en hær, så gider jeg ikke se deres hærleder flygte mens han råber eder efter mig, især ikke for 117 gang i træk. Taktikken i spillet er heller ikke specielt vild, selvom man ikke kan bygge hele sin krigsførelse op om de specialmoves der er, så er det ikke nødvendigt at være den store general, heller ikke i de sidste missioner, hvor det hele er lidt mere presset. En smart metode hvis man vil vinde, er at angribe modstanderens enheder, én efter én, med alle de enheder man har. Ikke den store taktiske begavelse der kræves her.

Ellers er der ikke meget at sætte fingre på i gameplayet, det skal siges at det hverken er et spil der er utrolig godt gennemført, ejheller er det dårligt. For påtrods af den manglende længde, er det et fængende spil. Man bliver ret bidt af at tæske modstanderen tilbage til, hvor han nu kom fra. At det gennemføres hurtigt og at man ikke gider at gøre det mange gange er ærgerligt.

Grafikken i Kessen er faktisk flot. De cutscenes der ikke gør brug af spillets grafik motor, men er CGI sekvenser får en til at tabe kæben, de er simpelthen kunstneriske værker, især fordi de er vævet ind i spillet på en flot måde. Grafikken man ser på de førstnævnte modes, hvor slagmarken ses oppefra, er ikke særlig flot lavet, det kan faktisk gøres ligeså flot på en PS ONE, eller måske næsten lige så flot. Til gengæld er det ret vildt at se soldaterne slås mod hinanden, at ens PS2 kan håndtere så mange detaljerede figurer på samme tid er fedt. De består måske ikke af så frygtelig mange polygoner, men det ser man næsten ikke. De ingame cutscenes der er, er også flotte, også visuelt imponerende, især eksplosions effekterne. En ting der dog mangler er blod. Det ser lidt kedeligt ud, når fjenderne falder om, uden blod sprøjtende fra deres kroppe, efter at være blevet nakket. Jeg har nemlig altid haft indtrykket af at et samurai sværd, er skarpt som bare fanden, men åbenbart ikke i Kessen.

Musikken er udført af Moskvas Symfoni orkester og det kan høres. Musikken er storslået og lægger den rigtige krigsstemning an, den bliver dog monotom i længden, da der ikke er den store variation. Men kvaliteten er dog virkelig god. Lydeffekterne er middelmådige, de fungerer fint og man kan sagtens høre, hvad der sker, men de overvælder aldrig. Eneste kritikpunkt ved lyden i Kessen er, at den voiceacting, Electronic Arts har hyret til Kessen, er under middel. Nogle gange, er den faktisk god nok, men for tit lyder stemmerne lidt ufrivilligt morsomme, der er ikke lagt følelse nok i. Det overlever man dog, men det ødelægger lidt atmosfæren.

Konklusionen er, at Kessen er et godt spil. Godt nok trækker det ned, at spillet er meget kort og til tider forvirrende opbygget. For det er et godt spil, men det føles bare en smule hurtigt lavet. Grafikken veksler mellem at være flot og variende til at være kedelig og intetsigende, især på oversigtskortene. Lyden er det ligeså med, den er for det meste god, men til tider knækker filmen lidt. Ikke desto mindre, kan Kessen anbefales, det er et godt og solidt realtime strategi spil, der foregår i et historisk korrekt miljø. Godt nok for kort, men det fænger mens man spiller og man tryllebindes til tider af stemningen. Dog har spillet en del skønhedsfejl, der stopper Kessen fra at være et hit. Men kan man overse dette, er der god underholdning i spillet, og det skader heller ikke at man får lidt historie undervisning med i købet, gør det?