Den vel nok mest ventede titel til Nintendo GameCube er nu landet hos os, og vi har haft den under luppen i et godt stykke tid. Spillet, jeg taler om, er selvfølgelig Pikmin, der er blevet set som en af de mest nyskabende titler overhovedet - ikke bare til GameCube, men for alle konsoller.
Olimar og hans Pikmins
Man starter spillet med en lille, fin intro, der hurtigt sætter en ind i spillets handling, som i øvrigt ikke er særlig svær: Du er rummanden Kaptajn Olimar, hvis rumskib bliver ramt af en asteroide, hvorefter det skadede rumskib falder ned på en fremmed planet. Under landingen går skibet i 30 stykker, og uden hovedparten af disse stykker kan Olimar ikke komme hjem igen. For at stresse den stakkels fyr endnu mere, så kan han kun overleve 30 dage i planetens giftige atmosfære.
Lige som Olimar er ved at give op, da finder han ud af, at planeten er beboet af små, hjælsomme dyr, som han kan bruge til at finde de manglende dele til sit rumskib. Han døber disse dyr Pikmin.
Gameplay
Kort sagt, så går Pikmin ud på at samle en masse Pikmins, så man kan få dem til at bære delene hjem til ens rumskib. Det er dog ikke så nemt, som det lyder, for delene ligger selvfølgelig ikke lige for fødderne af Olimar. Han er nødt til bruge sine Pikmin-venner til at åbne korridorer og porte, så han kan komme videre.
De fleste baner skal være klaret, inden solen går ned, og det kan godt være lidt af et problem, når man skal have overblik over alt det, man sætter sine Pikmins til. Generelt gælder reglen, at jo flere Pikmins - jo bedre. Derfor er det en god ide at sørge for, altid at have masser af de små hjælpsomme fyre. Man kan have 100 i alt, og de 'fremstilles' ved at fælde blomster og dræbe dyr vha. de Pikmin, man allerede har. Når f.eks. en blomst er fældet, så skal en lille cylinder bæres fra blomsten til Pikminernes hus (Kaldet 'løget'), hvor de efter et kort stykke tid er blevet til et antal nye Pikmins.
Banerne kan være meget snedige og meget svære, og du kommer til at miste mange Pikmins undervejs, og når man både skal angribe en forvokset bille, åbne en port, bære motordele hjem og dyrke nye Pikmins, så kan
|
|
det hurtigt bliver meget krævende - specielt, da der (undtagen på den første bane) er et konstant tidspres, der skal holdes øje med. Bruger man for meget tid på en bane, så kan det være umuligt at nå de sidste, så man må starte om igen. Tidspresset afholder en fra at lave alle de skøre og sjove ting, man kan lave med de små Pikmin, hvis man har intentioner om at ville gennemføre spillet. Gennemfører man ikke en bane på tilfredsstillende tid, så kan man bare spille den igen, indtil man synes, at man har gjort det godt. Styringen af Olimar og de mange små Pikmins er meget naturlig og rigtig god. Der er meget få kommandoer at holde styr på, hvilket hjælper til med at få en til at bevare overblikket. Grafik Grafikken er egentlig ganske nydelig. Områderne på planeten er alle meget farverige og fantasifuldt lavede. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere alsidighed, men det er til at leve med. Kameraet kan manipuleres ved at dreje og zoome synsviklen, så man altid har et godt overblik over, hvad der foregår. Bliver man for alvor forvirret, så er det nok mere ens egne organisatoriske evner, der er mangelfulde. Lyd Jeg havde ventet mig mere af Pikmin på lydsiden. F.eks. skuffede det mig, at al tale præsenteres i form at tekst, hvilket hurtigt bliver lidt monotont. Desuden havde jeg håbet, at musikken ville består at gode numre, der ville indbyde til, at man nynnede med på dem. Musikken er da ok - men den er set bedre i spil fra Nintendo. Konklusion Pikmin er særdeles nyskabende og meget underholdende at spille. Til tider kan det kræve et meget stor overblik og godt styr på controlleren, men langt det meste af tiden hygger man sig kosteligt med at hjælpe Olimar tilbage til sin egen planet. Pikmin er et must for alle, der ejer en GameCube - og selvom vi ikke giver det den højeste karakter og en Classic mærkat, så er det stadig en rigtig spændende oplevelse for gamere, der sætter pris på spil, der ikke indeholder en rocket-launcher. Det eneste mørke punkt ved Pikmin er, at man nok ikke gider spille det igen, når man først har gennemført det, hvilke kan klares på en uges tid uden egentlig intensivt spil.
|
|
|