Herdy Gerdy

Som taget ud af en tegnefilm er Herdy Gerdy noget helt specielt. Den lille dreng Gerdy bliver nød til at tage hans fars plads i den store hyrde-turnering, da faderen er blevet forhekset af den nuværende onde mester, Sadorf. Plottet er lige til at gå til, og hele spillet minder i store træk også om en rigtig tegnefilm. Vi snakker ekstra nuttet og rigtigt gode stemmer, som næsten er FOR overdrevne.

Dog er spillet ikke for de små, nok nærmere gamers med barnlige sjæle.

Ja, der blev skrevet "hyrde-turnering". Herdy Gerdy's gameplay er ikke set tidligere på PlayStation, det lidt groft sagt går ud på at drive dyr sammen. Så hvis vi siger noget i retningen af "Jak & Daxter møder Lemmings" så er vi godt på vej.

Gerdy's verden er befolket af en række forskellige og sære væsner, som det så er Gerdys opgave at drive ind i en fold, før de bliver spist, drukner eller kommer af dage på en anden måde. Såre simpelt. I hvert fald på de første baner. Hen ad vejen bliver der introduceret flere og flere forskellige væsner, som alle har hver deres adfærdsmønstre, så man skal anvende forskellige teknikker for at nå målet med at få dem samlet uden at der går nogen tabt.

Det er netop de forskellige væsner og deres opførelse, som gør Herdy Gerdy til noget helt specielt. De første man møder er Doops, som minder ufatteligt meget om høns. Dummere end vådt bølgepap, bange for Gerdy, og i det hele taget ikke særligt medgørlige. Det er sjældent at de har den samme idé om hvor turen skal gå hen, og inden man får set sig om er de spredt for alle vinde. Heldigvis får Gerdy redskaber han kommer frem, og jo dygtigere han bliver. Til Doops bruger han en speciel stav som, når den bliver stukket i jorden, har en tiltrækkende effekt på Doops. Så har man styr på flokken igen, lige indtil staven trækkes op igen.

Der er 10 væsner som man stifter bekendtskab med i Herdy Gerdy. Bleeps, som kan svæve, hvis de falder ud over noget højt (det overlever Doops eksempelvis ikke), Honks og Honklings som minder om henholdsvis gæs og gæslinger. Glade for vand, og følger troeligt efter Gerdy når han spiller på hans fløjte. Ants (myrer), som kun vil følge efter deres leder - som heldigvis også er glad for Herdys fløjte.

Listen fortsætter, og det ville egentligt være en at afsløre for meget at fortælle om dem alle, det er en vigtig del af gameplayet.

Dog skal Gromps lige nævnes. Store og lyserøde, og med en umættelig appetit. Ikke nok med at de vil banke Gerdy langt væk, hvis de fanger ham, så æder de alt hvad de ellers kommer i nærheden af.

Gromps er også en vigtig del af spillet, de fleste opgaver går i én eller anden grad ud på at sætte dem ud af spillet, før han går igang med den egentlige opgave. Der er flere måder at klare en Gromp på. Der er fælder, som lukker sig om en Gromp når den løber over den. Gromps kan heller ikke fordrage andre Gromps, så hvis man kan få en til at jage Gerdy og så løbe hen til en anden Gromp, begynder de at slås! Dermed får man et par sekunder til at få sine Doops forbi de to kamphaner. Endelig vil Gromps også spise Blurps: Praktisk, fordi de er giftige og ikke skal drives sammen, og Gromp'en bliver syg et stykke tid.

Herdy Gerdy har sit helt eget øko-system, og man skal kende de forskellige væsners svagheder og adfærd for at kunne lægge en slagplan, som får alle helskindet hjem i sikkerhed. Hvis der er for mange der dør, må man starte forfra. Gameplayet er iøvrigt meget tilgivende på dette punkt, man har alle de forsøg det kræver, og selv når man får prygl af en Gromp, er Gerdy tilbage på benene igen med det samme.

Umiddelbart kan det måske lyde plat, men Herdy Gerdy ER ret nyskabende, og gameplayet er fængende. Desuden er indlæringskurven perfekt, der bliver tilføjet ekstra små elementer hele tiden, så det ellers noget repetitive gameplay aldrig bliver trivielt.

I starten kan Gerdy ikke engang løbe. Et par baner senere får han et par specielle sko som tak for hjælpen af en venlig sjæl. Vakkelvorne stiger og dybt vand er også problemer, som går over senere i spillet. Faktisk er der flere baner, hvor man bliver nød til at opgive og vende tilbage på et andet tidspunkt for at klare banen helt perfekt, når Gerdy har tillært sig nogen nye evner.

Hver bane har iøvrig 100 klokker spredt ud over det hele. I starten er det ikke nødvendigt at samle dem op, men på de senere baner, skal man bruge klokkerne for at kunne aktivere knapper som eksempelvis åbner døre på banen. Hvis man samler alle 100 klokker på en bane, kan man få adgang til gemte features i spillet.

