Bushido Blade

Jeg har en kæreste som med afsky i stemmen og barnlig ironi kommer med bitre udtalelser hver gang jeg spiller Soul Blade, der er et af mine foretrukne kampspil: -Nøøøøøj hvor er det bare realistisk. Din mand får bare 21 slag i hovedet med en økse og så rejser han sig op igen- Det lægger ligesom en dæmper på stemningen, for hun har jo i bund og grund ret.
Men nu har jeg heldigvis fået lukket munden på hende, for jeg har købt Bushido Blade!

Bushido Blade handler om en hemmelig gruppe snigmordere kaldet Kage, hvorfra et af medlemmerne stikker af. Du skal som det afvegne medlem stikke af fra Kage's mordere ved at tæve dig vej igennem de forskellige medlemmer.

Bushido Blade er det første kampspil der bruger realisme som et af de vigtigste parametre i spillestilen. Der skal kun et velrettet slag med et sværd til og så ligger du eller din modstander med næsen i græsset, død. Dette gør at Bushido Blade er helt anderledes end noget andet kampspil du nogensinde har prøvet. Her gælder det ikke om at lave 14-tryks kombinationer, for at hamre din modstander i brædderne. Tværtimod er strategi det vigtigste element, da et slag.. det rigtige slag, kan afgøre kampen.

Med strategi, så er følgende punkter især vigtige: Hvem er din person? Hurtig eller stærk? langsom? Hvilket våben skal du vælge? Den 2,5 meter lange Naginata, der er ligeså nem at svinge som en mindre Volkswagen? Eller måske den klassiske Katana, Samurai-krigerens foretrukne to-håndsvåben? Lidt hurtigere, men stadig lidt lang at svinge over hovedet. Med seks forskellige personer og ti vidt forskellige våben, så er mulighederne mange, for ikke at sige uendelige. OK lidt overdrevet, det præcise antal forskellige kombinationer, der kan laves i en kamp er 3600! Det vil sige at indtil du har vundet 3600 forskellige kampe, så kan du ikke med rette sige at du har tævet spillet! Var der nogen der sagde replay-værdi?
Når du så har besluttet dig, så starter kampen... men vent!...... Hvad med din modstander? Jep! I Bushido Blade bør man virkelig kende sin modstander og selvfølgelig hans våben, for disse ting har (eller bør have hvis du vil overleve bare en kamp) en direkte indflydelse på strategien.

Tillad mig at illustrere med et eksempel: En kamp mod computeren! Jeg vælger Kannuki, den klassiske samurai, bevæbnet med en katana. Til computeren vælger jeg den gamle (men meget stærke) Sensei Susemitsu, som bliver bevæbnet med et langt (og tungt) to-håndssværd.

0 sekunder: Kampen starter...

2 sekunder: Vi hilser på hinanden og indtager standard-stilling med tyngdepunkt placeret i hoftehøjde.

3 sekunder: Jeg sænker mit tyngdepunkt og forbereder mig på Susemitsu's angreb.

4 sekunder: jeg tager to små glideskridt baglæns, netop som Susemitsu laver et vandret hug der hvor mit hoved var for et sekund siden.

4,5 sekunder: med to tryk på min joypad laver jeg et opadrettet slag, der slår Susemitsu's sværd til siden, som jeg følger op med et vandret stød mod maven der går rent ind.

6 sekunder: Det var det! Susemitsu ligger næsegrus, med sneen faldende på hans døde krop.

Nu sidder du sikkert og tænker: -det er da for åndssvagt, man kan jo ikke få nogle ordentlige kampe!- Intet kunne være mere forkert.

Bushido Blade slår som nævnt tidligere, ret meget på realisme. Dette er udtrykt i at der findes fire resultater til ethvert slag:

Du rammer modstanderens våben, og da han ikke aktivt parerer dit slag, bliver han slået lidt tilbage, og er åben i et kort øjeblik. Hvor lang tid afgøres af din styrke, våbnets tyngde, og din modstanders styrke.

Du rammer modstanderens parade, og I er begge åbne et kort sekund. Hvem der er mest sårbar afgøres af ovenstående. Hvis du er i gang med en kombination på to eller tre slag, kan du fortsætte dit angreb.

Du rammer modstanderen, men ikke dødeligt. Rammer du en arm, er han nu tvunget til at kæmpe videre med kun en hånd. Et klart handikap, hvis hans våben kræver to hænder. Rammer du et ben, må din modstander se sig tvunget til at kravle rundt på knæ, med et brækket ben.

