Luigi's Mansion

Vi har ventet i lang tid… Meget lang tid! Nu skal vi heldigvis ikke vente længere: GameCube er landet i Europa - og dermed også i lille Danmark - og vi kan nu begynde at svælge i de titler til maskinen, der indtil nu har været forbeholdt japanere og amerikanere.
Vi starter ud med at kigge på en af de mest ventede titler til konsollen: Luigi's Mansion.

Marios bror, Luigi, der indtil nu altid plejer at stå i skyggen af førstnævnte, er den person, du skal guide gennem et gammelt palæ, som Luigi har vundet i en konkurrence, han slet ikke har været med i. Ja, det lyder suspekt, og det synes Luigi også. Desværre for ham, så er Mario blevet væk i det nyerhvervede palæ, da han tog derud for at se, hvad Luigi havde vundet.
Luigi må selvfølgelig hjælpe sin bror, og da han når ud til palæet finder han til sin store skræk ud af, at det spøger i huset. Den slags kræ kan man naturligvis ikke have boende i sit hus, mens man leder efter sin forsvundne bror, så Luigi slår pjalterne sammen med en temmelig underlig videnskabsmand, Elvin Gadd, der lærer ham at bruge en støvsuger, der kan suge spøgelser op, så Luigi kan redde Mario og befri palæet fra de mange, mange spøgelser.

Gameplay

Gameplayet i Luigi's Mansion (LM) er både forfriskende og udfordrende - både for hjernen og finmotorikken.
Luigis palæ består af en stor hall, hvor der - ligesom i Mario64 - er døre ind til forskellige nye dele af palæet. Før Luigi kan åbne den første dør, så må han finde den dertil passende nøgle, hvilket gælder hver gang, man skal videre i palæet. Nøglerne bliver med tiden sværere at finde, men den første får du serveret på et sølvfad, så det er hurtigt at komme i gang.

Når du får låst den første dør op, så får du adgang til en række rum, der alle er mørklagte og fyldt med spøgelser. Det er nu din opgave at fjerne alle spøgelser i hvert rum, så lyset kan blive tændt, og du kan gå på jagt efter skjulte mønter m.m.

Fjernelsen af de mange spøgelser foregår på en ret utraditionel måde, der ville imponere selv Ghostbusters, for som sagt har videnskabsmanden, Elvin Gadd, udstyret Luigi med en støvsuger, der har den specielle evne, at den kan suge spøgelser op.
Desværre - som enhver spøgelsesjæger ved - kan man ikke bare suge et spøgelse op, nej, først må det lammes, så støvsugeren kan få fat. Den opgave løser Luigi vha. sin medbragte lommelygte, der slukkes og tændes på B-knappen. Når et spøgelse kommer frem, så må Luigi først skræmme det med lommelygten for derefter at suge det op i støvsugerposen.
Selve støvsugningen af et spøgelse foregår på den måde, at man skal bevæge analog-sticket i den modsatte retning af, hvor spøgelser prøver at flygte hen. Hvert spøgelse har et antal hit-points, der drænes, når man er i færd med at suge et spøgelse op. Spøgelset forsvinder, når alle points er væk.
At støvsuge et spøgelse kræver derfor god fingerfærdighed og

ikke mindst øvelse - det er ikke så nemt, som det lyder. Det gælder om at få lommelygten, støvsugeren og analog-sticket til at gå op i en højere enhed, så man kan komme af med spøgelserne hurtigt. Senere hen bliver støvsugeren mere avanceret, da den kan komme til at spytte ild og vand, som man også skal kunne mestre.

Udover dette, så skal Luigi samtidigt lede efter forskellige gemte objekter, der giver spillet lidt mere holdbarhed, hvilket desværre er tiltrængt - men det vender jeg tilbage til.
Hvad mere er, så er der selvfølgelig også masser af bosser, som er nogle af de bedste, der længe er set, da de alle kræver mere end man tror, hvis man vil gøre sig håb om at komme forbi dem.

Som en ekstra hjælp har Luigi sin GameBoy Horror, der kan hjælpe ham ved f.eks. at kunne vise et kort over huset, holde styr på de opsamlede genstande og meget andet nyttigt, så det gælder desuden også om at kunne håndtere den lille maskine på den mest hensigtsmæssige måde.

Grafik

Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg ventet mig mere af LM, når vi taler grafik. Hvis jeg skal starte med det bedste, så er lyseffekterne helt utroligt flot lavet. Dette giver udslag i bl.a. rigtigt flotte skygger, der kastes naturligt hen over de ting, der måtte stå i vejen. Virkelig flot og kræs for øjnenen.
Hvad der desværre ikke er så kønt er spillets textures, der både er lidt blege og temmelig ensformige, og dermed lidt kedelige i det lange løb.
Luigi, spøgelser m.m. er alle rigtig flot lavet, og nogle gange ligner det faktisk en tegnefilm, når Luigi render rundt og kalder på Mario i det uhyggelige hus, da hans - og alle andres personers - animationer er ekstremt flotte og flydende. Desuden kan spillet prale med nogle ret fede effekter, når man f.eks. prøver at suge et gardin op i støvsugeren - det ser rigtig livagtigt ud!

Lyd

Lydeffekterne bakker godt op om det uhyggelige look, som spillet ihærdigt prøver at skabe overfor spilleren. Knirkende gulve, tudende ugler, vindens piben og træernes susen - det hele er her, og det lyder fedt!
Musikken er lidt anonym, men ganske spooky, og lægger sig i baggrunden, så man ikke rigtig lægger mærke til den.

Konklusion

Luigi's Mansion er et ganske underholdende spil, der har meget at byde på. Tro dog ikke, at der er tale om det nye Mario64, for så godt er LM ikke, og desuden er de to spil slet ikke i samme genre.
LM er underholdende og vanedannende, og de eneste mørke punkter er den lidt skuffende grafik og den lidt begrænsede holdbarhed, der præger dette spil - og det til trods for, at PAL udgaven er blevet forlænget i forhold til JAP pog US. Spillet kan gennemføres på en weekend, hvilket må siges at være lidt skuffende, men heldigvis er LM et af de spil, der kan tages frem igen og igen, når man vil hygge sig med noget god kvalitetsunderholdning. For LM er kvalitet - fra ende til anden.