Jeg har det dog lidt ambivalent med at sige dette, for Ecco er et explore eventyr af karakter. Dvs. du får ikke megen hjælp fra manualen, ej heller soleklare hints af den venlige bartender fra den lokale kro(der er selvfølgelig heller ikke nogen!). Nej, du er udover en del vage hentydninger og ledetråde, selv nødt til at greje hvordan du skal løse den næste hurdle og i det hele taget hvilken rækkefølge du skal gøre tingene i. Det er på sin vis fedt, og giver en stor følelse af frihed, men samtidigt tror jeg ikke på at du kan gennemføre spillet uden et par smugkig i en walkthrough.
Der er ikke meget i spillet som ikke kan eller skal anvendes i en eller anden sammenhæng. Det store spørgsmål er bare i hvilke og hvornår?
Vandgobbel eller jordhugo?
Handlingen varierer meget fra terapeutiske scener med ren exploration, til hæsblæsende katten efter musen jagter, hvor katten erstattes af en hvid tigerhaj på størrelse med bornholmerfærgen og musen er lille dig, til psykedeliske luftkasteller hvor du nærmest tvinges til at inhalere røgen fra en, i mere end en overført betydning, mega vandgobbel!?
Graffikken er rigtig god og animationerne af alle dyr, væsener og planter er smukke og naturtro. Du er nærmest svøbt ind i en virtuel verden, iklædt svømmehud og gæller.
Ud over det sædvanlige!?
Du kan uden tvivl bruge mange timer i selskab med Ecco, men det forudsætter at du sætter pris på andre ting end bare rå action. Og du skal være forberedt på enten at være lige så tålmodig som to bøsser med en barnevogn, eller også få fat i en pålidelig walkthrough, som du kan skimte til ind imellem, for at komme videre.
Det skal nævnes at Ecco; DotF, er en konverteret titel fra Sega, og som sådan er et spil der tidligere har været udgivet til Dreamcast. Her høstede den ligeledes rosende anmeldelser, men led under at være en narhvals tand ud over det sædvanlige. Og det er stadig gældende for PS2 versionen. Så du skal ikke forvente at bonkammeraterne nikker genkendende når du begejstret fortæller dem om dine oplevelser.