Fighter Maker

Hmm... Hvordan anmelder man et af de mest omtalte spil i verden? Hvordan får man formidlet den spænding der ligger i historien uden at røbe den? Hvordan får jeg forklaret kompleksiteten uden at skrive en længere afhandling? Hmmmm...

Lad os gøre det nemt for jer: Vil alle de, der kender Final Fantasy VII og har spillet det, venligst henvende sig inde i midten af anmeldelsen, da de første par afsnit er rendyrket propaganda, beregnet på at få nye folk ind i vore rækker. Nåh ja.. og så har jeg en lille overraskelse til jer til allersidst... ikke kigge!!


Alle nye fans henvender sig her:

Først lidt til de få der overhovedet ikke ved hvad jeg taler om. Final Fantasy serien er den mest velkendte serie af rollespil. Den strækker sig langt ud over PlayStation, og har gået sin sejrsgang verden over adskillige gange, senest i Final Fantasy VII, der først blev en kæmpe succes til PlayStation og senere hen til PC’en.


Spillet er opbygget som et rollespil i en meget traditionel stil. Det vil sige at historien er skrevet meget stramt, og man kan ikke bare farte rundt på må og få som det passer en. Historien har en start, en midte og en slutning. At spille Final Fantasy er som at læse en bog. Nej vent..at spille Final Fantasy er som at læse en GOD bog. Historien er fænomenal. Man lever sig ind i den som intet andet spil jeg kender. Man lærer figurerne at kende, man hæfter sig ved deres glæder og sorger, og ofte er man på kanten af sofaen for at få fortsættelsen til historien.


Final Fantasy serien udmærker sig især i grafikken. Spillet er opbygget omkring en række pre-renderede scener, som ens polygon-baserede figurer styres rundt i. Lad os lige få slået noget fast her med det samme: Top score til baggrundsgrafikken. Det er simpelthen filmisk smukt, og hjælper til med at skabe den episke stemning der hersker i dette spil. I modsætning til FF 7, så er de filmsekvenser der kommer inde i spillet nu langt mere integreret i spillet, så man nogen gange for en kort stund, kan bevæge sin figur rundt i filmen


Selve spillet er opbygget således at man styrer en hovedperson. Gennem løsning af opgaver, og gennem slagsmål bliver ens person stærkere og kan dermed påtage sig større og sværere opgaver. En stor del af et spil som Final Fantasy bliver derfor et spørgsmål om at blive stærk nok til at kunne komme videre til den næste del. At karakteren udvikler sig er også en integreret del af historien.


Og så kan alle de inkarnerede fans godt komme ind og sætte sig ned, for NU bliver det spændende!


Final Fantasy VIII er en yderst vellykket fortsættelse til VII. Spillet er så meget det samme, at man føler sig hjemme i styringen med det samme, men alligevel så nyt at det føles som et helt andet spil. Forvirret?


Man har for eksempel ikke længere magi-point, som man kender det fra 7’eren. Derimod er magi en lang række "genstande" som man skal skaffe sig ved at trække dem ud af ens fjender. De forskellige monstre har forskellige magiske egenskaber, som man så kan trække ud af dem, og beholde for sig selv til senere brug. Dette har en vanvittig spændende effekt på de kampe man udkæmper. Man kommer tit i en situation hvor man er oppe at slås med et stort monster, som har en meget kraftig form for magi som man kan trække. Desværre er monstret også meget stærkt, så hvis man ikke slår det ihjel hurtigt, så risikerer man selv at dø. Man står derfor overfor et valg: Skal jeg tæve bæstet hurtigt, og gå glip af al den gode magi jeg kan få fat i? Eller skal jeg trække magi ud, og risikere at blive dræbt?


Det viser sig hurtigt at jo mere magi man kan trække ud af monstrene jo bedre, for ikke alene kan man bruge magi’en offensivt, man kan også bruge den defensivt, og det er her de nye Guardian Forces kommer ind i spillet.


I FF 7 fandt man en masse mana-sten, som kunne tilkalde kraftige guder, til at komme og hjælpe. De er væk i 8’eren, i stedet er der kommet de såkaldte Guardian Forces til. Guardian Forces er monstre som hjælper til med at gøre dig stærkere, plus at man kan tilkalde dem i kampene, hvor de så kan hjælpe dig til at slå modstanderne ihjel. Når man tilkalder en GF’er, så bliver man vidne til en enormt flot animation, hvor man ser GF’eren dukke frem, og lave et eller andet absurd stort trick, der typisk er overdimensioneret og fascinerende, men samtidig vanvittigt flot. Der er ingen tvivl om at disse GF’ere skal forestille en form for guder. Deres kræfter er tydeligvis overmenneskelige.