Endelig er der alle de andre beboere i landet. Det er en underlig blanding af "mennesker" og dyr, ganske som en Disney-film, hvor man har lidt svært ved at bestemme hvad det egentlig er figuren skal forestille. Hver bane har én eller flere cut-scenes, hvor Gerdy bliver bedt om hjælp, eller får hints/vognstangsvink til hvordan han kan komme videre. Det gælder om at høre efter, for der kommer mange vigtige guldkorn i de (desværre) til tider noget lange dialoger. Stemmerne er totalt overdrevne, skuespillerne bag ligger i hvert fald ikke fingre imellem når det kommer til den kreative fortolkning af figurerne. Det er både anstrengende og underholdende.

Opgaverne man bliver bedt om at løse har alle det samme grundlæggende element, nemlig at drive væsner sammen i deres fold. Nogen gange skal det foregå på tid, andre gange skal man bruge nogen af sine redskaber til at hjælpe en af beboerne. Eksempelvis er der en stor bi, som er faret vild. Den vil kun følge efter Gerdy så længe han spiller på hans fløjte. På et andet tidpunkt er det en lille bjørneunge, som er blevet fanget af en slem heks. Ungen er bange for edderkopper, bøh-mand, spøgelser og mange andre ting, og hvis den bliver FOR skræmt må Gerdy begynde forfra igen.

Nøjagtigt som Lemmings, og mange andre puzzles, er tilfredsstillelsen stor når det hele endelig klapper, og man gennemfører en bane. De gange jeg har siddet fast, har det været fordi jeg simplethen ikke kunne finde vej, ikke fordi det var for svært at få væsnerne drevet sammen. Oftest skal man bruge 1-4 forsøg på at klare en bane, og så er man videre. Det er lidt for nemt, og for min skyld måtte Core gerne skrue en del op for sværhedsgraden i 2'eren.

Spillet er smukt at se på, dog uden at være en "se hvad min PS2 kan"-titel. Alle figurerne er flot animerede, men kommer man tæt på (stort set altid i cutscenes) går illusionen lidt i stykker. Det er de samme animationer der bliver brugt til mange af Gerdys reaktioner, og detaljegraden er heller ikke særligt stor. Man savner også lidt i de ekstra ting, som bare lige giver det sidste pift. Fanger man en Gromp for tæt på en fold med Doops, finder den en fiskestang frem (!) og begynder at hive dem ud med snøren: Hylemorsomt, og så er man blevet en erfaring klogere til næste gang. Den slags småting er der bare alt for få af.

Herdy Gerdy lider desuden af to meget slemme "fejl": De længste loade-tider jeg har set længe, og en kameraføring, som er en konstant kilde til store frustrationer, især i den sidste halvdel af spillet.

Seriøst: Det tager 3 minutter og 15 sekunder (ja, jeg har taget tid!) fra man tænder PS2'en, til man er igang med at spille videre på et savegame! Det SKAL bare kunne gøres hurtigere. Det er til at lære at leve med, man vender sig hurtigt til den ekstra tid, som man kan bruge på at rydde op i stuen eller vaske op. Og for at føje spot til skade, så SKAL man død pine tilbage til den samme bane hver gang man vil bytte sine 100 klokker fra en bane til at låse op for en gemt feature.

Kamera-føringen vender man sig også til, dog var joypad'en lige ved at tage en tur igennem fjernsynet til sidst, hvor Gerdy skal gennemføre baner på tid, og der er masser af Gromps ude på ballade. Det ER svært at stikke af i den rigtige retning, når spillet mener den bedste kameravinkel er inde fra et hus, bag et træ eller noget helt tredie. Og det ER svært at styre, når kameraet laver en 180 graders vending rundt om Gerdy midt i det hele.

Det tager 15-20 timer at gennemføre Herdy Gerdy (inkl. ventetid mens det loader), og derefter har man helt sikkert lyst til at vende tilbage til de baner, hvor man mangler at finde alle klokkerne for at lukke op for de gemte features. Derefter er der ingenting at komme tilbage efter, for når man først har regnet banen ud, er det ingen sag at klare den uden problemer.

De ekstra, gemte, features er en masse materiale fra produktionen af Herdy Gerdy. Det er efterhånden ved at være standard i de titler der kommer på markedet, og hvis man holder af spillet, tilføjer det helt sikkert et ekstra pift. Storyboards, koncepttegninger, animationer der ikke blev anvendt, og en masse andet godt er gemt i Herdy Gerdy.

Udfordringen er lige tilpas i Herdy Gerdy, måske lidt for nem. Så hvis man ser bort fra loade-tider og det utålelige kamera, har det hvad man kan forvente af en titel til PS2 i dag. Er du til puzzlers og nuttet grafik, er Herdy Gerdy lige noget dig. Hvis det ikke lige er din kop te, så kan den i det mindste klart anbefales som en lejetitel.