X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

FIFA 2001


Så er EA Sports tilbage, med nyeste inkarnation af deres populære fodbold simulation FIFA, denne gang i en 2001 udgave. Dette er seriens første forsøg på den nye PS2 platform. Spørgsmålet er så, hvad EA's nye fussball baby kan, som de forrige ikke kunne og om den retfærdiggør et køb, hvis man i forvejen har en tidligere udgave af spillet.

Ændringerne i 2001 er nok blandt de største, fra version til version nogensinde i FIFA-serien. Grafisk er FIFA 2001, på PS2 meget imponerende. Gameplayet, er småt med ændringer, men de er der, og er faktisk rigtig lækre. Den kunstige intelligens er blevet forbedret en del. Realisme har fået et gevaldigt spark op ad. Det er alt sammen meget godt, men når spillet på alle fronter står så flot frem, så bliver de kendte FIFA fejl, bare så meget tydeligere, tro mig det gør de. Mere om det senere.

Spillet startes, frem toner EA Sports skiltet, samt den velkendte "it's in the game" frase. Derefter kommer en rimelig intro, med ingame grafik, den er ok, men ikke overvældende... ærgerligt EA. Jaja, det er bare en intro, når man kommer til hovedmenuen og bevæger sig ind i Play Modes, viser spillet sig at være stort. Man kan spille mange forskellige ting lige fra venskabskampe til turneringer (VM, Champions Leauge), sæsoner, custom lavede turneringer og en trænings mode. Det er alt sammen iorden, masser af valgmuligheder, sådan EA! Når man vælger, hvad man vil give sig i kast med, så er næste store spørgsmål, hvilket hold man vil spille for. Her kan EA præstere hele 17 forskellige landes ligaer, selvfølgelig med rigtige hold opstilling. Det samme gælder for de mange landshold man ligeledes kan vælge. Det eneste der ikke er med mere, er muligheden for at vælge gamle landshold, men det gør egentlig ikke noget, for der er masser af hold at vælge imellem.

Efter man har valgt så englene synger, skal kampen jo sættes i gang, og slap da af, hvor jeg tabte vejret da jeg i første gang så spil grafikken, den er simpelthen fænomenal, intet mindre kan gøre det, men mere om det senere. Efter man er kommet sig over grafikken og begynder spillet, oplever man hurtigt at alt er, som det plejer at være... næsten. For der er kommet en del små ændringer, størst er at der nu er kommet en, som der står i den danske manual, skudkraftmåler, der måler hvor hårdt man skyder. Jo længere skyde knappen holdes nede, jo hårdere skyder man. Ellers kan man, vælge specielle forsvars taktikker under kampen, man kan i kampens hede hurtigt spille en offside taktik eller man kan gå hårdt efter modstanderen med bolden, alt dette ordner spillet selv. Ellers er det, den normale FIFA styring i spillet, der selvfølgelig er en smagssag om man synes om den, jeg kan i hvert fald godt lide den. Men i gameplayet, er det at spillet viser sine største svagheder, og der er en del. Et eksempel er, at målmanden stadig har et problem med at fange bolden når den kommer hoppende ind i målzonen, det er stadig for let at score og selv på World Class bliver det hurtigt for let. Som en note til det at score, er der en måde, hvorpå man altid scorer... altid, det er uheldigt, at det er så let, for hele spillet kan til sidst gå ud på at komme i den gyldne position, hvor det perfekte indlæg skal komme fra. Det er synd. Tilmed kan det virke, som om dommeren i spillet virkelig har set sig ond på én, jeg har oplevet at jeg mistede 3 spillere i én kamp, og mine taklinger var ikke specielt hårde, samme kamp blev min spiller nakket ned bagfra, og han var sidste mand mod mål, det mistede jeg to mænd på da de begge blev skadede. Så dommeren det? Nix, og det er ikke en dårlig undskyldning fordi jeg tabte kampen, for det sker tit, at dommeren dømmer, som var han på stoffer og det er dårligt. Og hvor spillerne i tidligere spil, var næsten udødelige, bliver de tit skadede for et godt ord, man kan godt miste tre mand på en kamp, og det er for meget.

Spillet er dog stadig, rigtig fedt, selvom visse elementer trækker lidt ned i karakteren. Det er, som jeg har haft det med alle andre spil i serien: først elsker jeg spillet, så bliver jeg ekstremt frustreret og får et subtilt had/kærligheds forhold til det, men jeg kan aldrig slippe det. Tro mig, man kommer altid tilbage for at vinde et nyt mesterskab, og det er vel det, det gælder om.

