MX Rider

Atari er genopstået og er - sammen med Infogrames - i øjeblikket på banen med blandt andet spillet MXRider, som er et eat-my-dust-motocross-spil med hovedvægten lagt på den mere arkadeprægede freestyle-del i spillet. Dette gør at spillet har visse paralleller til spil som for eksempel SSX og Tony Hawk. Denne gang er det bare en motocross-bike man kører, hvilket absolut ikke gør spillet ringere.

MXRider indeholder selvfølgelig også en decideret championship-del, som bliver mere og mere krævende jo længere du når. Der findes tre forskellige størrelser motorcykler: 125, 250 og 500 cc. Jo længere du når i championship-delen, jo flere penge tjener du, og efterhånden som du avancerer, har du mulighed for at købe de store cykler (som for øvrigt sparker vildt r..) En sjov lille feature er at du, når du har vundet nogle få løb i denne del af spillet, bliver tilbudt forskellige typer af kontrakter, som du så kan vælge at modtage eller afslå, alt efter om du føler dig kompetent udi motocrossens krævende verden eller ej. Kontrakten kan for eksempel lyde på at du får betalt udgifterne plus et vinderbeløb til de forskellige løb, hvis du vel at mærke vinder. En anden kontrakt giver dig mulighed for at få visse ydelser betalt mod at du er blandt de bedste tre ved hvert løb. Opfylder man ikke kontraktens krav, bliver man smidt på porten. Man skal altså ud over at være hårdkogt motocross-kører, samtidig være sin egen manager - så bliver man da i det mindste ikke snydt.

Det tager ikke ret lang tid at blive fortrolig med sin motorcykel så længe man stadig kører rundt på sin 125'er eller 250'er, men når man går over til de store 500 cc - ja så kræver det altså sin mand, hvis man vil køre bare nogenlunde forsvarligt. Der er ingen visuel forskel på maskinernes størrelse eller udformning, men derimod en enorm forskel på power. 500'eren accelererer som lynet, og man skal derfor køre med måde, hvis man vil klare sig bare nogenlunde. Hvis du slår baggrundsmusikken fra i spillet, vil du også kunne høre en tydelig forskel på maskinerne, hvilket er som sådan noget skal være.

Hvis man nogensinde har prøvet at overvære et motocross-stævne i virkeligheden er dette spil absolut værd at spille. Jeg følte næsten at jeg kunne lugte motorernes brændstof og en blanding af svedende mænd og hotdogs, mens jeg spillede. Sammen med lyden af publikum og kommentatoren giver det en ret fed og realistisk fornemmelse. Realismen gav sig også til kende på et andet punkt, nemlig selve kørslen; når du giver den hele armen og runder et sving med fuld fart (husk at bruge forbremsen) sprøjter det ud over det hele med mudder og vand, hvilket faktisk har en større effekt på ens holdning til realismen i spillet, end man lige tror. Rent grafikmæssigt må man dog ikke forvente at det ligner støvet fra GT3 - så bliver man slemt skuffet, da det er nogle ordentlige mudderkager, der bliver kastet rundt med. Dette kunne efter min mening nemt være lavet bedre, men måske er det fordi man kører på mudrede baner og ikke baner belagt med tørt støv, som i GT3. Grafikken i resten af spillet vil jeg betegne som middelgod. Kørerne, animationerne, banerne - ja, det hele kunne faktisk godt være lavet lidt bedre, men det gør egentlig ikke så meget, da det er gameplayet, der er det vigtigste i MXRider.

Udover Championship-delen i spillet er der følgende modes: Freestyle (kommer jeg til senere), Challenge (åbner op for nye kørere, efter man har klaret forskellige udfordringer såsom at vinde løb, udføre forskellige tricks osv.), Multiplayer og Single Race.

Jeg talte før om realisme i spillet, men det hører op her, da jeg vil fortælle lidt om freestyle-delen i MXRider, som efter min mening er (næsten) hele spillet værd. Der er seks forskellige freestyle-baner i spillet, alle lige sindssyge og urealistiske, og det er overhovedet ikke negativt ment. Jeg har haft mange, mange, og endnu flere sjove timer i selskab med denne del af spillet, som går ud på at udføre de vildeste tricks i en næsten surrealistisk højde, som tillader en at lave adskillige kombinationstricks inden man (måske) lander sikkert på jorden igen. Dette gøres i starten med det formål at åbne op for resten af banerne, da man fra begyndelsen kun har en freestyle-bane at boltre sig på - nemlig Fish Bowl. Når du har samlet nok point sammen indenfor en vis tidsgrænse, åbner du op for henholdsvis: Flamin' Fountains, Zap Trap, Arctic Air, Volcano Island og Tar Pits. Når jeg nu siger at navnene relaterer til banernes udformning eller indhold, kan man sikkert forestille sig, hvad jeg mener - ellers må man jo købe spillet. Når man så har åbnet op for alle banerne, er der ikke noget egentligt formål med freestyle-delen mere, men det betyder absolut ikke at man er færdig med at spille den - det gjorde det i hvert fald ikke for mig. Hver gang man starter på en bane herefter, har man seks minutter til at score så mange point som overhovedet muligt. Hvis man vil lave virkelig mange point, er man nødt til at lære de mange forskellige tricks at kende, for derefter at kombinere dem. Dette tager selvfølgelig lidt tid at lære, men er egentlig ret enkelt, og når det sidder i fingrene, kan man lave nogle af de vildeste stunts; prøv for eksempel at kombinere en Monkey Bar og en Back Flip, derefter en Double Saran Wrap og igen en Back Flip, derefter en Indian Air - gør dette efter du har ramt en *3 (gange tre - findes som regel for enden af en rampe) og du vil se points'ene vælte ind.

Til sidst skal lige nævnes en ret irriterende ting ved spillet, nemlig loadetiden som er ret lang og forekommer ret ofte, hvilket kan give anledning til enorm irritation hos de mindre tålmodige. Alt i alt er spillet et hammersjovt spil, som dog ikke imponerer rent grafisk, men som alligevel har utallige timers sjov i sig. Når man først har lært sig de forskellige tricks, er det den slags spil man altid lige kan hive frem i en håndevending og spille i ti minutter eller en halv time, for liiige at slå sin egen rekord på en af freestyle-banerne. Gameplay er nøgleordet i MXRider.