Wild Wild Racing

Man kan ikke ligefrem sige at der på PS2 har været mangel på racer-spil. Ridge Racer V, Smugglers Run, Midnight Club osv., har gjort Wild Wild Racing til et af de mere oversete launch-spil. Det er dog lige ærgeligt, for spillet har nogle features som man finder i nogle af de førnævnte spil.

Der er her tale om et Dirt-Racing spil, der foregår på baner overalt i verden. Du kommer til at køre på Island, i Mexico og USA.

Det der gør dette spil bare en smule originalt, er den originalitet udviklerne har proppet ind i de features dette spil indeholder. Quick-Race er et kvikt ræs (!), og der finder du ikke meget nyskabelse, men Time Attack og Challenge er pakket med nye features.

For at vinde nye biler, skal man køre førnævnte Challenge mode. I prøve nr. 1 skal man finde bilens navn i form af bogstaver, på en af spillets mange baner. Det skal selvfølgelig gøres indenfor en vis tidsramme. Det kan godt blive meget svært at finde visse af bogstaverne, fordi udviklerne har fundet nogle meget opfindsomme steder til nogle af dem. Ved at finde alle bogstaverne, har man vundet den bil som den Challenge var designet til. I prøve nr. 2 skal man, med bilen, styre en lille, led, og unødvendigt besværlig bold igennem en fuldstændig vanvittig bane. Det kan hurtigt blive ekstremt irriterende, især når man forsøger sig for 10. gang. Når det er gjort, har man vundet en ny motor til sin nye bil. I prøve nr. 3 skal man styre sin fin-tunede bil igennem en stunt-bane. Det kan også godt blive meget besværligt, men på ingen måde ligeså svært som bold-delen. Når de tre prøver er udført, har man vundet sig en fin ny bil, men så kan man godt starte forfra igen med at vinde den næste bil.

I Time-Attack kan man vinde nye motorer til sine ”gamle” biler. Hver bane bliver delt op op i tre dele, Uphill, Downhill og Flat. De tre dele af banen skal så gennemføres på den fastlagte tid.

Championship mode er ikke specielt nyskabende, det er dog mere udfordrende end de championship-modes man finder i andre lignende spil. Det er nok på grund af den store usikkerhed, man har på førstepladsen. Selvom man ligger langt foran, er modstanderne hurtige og kloge nok til hurtigt at overhale dig, bare du strejfer en lille sten på vejen.

Banerne er ekstremt lange. På Beginner niveauet i Championship-mode, kører du ikke omgange, men fra punkt A til punkt A. Det tager dog alligevel omkring fire minutter at gennemføre disse baner. Problemet her er dog den meget kedelige grafik. Den er nemlig holdt i en grå-brun palette, som hurtigt bliver kedelig. Specielt på en af banerne kan det være svært at skelne midterrabat fra vej, og det er ikke smart, da du nemt kan komme til at støde ind i midterrabaten, og miste placering og tid.

Styringen kan være utroligt frustrerende. Især i starten virker det som om programmørerne har gjort et meget dårligt arbejde med den. Men, som spillet udfolder sig, og man vinder nye og

bedre biler, bliver det en del nemmere at styre bilerne. Det er dog stadigvæk lidt svært for mig nogle gange. Jeg vil gerne advare om at man får en kæmpe lyst til at rende ned til forhandleren for at spørge om, hvad det er for en omgang juks han har solgt én. Det er dog ikke en god ide, man skal tage sig tid til at lære kontrollen at kende, og så håbe på at man lærer den.

Grafikken er alt fra diskutabel til direkte ringe. Som jeg tidligere nævnte, er mange af banerne holdt i grå-brune farver, og når bilerne samtidig også mangler en del detaljer, kan man godt ende med en lidt tom fornemmelse, hvis man mener at grafik en meget vigtig del af et spil. For det meste kører grafikken meget flydende, men nogle gange, mest når der er flere biler på skærmen ad gangen, begynder den at hakke lidt. Det er her det virkelig skinner igennem, at dette spil er et udgivelses spil, for jeg tror at programmørerne godt kunne have optimeret grafikken til at køre bedre.

Lyden er, som i næsten alle racer-spil, ekstremt ensformig. Kommentatoren siger ikke andet end ”Dav og velkommen” i starten af løbet, og så kan det være han måske siger ”Woow” når du kører over en bakke. Motor-lyden stinker, og den ændrer sig ikke nævneværdigt fra bil til bil. Musikken er endnu værre, og det er nok en god ide at slå den fra, hvis du ikke har lyst til at blive helt sindssyg. Jeg så gerne, at nogle flere spil-udviklere hyrede nogle mindre kendte bands til at lave spil-musik. For det første ville spillet blive bedre, og så ville et ukendt band få en chance for at blive kendte.

Præsentationen af spillet er OK, man kan ikke forvente meget mere af et launch-spil. Spillet starter med en lille intro, der dog er set bedre på PSOne. Desværre, for det kunne nemlig have været en sej film, set i lyset af PS2ens kræfter. Menuerne er dejligt overskulige, men de er dog ikke de flotteste jeg nogensinde har set. Et stort problem er den manglende mulighed for at kunne bestemme, præcis hvordan man vil ha styringen til at være opsat. Man kan kun vælge imellem nogle forskellige prædefinerede opsætninger, og man skal være heldig, hvis man finder en der passer præcis til ens egne behov. Der kan i Wild Wild Racing ikke gøres brug af Auto-Save, og efter at have spillet spil som SSX og Smugglers Run, der gør god brug af denne dejlige feature, er det en lidt flad fornemmelse, når man lige husker at man skal heelt ud til den første menu for at gå ind load/save menuerne, før man lukker for maskinen.

Da jeg havde vænnet mig til styringen, og klaret nogle af de svære Challenge prøver, begyndte jeg så småt at holde af Wild Wild Racing. Grafikken kunne være bedre, lyden er dårlig, men der er så mange sjove og originale features i spillet, der gør det værd at kigge nærmere på. Især hvis du kan finde det billigt i Den Blå Avis eller lignende steder. Jeg ville dog være lidt varsom, hvis jeg skulle bruge 549 kr. på spillet, for der er bedre alternativer på PS2.