Grafikken i FIFA 2001, er spillets største force, spillerne er utroligt detaljerede og bevæger sig fyldende på banen. Apropos banen, er den også virkelig flot, selve stadion man spiller på er overmåde
detaljeret, der er trænings bænk, hvor spillere løber og varmer op osv. Ved sidelinien har vi nu fået en sidedommer, der også løber med og kommer med kendelser. Det eneste minus er at publikum stadig er 2D sprites, der hopper og danser, men det fungerer fint nok, og set langt fra, er det faktisk ret livagtigt. Lyseffekterne er også meget flotte, især når man ser solen ned over stadion i de flotte replays, det er som at se det i TV. Jeg nævnte før spillernes høje detaljegrad, og den er som tidligere skrevet flot, men man kunne godt ønske at visse af de kendte spillere lignede lidt mere den ægte vare. Det er dog ikke noget problem, for man kan godt kende Zidane, Del Piero, Rivaldo og Barthez, mellem alle spillerne. En imponerende feature er, at når man spiller på danske stadions, så er reklamerne danske, der er reklamer for f.eks. Fona og BT og mange andre, det er en fed detalje.

Problemer er der dog med grafikken, og de er faktisk ikke helt små. Spillet har en tendens til at hakke lidt i grafikken når kameraet panorerer ned over stadion, når der er kick off, andre steder kan det hakke, når mange spillere er på skærmen på samme tid, efter at man har spillet i et godt stykke tid. Det burde ikke ske på en PS2... flovt EA, flovt. Noget der er i samme kategori, er at man ved visse frispark, ikke kan se ens spiller. Det sker, når man får et frispark ud for ens trænerboks, ja så bliver den ikke transparent, nope, og man kan ikke se den spiller der skal sparke. Det er ligeledes dårligt lavet, men i den tid jeg har spillet FIFA2001, er det kun sket to gange. Det sidste problem er at spillerne, åbenbart får hevet en "nylon strømpe" ned over deres hoveder en gang i mellem. Det ser i hvert fald sådan ud, for spillerne mister nogen gange en del af deltaljerne i ansigtet for at spillet er konstant flydende. Det gøres så man ikke kan se det, da spillerene nede på banen er for langt væk, men ved visse frispark kan man skimte at visse spillere ikke har noget ansigt. Engang skete der endda det at da en spiller der blev skiftet ud, løb ud af banen med "nylon strømpen" på hovedet. En sidste klage om grafikken er at EA har lavet en virkelig svag fyrværkeri effekt, når man vinder f.eks. Verdensmesterskabet, det ser grimt ud, og burde være gjort bedre, men det er en ubetydelig ting. Problemerne er næsten alle småting, og tag ikke fejl, grafisk er FIFA 2001 noget af det bedste jeg har set på PS2, det er et rigtig flot spil, men nogen gange kikser grafikken lidt, men bare rolig det glemmer man hurtigt.

Kommentator stemmerne i spillet er i denne version rimeligt varierede, de kan blive lidt irriterende, men faktisk er jeg ret tilfreds med dem, og jeg spiller med dem på, man kan nogen gange høre nye kommentarer, man ikke har hørt før og det er jo altid sjovt. Et plus er da også at kommentatorerne ikke lyder sammenklippede, men faktisk lyder, som om de rigtigt taler. Et andet plus er at de faktisk sjældent laver store fejl, som de tit kunne gøre i de tidligere FIFA spil, og sådan skal det jo være. Musikken er bl.a. lavet af Moby og er rigtig god. Den passer i hvert fald godt til spillet, så der er intet at klage over. Lyden på stadion er ligeledes god, man kan høre publikum komme med tilråb til spillerne, og jo tættere man kommer på publikum, jo højere er deres tilråb, det er en fed fornemmelse, og giver et fedt løft på realismen og autenticiteten. Lyden er kort sagt, god, den fungerer fint, og der er ingen mangler, den er heller ikke brilliant, men det er nok også svært i et fodbold spil, jeg er ret tilfreds.

Det fedeste ved spillet, er dog at spille multiplayer. Der er intet mere, fedt end at sidde med gutterne og tæske hinanden spil efter spil efter... (jeg tror i har fattet min pointe). Det er virkelig noget der trækker gameplayet i FIFA 2001 op. Jeg har endda været så heldig at teste den nye PS2 multitap til FIFA 2001, og hvor det var sjovt at spille én mod én, så bliver det laaaangt mere sjovt, når man er fire der spiller mod hinanden. Det er en helt anden stemning, og selvom det i starten er lidt svært at styre, så er det genialt, når man endelig får styr over sagerne. Jeg vil mene at det er i multiplayer at FIFA 2001 er bedst, det er næsten smukt, derfor får den 5 og ikke 4 i gameplay, så enkelt er det.

Konklusionen er at spillet, påtrods af de problemer der er, virkelig er værd at købe, det er et rigtig fedt spil. Og, som launch spil er det fremragende, ikke alene har drengene fra EA Sports, lavet det m&a

FIFA 2001 (EU)
Anmelders vurdering
5/6

FIFA 2001   © EA 2000   (PS2)    1/3 FIFA 2001   © EA 2000   (PS2)    2/3 FIFA 2001   © EA 2000   (PS2)    3/3