Pandemonium

Da 16-bit konsollerne regerede var platformspillene den ultimative underholdning.
Nu skriver vi 32-bit, men producenterne pumper stadigvæk platformspil på markedet.
Nu er de bare i 3d.

Efter successen med GEX! er Crystal Dynamics nu klar med Pandemonium, der i følge
dem selv, står for det ultimative inden for genren. Spillet begynder da også
udmærket med en ret pæn, men lidt tynd, intro, der forklarer hvorfor de
to helte må løbe og hoppe igennem 18 forskellige levels.

Introen efterfølges af et lettilgengængeligt men også ekstremt enkelt menu-
system, der bemærker sig negativt ved ikke at tillade brugen af memory-card.
Istedet må man tage til takke med et gammeldags password-system, der dog
fungerer, som det skal. Men nok om det...

Selve spillet er som sagt i 3d. Forskellige producenter har løst problemet
med at konveretere styringen fra 2d spil til 3d spil på forskellige måder.
I Pandemonium er styringen faktisk i 2d. Det vil sige, at du kan løbe frem,
tilbage, hoppe og skyde. Spillet sørger selv for, at du løber den rigtige
vej. Det er på den ene side meget begrænsende for friheden, men på den anden
side en lettelse at styre i forhold til fx Crash Bandicoot. Der er fuld
kontrol over din spiller og man er ikke helt bundet, idét der er forskellige
ruter at tage indenfor hver bane.

Grafisk er Pandemoium en nydelse af de større. Man løber rundt på gigantiske
baner, der er meget afvekslende. Alle objekter er forholdsvis detaljerede og
udmærket animerede. Derudover følger kameraet hele tiden med dig og roterer,
panorerer og zoomer så det er en fryd. Spillet er meget farverigt, hvilket
blandt andet de mange alpha-blendede ("gennemsigtige") skud og objekter
hjælper med til. Pandemoium er simpelthen et af de spil, det er værd bare at
kigge på.

Lydeffekterne er passende, omend lidt ensformige. Det samme kan siges om
musikken, der sjældent kommer meget udover at være lalleglad. Den skifter
efter hvor du er på banen, men alle melodierne er generelt ret ens.

Selve spillet er også forholdsvis afvekslende. Det ene øjeblik skøjter man
rundt med høj fart ala Sonic, mens man forsøger at samle så mange mønter som
muligt og det næste hopper man ekstremt præcis mellem utallige bevægende
platforme, der gynger og svinger (banen i savværket er et smukt eksempel på
sidstnævnte). Herudover er der forskellige porte rundt omrking der forandrer
dig til fx en nærmest usårlig skildpadde, en langt hoppende frø eller en
flyvende og ildspydende drage!

Men først og fremmest har du naturligvis valget mellem hvem af de to helte,
du vil styre. Pigen Nikki der kan lave et meget effektivt "dobbelt-hop"
eller narren Fargus. Forskellen på de to kan nærmest beskrives, som at vælge
mellem Normal eller Hard sværhedsgrad.

Til at forsvare sig med, har man det klassiske hop-på-hovedet og forskellige
typer af magiske kugler. De er ikke alene flotte, men også effektive og
afvekslende. De kan fx formindske eller fryse en fjende.

Pandemonium er kort fortalt en nydelse af spille og at se på. Antallet af
baner er måske lige i underkanten og langtidsværdien er derfor tvivlsom.
Desuden sker det lidt for nemt, at man bliver frustreret når man sidder fast
efter et af de lidt for få checkpoints. Men det er altsammen smådetaljer,
der ikke rokker ved, at Pandemonium lige nu er det bedste platformspil til
PlayStation. Er du til platformspil er du også til Pandemonium.