Dark Summit

Endnu et snowboarder-spil ser dagens lys, markedet er tæt pakket med titler i genren, så det kræver noget ganske særligt at sætte sig igennem: Og noget ganske særligt er netop hvad Dark Summit er! Nok er hoved-formålet at fræse ned af bjergsiderne iført en radikal påklædning, attitude og snowboard, men derudover er man også på mission: Der sker underlige ting og sager på Mount Gerrick og det er din opgave at afsløre det hele.

Ikke nok med at sheriffen har lagt en meget stram linie overfor de løsslupne snowboardere, så er der også dukket store søer op med grønt slim (!), og der er sågar blevet meldt om UFO'er.

Scenen er sat, og vi har en underlig blanding af traditionel snowboarder kombineret med "langt ude action". Ikke nok med at man kan (og skal) gennemføre det ene halsbrækkende stunt efter det andet, så bliver man også tildelt en række bizarre opgaver som skal løses.

For at bane sig vej op ad bjerget, skal man samle point ved at gennemføre opgaverne. Liftkort er ikke gratis, og der skal en masse hårdt arbejde til før man endelig kommer frem.

Disse opgaver er klart det bærende element i Dark Summit, for de er simplethen bare SÅ langt ude. Forskellige steder på løjperne er der placeret specielle kontakt-punkter, hvor man får stukket opgaven ud, hvis man kører ind i dem. Man kan blive bedt om at gennemføre en stribe tricks, eller klare et spring over en bestemt kløft, eller over til de mere kreative, hvor man skal vælte 8 lokummer, chikanere andre fredelige skiløbere, eller måske blot undslippe de onde skipatruljer! Listen er meget lang, og tilføjer en masse variation til gameplayet på trods af det stadigvæk drejer sig om det samme, nemlig at komme sikkert ned af bjerget.

Når man så har klaret tilpas mange opgaver, får man adgang til noget af pisterne længere oppe ad bjerget, hvor opgaverne så bliver sværrere og mere krævende.

Set som rent snowboarder-spil er Dark Summit meget simpelt. Specielle tricks udføres ved at taste en bestemt kombination af knapperne, hvorefter man så håber at man når at blive færdig med den valgte combo inden man rammer jorden. Det fungerer ikke særligt godt, og man har en elendig følelse med hvad det egentlig er man er igang med. ofte tæsker man løs i bedste Tekken-stil, og der sker bare ingenting! Der er absolut ingen indikation af at man er igang med noget rigtigt, FØR snowborderen pludselig begynder at spinne vildt og tovligt rundt om sig selv.

Et andet dårligt eksempel er, at hvis man vil lave et forlæns eller baglæns flip, skal man enten skifte over til D-pad'en, eller holde den analoge stick MEGET længe op eller ned. Styringen kræver med andre ord end hel del tilvending, og kommer aldrig i nærheden af SSX.

Men hvad Dark Summit mangler i realisme, det har den ihvertfald i "overdrevethed": ENDELIG et snowboarder-spil med et skihop! Jeps, en tunet version af Holme Kollen er med, og man kan snildt rive 2000° spin af sig, eller fire flips. Hylemorsomt, og heldigvis totalt irrelevant at man ville blive revet til atomer hvis man nogensinde forsøgte sig med noget ligende IRL!

For at få plads til bla. skihop, og flere kløfter end der nogensinde er set på planeten Jorden, skal der nogen meget store baner til. Dark Summit skuffer ikke, og banerne er faktisk næsten FOR store. For når man har gennemført en opgave, kan det ikke betale sig at vende tilbage igen (dog fik skihoppet flere efterfølgende besøg:) for man får ikke point til liftkort for at klare den én gang til. Dvs. at man alt for ofte bruger meget lang tid på at fræse rundt på de enorme baner udelukkende for at lede efter nogen opgaver, som man ikke har gennemført endnu. I starten er det meget fedt, men til sidst er det bare ren tidsspilde.

En lækker detalje er, at banerne rent faktisk hænger sammen, ganske som de gør på et rigtigt skisportssted. Når man får adgang til nogen af de højere liggende baner, kan man vælge at fortsætte direkte på de "gamle" baner når man er færdig.

Grafikken er ok, men så heller ikke mere. Der er nogen popup i ny og næ, dog ikke mere end at det ikke kan betale sig at hidse sig op over det. Dog mindes jeg en gang, hvor der pludselig stod i skiløber LIGE foran mig, totalt uden grund. Dét er lige godt den slemmeste popup jeg har oplevet.

Ellers bærer grafikken meget præg af massivt genbrug. De forskellige forhindringer er HELT ens, og der er ikke særligt mange variationer i animationerne af snowboarderne og skiløberne. Især "styrt-animationen" bliver man bare træt af, især fordi den nogen gange går helt i selvsving. Hvis man skvatter på en rampe, bliver man ved med at styrte og styrte i det uendelige indtil man bogstavelig talt er styrtet AF rampen, også hvis den var rimeligt lang.

Men der er masser af morsomme detaljer, og masser af ting, som man aldrig nogensinde vil se på en rigtig skiløjpe: Hvad siger vi f.eks. til en mine?! Ja, én af dem i Vesterhavet fra 2. verdenskrig!

Der er også masser af nuttede snemænd og skrammel, og det meste af det kan man vælte (endda uden at miste fart), og det fortsætter ned af bakken, hvor det så vil sætte en mindre lavine igang af skrammel, hvis det rammer andre ting. Det har ingen rigtig betydning for dit løb, men hvis det rammer andre skiløbere vælter de.

Stemmerne på figurerne er lige så overdreven som resten af spillet, de kunne være taget direkte ud af en meget billig tegnefilm. Man er i hvert fald ikke i tvivl om hvem der er good guys og bad guys. Men som med grafikken, så døjer lydsiden også med alt for mange gentagelser, og hvorfor der bare SKAL være den samme "drømme-ekko-effekt" på alle stemmer, når de andre skiløbere skriger efter dig, det fatter jeg bare ikke.

Dark Summit kunne godt være bedre, men det kunne bestemt også være meget værre! Faktisk er det ret underholdende, de mange varierede opgaver holder interessen fangen, og når man endelig har grejet den noget besværlige styring, har Dark Summit en rigtig god indlæringskurve. Tricks og opgaver der førhen syntes umulige, bliver med ét ganske overkommelige, og inden længe ren rutine.

Som lejetitel til en weekend er der masser af gang i Dark Summit.