<BHey er det ikke Schumacher der sidder og vinker i vognen ved siden af ?? :-)
Rent grafisk ser det også rigtig godt ud, nogen pop up forekommer da, men det er hovedsageligt i 2 player mode man lægger mærke til dette. Ellers glider spillet ganske flot derudaf med 220 i timen. Der er masser af detaljer på bilerne og omgivelserne er som de skal være, i orden og uden for meget glimmer der kan fratage en sin vigtige opmærksomhed på vejens forløb. Der er en del indstillingsmuligheder i løbene, hvorvidt der skal være flag kendelser, vejret, omgangs antallet mv. Men et af de bedste er selvfølgelig hvorvidt der skal opstå skader på din lille racer bil. For som du nok ved er disse temmelig væmmelig dyre biler meget følsomme overfor buler i siden, hård kørsel over "kerbs" osv. EA har sørget for at der også her er en meget virkelighedstro skadesudvikling der påkræver at man kører med både den krævende benzin i blodet samtidig med at man skal holde hovedet koldt for at komme helskindet igennem løbet.
Motoren kan hos visse teams også få problemer, men bare rolig alt dette overvåges fra pitten og du får regelmæssigt oplysninger fra mekaniker teamet om hvordan din bil har det.
Lyden og effekterne i spillet er med til at give en god følelse når man spiller. Motorlyden, op og nedgearinger og hårde opbremsninger kan til tider resultere i at man selv sidder med sved på panden og tungen skubbet godt ud til siden. Kommentatoren er lidt gentagne men han bliver heldigvis ikke så irriterende som det er set/hørt tidligere og hvis man endelig syntes det er for meget kan han altså slåes fra. Og lad mig lige komme med en personlig tak til EA her, spillet har Engelsk, Finsk og Svensk kommentatorer ....
Tusind tak for at i ikke fik Claus Borre til at lægge et lydspor til spillet, det alene ville have gjort at spillet ville have rodet nede omkring en karakter på 0,5 ligemeget hvor godt det havde været og at man ville kunne have slået det fjols’s kommentarer fra :-)
Men heldigvis endte jeg altså med et smil på læben og en tilfredshed over at jeg nu igen har lyst til at bruge et par timer i ny og næ til at gøre formel 1 banerne rundt om i verdenen usikre. Det og så at jeg nu igen har fået brug for min full face hjelm fra de glade knallert dage (det giver altså lige den sidste snert af naturtro og adrenalin pumpende følelse :-)
Spillet kan jeg anbefale til alle dem der har lyst til at fyre den af for fulde omdrejninger, kan lide formel 1 og som bare ikke kan vente det halve/trekvarte år der går før der kommer en ny udgave af denne geniale sportsgren. Enjoy...