GF’ere bliver tildelt Experience Points ligesom dine almindelige karakterer gør. Det vil sige at de bliver stærkere i løbet af spillet. Derudover får de også nogen specielle Ability Points (AP), som man kan tildele forskellige evner som GF’eren kan lære. Forskellige GF’ere kan lære forskellige tricks.

Blandt andet kan en GF’er lære hvordan man "binder" magi til din persons forskellige egenskaber.


Mere forvirret?

OK eksempel: Min Guardian Force ved navn Ifrit har lært Junction Hit Points. Det vil sige at når jeg har samlet forskelligt magi fra mine fjender, så kan jeg først binde Ifrit til en person, og herefter får denne person så mulighed for at binde en form for magi til sine Hit Points, hvilket effektivt gør min person i stand til at modtage flere slag. På samme måde kan man lære at binde angreb til forskellige form for magi, så jeg kan for eksempel binde defensiv magi til mine hitpoints, og binde Ild-magi til mit angreb, så mine fjender tager ekstra skade fra mit våben.


Fes es ein? I det store og hele ender det med at man skal træffe MANGE beslutninger før man farer rundt i den store verden:
Hvem skal have hvilken GF’er? Hvordan skal jeg tildele de forskellige former for magi? Hvilke evner fra min GF skal jeg bruge i slåskamp.. osv.. osv.


Det lyder mere kompliceret end det egentlig er, og det tilføjer en helt ny dimension til spillet, idet man ikke længere bare skal slås. EN stor del af spillet ligger i planlægningen. En spændende sidegevinst til hele denne saga om GF’ere, er hvordan man får fat i dem. For der er nemlig rigtig mange rundt omkring. Ofte skal man slås mod dem, for at få dem til at deltage, andre skal man finde, trække fra fjender eller noget helt fjerde. Det bliver til en helt lille side-beskæftigelse at skaffe så mange GF’ere som muligt.


Og så er der selvfølgelig den del af FF 8, som jeg er HELT vild med....

I FF 7 var der en masse "underspil" som man kunne spille. Man kunne komme ind i en spillehal og vinde nogen point, som man kunne bruge på at købe en masse vigtige genstande, eller bare for at have det sjovt og bruge lidt tid på det. I FF 8 har man fjernet alle de små spil og i stedet tilføjet et helt nyt, som er det eneste i spillet. Det er et kortspil som, når man spiller det, hurtigt viser sig at være ret godt gennemtænkt, og ikke særligt nemt at mestre. Det geniale ved dette kortspil, er at alle væsner i verdenen har sit helt eget kort. Nogen ser man tit, og andre er enestående (såsom GF-kort). Når man så spiller med forskellige personer rundt om i verden, så spiller man om kortene, hvilket gør at man nu kan tilbringe en stor del af sin tid som samler, hvis man ønsker det. Derudover, kan ens GF’er lære at konvertere kort til genstande, som man så kan bruge til forskellige ting. Derfor er det en god ide at tilbringe en del tid med at spille kort, for at få så mange muligheder som muligt.
Der lyder rygter om at der sker noget specielt hvis man får alle kortene. Jeg tvivler på at jeg nogensinde finder ud af hvad det er, men det skal i hvertfald blive sjovt at prøve.


FF 8 er genialt. Jeg vidste ikke at der var noget galt med 7’eren, men 8’eren er bare bedre, så der må have været noget galt (?)
Grafikken er i top, historien er film-værdig, karaktererne er interessante, gameplay er uovertruffent. Ja, i det hele taget er jeg hooket 100%.
Den eneste undskyldning man har for ikke at spille dette spil er hvis man ikke har tålmodighed. Dette spil og dets historie, skal nydes i ro og mag, for hvis du stormer igennem spillet går du glip af mere end bare halvdelen. Der er mange timers underholdning på disse skiver, og er det i sidste ende ikke det, det hele drejer sig om?


Afslutningsvis:

Jeg har på ingen måde beskrevet hele dette spil, og alle de mange elementer der er i det. Jeg har spillet ca. 10-20 timer på dette tidspunkt, og jeg er stadig på CD 1 af 4!!
Derfor har den kære redaktør her på Online indvilliget i at lade mig lave en Final Fantasy Dagbog her på siden. Ca. en gang om ugen, vil jeg skrive om mine oplevelser i denne fantastiske verden, og hver gang vil jeg dykke lidt dybere i enkelte elementer af spillet. Det er simpelthen den eneste måde jeg kan gøre dette spil ære. Jeg håber at du vil gøre mig selskab på denne fantastiske rejse ud i det ukendte.