Disneys A bugs life har lige haft premiere i de danske biografer med titlen "Græsrødder". En kanon flot computeranimeret film og vi haster med et review af spillet.
Lille myre, stoor verden
A Bugs Life handler om de slemme græshopper der dominerer myrerne, og styrer ud fra parolen "myrer finder mad, myrer indsamler mad, græshopper spiser mad". Flik, vores purpur-farvet myrehelt, mener sjovt nok at det er en forkert livsfilosofi, og drager ud for at finde hjælp til at styrte de onde "hoppers". På hans eventyr støder han ind i et par levelbosser, og en lang række af insektverdenens indbyggere, såsom regnorme, skjoldbiller, stankelben, kålorme, dræberbier, fugle m.m.
Man skal hoppe og kæmpe sig gennem det græsstrå høje univers, med bær som ammunition og et vovemod der overstiger det ufornuftige!! Udover at kunne kaste med bær, så kan Flik forvandle frøkapsler til forskellige planter!!. På hver bane er der spredt et vist antal frøkapsler, nogle er groet fast, andre kan flyttes rundt. Ved starten af hver level har man kun den basale mulighed for at forvandle frøet til en svamp(trampolin). Men efter at have indsamlet forskellige powerups, giver det nye "plante"-muligheder. Der kan f.eks. laves en høj rose som man kan klatre opad, en plante der producerer heldbred, en propelblomst som sender dig i spin og gør dig uovervindelig m.m. De fleste har en afgørende betydning for at man kan gennemføre. Man skal yderligere kæmpe sig gennem underjordiske huler, svinge sig i lianer, finde insektvenner, flyve ind over en udtørret flod klamrende til en frøkapsel fra en mælkebøtte.. Altsammen meget spændene og ligesom i filmen.
|
|
Der er i alt 15 levels som hver næsten er en side eller to revet ud af manuskriptet og overført til spillet. Det vigtigste er at man får en god fornemmelse af at være en del af et Disneys animerede univers, og det er lykkedes. Som en bonus er der sekvenser fra filmen mellem hver bane, og når de først er åbnet, kan man se dem igen og igen. Det kunne have været genialt, men desværre... Grafikken er virkelig flot, varieret og skaber en god atmosfære. Man kan se der er lagt meget arbejde i at få det til at lægge så tæt opad filmen som muligt. Desværre har den mangfoldige grafik fået spillet til at lide kraftigt af "slowdown" syndrom. Hvis skærmen fyldes af for mange bevægelige ting, begynder Flik i 3-4 sekunder at bevæge sig i slowmotion. Sammen med rimelig meget popup, er det et skræmmende bevis for at der er sløset for meget med udviklingen af spillet. Desværre!! Hmm....Jeg må indrømme at til trods for de tekniske fejl der er i spillet, så underholdte Flik og hans venner mig i adskillige timer. Der kunne godt ha været mulighed for at kunne stille sværhedsgraden, da det er for nemt bare at rende igennem spillet. Men udfordringen i at skulle gennemføre banerne 100 %, indsamle alle bananer, bogstaver og nogle guldstykker for at få adgang til gemte filmklip, er med til at give en øget holdbarhed. Kan anbefales, som lejespil eller hvis man ikke er for kræsen : )
|
|
|