Fodboldmanager-spil har altid været mest forbeholdt PC-ejere, men efter bl.a. LMA Manager’s store succes på Playstation er konsolejere nu ved at få glæde af dette fænomen. Player Manager-serien har efterhånden mange år på bagen og nu er den seneste udgave kommet til PS2. Dette er samtidigt det første manager-spil på PS2, så det var med stor forventning vi satte skiven i og satte os i det varme sæde.
Manager-spil har i mange år fyldt mange PC-ejeres liv, specielt takket være klassikeren Championship Manager og dennes årlige opdateringer. Helt tilbage til Commodore64-tiden har manager spil været et populært tidsspilde i mange hjem. Ideen er nemlig rigtig god. Fodbold er et spil som mange mennesker verden over holder af og brænder for, og kan man ved hjælp af den virtuelle verden få muligheden for at styre sit favorithold, er der mange der glædeligt slår til. Kan man selv gøre det bedre end den rigtige manager? Vil man ændre på sit holds spillestil? Eller er der spillere man hellere vil have på sit hold? Ja, så er muligheden der i form af disse manager-spil, der indeholder alt det normale fodbold-spil ikke gør, nemlig planlægning, træning, kontraktforhandlinger og meget andet. Player Manager-serien dukkede for første gang op på Amigaen som en slags udvidet Kick-Off, der var det store fodboldspil dengang. Siden er der gået nogle år og efterhånden er konsolverdenen ved at vågne op for denne meget oversete genre. En af grundene til at der har været så få manager-spil er selvfølgelig, at konsoller slet ikke kan håndtere den samme mængde info og data som en computer. Men takket være bedre og bedre maskiner og ikke mindst CD-rom mediet, kan alle andre nu også få glæde af det, allerbedst illustreret i form af LMA Manager på PSOne, der var en stor succes.
Beslutninger, beslutninger
Lad det være sagt med det samme. Skal man spille et manager-spil skal man have god tid. Disse spil er som alle andre strategi-spil nemlig meget omfattende og tidskrævende. Tiden i Player Manager foregår stort set kun med at kigge på statiske skærme med alskens statistikker, men sådan har det nu altid været. Player Manager er opbygget på samme måde som alle andre spil af denne type. Man får ved begyndelsen muligheden for at vælge et hold man vil overtage og derefter er det bare at gå i krig. I Player Manager har man muligheden for at være træner for alle de engelske hold i de 4 øverste divisioner. Så man kan vælge at hoppe lige i løvens gab og tage Chelsea, eller starte i det små med hold som Barnet og Stockport. Inden man træffer sin endelige afgørelse, kan man få et overblik over spillertruppen og hvad bestyrelsen forventer at holdet opnår i den kommende sæson. Det er så op til dig at vurdere om det er rimeligt. Efter dette valg kommer man ind i selve hovedmenuen og her får man hurtigt hænderne fulde. Spillerne skal trænes, der skal arrangeres venskabskampe, der skal forhandles kontrakter, købes og sælges spillere og alt det der kræves for at styre en fodboldklub. Man kan endda vælge at være spillende manager, så man får sig selv i spillertruppen. Selve spillet foregår på dagsbasis, dvs. at man hopper en dag frem af gangen, og man får løbende opdateringer om diverse transfers og resultater fra de andre divisioner. Man kan vælge at hoppe en hel uge af gangen, men kun hvis der ikke er kampe midt på ugen. På disse almindelige grå hverdage skal man så sørge for at variere sine spilleres træning og man kan også bruge tiden med at konstruere forskellige taktiske modeller.
Meget omfattende
Detaljegraden i spillet er meget omfattende. Ikke helt så meget som Championship Manager, men alligevel nok til at timerne flyver af sted, når man først er kommet i gang. Der er utroligt mange
|
|
ting man kan justere og ændre, og der er statistikker over alt muligt. Hver spiller i din trup har karakterer i omkring 20 forskellige kategorier, og det giver et godt overblik over præcis hvilken spiller der kan hvad og hvor det er bedst at placere ham på banen. Er din forward f.eks. ikke så god i luften, er det nok ikke en god ide at øse høje bolde ind i hovedet på ham, men i stedet forsøge med nogle dybe stikninger, og det er her det taktiske element kommer ind. Man kan designe sin taktik helt frit. Man kan individuelt give spillerne en speciel rolle i kampen, som f.eks. at få din midtbanegeneral til at holde lidt på bolden, eller spille den ud på kanterne. Man kan endda fortælle ham præcis hvem han skal spille den til og hvor han skal løbe hen. Når man så skal gøre det ved alle 10 markspillere, så er det en omfattende, men interessant sag. Spillerne er også delt op i hvilke positioner de kan spille. Nogle kan spille i både højre og venstre side og andre kan kun spille faste positioner. Spiller man dem ude af position, er der stor sandsynlighed for at påvirke den pågældende spillers moral. Netop moral spiller også en stor rolle. Har en spiller spillet et par halvdårlige kampe er hans selvtillid noget medtaget, og det er en god ide at give ham en pause, eller måske ændre taktikken. Rotations-princippet er efterhånden et fænomen der vinder frem i alle klubber, så det er godt at have en bred trup. Spillere der er oppe i alderen, eller spillere der spiller mange kampe, bliver nemlig nemt slidte, så man skal inden hver kamp vurdere, om man kan spare nogle spillere hvis modstanderen virker overkommelig, eller om det er en turnering man ikke vægter så højt. Alt dette kan have en meget afgørende indflydelse på kampen. Man kan spille sine kampe på 3 måder. Enten en meget hurtig udgave med resultatet som det vigtigste, eller en skærm hvor man ser de 22 spillere som små prikker med numre, bevæge sig rundt på en bane. Tredje mulighed er at se kampen spillet i en 3D-udgave, men den midterste option er klart den mest anvendelige, fordi man hele tiden har overblik over hvad alle spillere laver, og man kan vælge at se highlights som f.eks. mål i den førnævnte 3D-udgave. Elendige højdepunkter Grafik og lyd i denne slags spil er som regel til at overse, da der stort set ikke er nogen af delene. Hele spillet (næsten) foregår på nogle statiske skærme fyldt med data, og den eneste lyd man hører er det lille ’dong’ det giver, når man trykker på en knap på menuerne. Musik er der intet af, men det er også fint for det ville bare ødelægge koncentrationen og blive irriterende. Selve menuerne og info-skærmene er lavet i et fint layout. Alle informationer er tydelige og farverne er ganske fine, så man ikke får ondt i øjnene. Vælger man at se highlights, eller hele kampen, bliver man dog chokeret. Den grafik der her bliver vist er noget af det grimmeste og dårligst animerede vi nogle sinde har set. Spillerne bevæger sig i slowmotion og bolden virker mere som noget fra en kuglestøds-konkurrence. Hvem Anco tror de kan narre med det ved vi ikke, men det er nærmest utilgiveligt. LMA Manager på PSOne har highlights der er flere klasser bedre end dette, og har man først set disse highlights har man med garanti ikke lyst til at se dem igen. Det er godt nok ikke det vigtigste ved spillet, men det er synd at det vigtige mål man lavede i semifinalen bliver totalt latterliggjort i en elendig grafikmotor. Alt i alt er spillet en glimrende begyndelse på PS2-managerspil, og der er nok mange der vil finde glæde i dette spil, og statistikere vil slikke sig om munden over de mange data. Det er ikke det bedste spil af sin slags, og for de tvivlende er det nok bedre at vente på LMA Manager 2002, der skulle komme til sommer.
|
|
|