Du rammer modstanderen med et dødeligt slag. Blodet sprøjter, og han synker sammen.

På grund af denne metode, har jeg haft kampe der varede langt over fem minutter. Parade følger modangreb, der undviges. fjenden flygter lidt væk. Jeg smider jord i hovedet på ham, blinder ham, angriber med et hurtigt stød. Parade, han ruller væk fra mit opfølgende angreb, parerer det tredje slag og knuser mit venstre ben mens jeg er sårbar. Og så videre og så videre..........

Desuden så drejer Bushido Blade sig ikke bare om at tæve din modstander. Bushido er det japanske ord for det æreskodeks som bandt Samuraierne i det feudale Japan. Der er simpelthen tale om en mængde regler for hvad man kan, og i særdeleshed IKKE kan tillade sig, som en ærværdig kriger. Spillet tager dette aspekt med, ved at sørge for at man som spiller ikke bryder Bushido. Dette gøres bl.a. andet ved at hvis du er en kylling og en tyndarmet kujon, der slår din modstander ned bagfra (buuuuhhh), så får du ikke lov til at fortsætte til næste kamp i rækken. Tough Shit; Prøv igen.

Selvfølgelig er der flere forskellige måder at spille på: Story Mode, standard tæv-alle-fjender-og-se-en-film. Slash Mode, 100 modstandere står klar på en lang række, se hvor mange du kan nå at slå ihjel før dig får dig (min rekord er 17!). Og som noget helt fedt, så er der en POV-mode. POV står for Point-Of-View. Her ser du kampen fra din spillers øjne i 3D. Ret hårdt lavet, og ret svært, men meget tilfredsstillende.

Det er lykkedes for Square at lave en realistisk kampsimulator. Resultatet er intet mindre end fænomenalt. En stor del af grunden til at det lykkedes er animationerne på krigerne. Jeg er helt overbevist om at de der har stået for motion-capture, virkelig er kampsportsfolk. At se hvordan din mand står og måden slagene kommer helt flydende og naturlige er noget som enhver kampsports-fanatiker vil savle over til langt ud på natten. Det tætteste jeg har set på disse animationer i et andet computerspil, er Mitsurugi fra Soul Blade.
Når man samtidig kan skifte sin stilling imellem tre mulige, og man hver gang får nye angrebsmuligheder, som også er afhængige af det valgte våben, så bliver man næppe træt af at se på kampene. Der er hele tiden nye kombinationsmuligheder (to-tre slag maksimum i en kombination), nye måder at kontrere et angreb på og ikke mindst nye steder at kæmpe.
Kampscenen i Bushido Blade er den at man er flygtet ind i et gammelt tempel. Man kan derfor løbe frit rundt i en STOR kampverden. Hvorfor så det? Jo hvis din modstander har et 2 meter langt sværd, så løb ind i en tunnel, eller stil dig i nærheden af en sten. Miljøet omkring dig kan være med til at give dig en fordel. Eller for sjov, så løb ind i haven, og kæmp omkring store palmetræer. Hvis du kommer til at ramme en palme, så fældes det i et hug. Ret fed effekt!

Så den negative del: Spillet loader meget! Og når kampene nogen gange er så korte som de er, så kan du risikere at se en hvid skærm med -Now Loading- ret ofte.
Lad mig også lige sige at Bushido Blade nok ikke er for alle! Visse vil nok miste tålmodigheden ret hurtigt, når de tre gange i træk er hugget ned i første slag. Andre vil savne muligheden for at lave vanvittige 10-hit combos á la Tekken. Personligt vil jeg bare sige: Prøv at spille Bushido Blade mod en af dine venner! Når man står overfor hinanden vel vidende at første slag kan afgøre hele kampen, til enten den ene eller den anden, så kan der gå meget tid med at se hinanden an. Jeg har ihvertfald sjældent haft så svedige håndflader.

Lad mig slutte med to citater der passer godt på Bushido Blade. De er begge taget fra Sun Tzu's bog; The Art of War: -Hvis du sidder ved floden længe nok, vil dine fjenders lig drive forbi-
-Uovervindelighed ligger i forsvar, Sejr ligger i angreb-

Shogun + Soul Blade + Bruce Lee + Realisme = Genialt Spil