xXx

Endnu en agent har set dagens lys. Efter hans indtog på det hvide lærred, er turen kommet til Gameboy Advance. Men har markedet plads til endnu en helt, som skal redde menneskeheden fra sikker undergang?

Den onde cirkel

Siden Commodore 64 udkom, har konverteringer fra film til spil ofte været en tynd kop te hvad gameplay angår. Men ingen regel uden undtagelser. Det sker ind imellem at et firma tager en licens til spillet alvorligt og at resultatet nærmest skaber en klassiker. Hvilket Rareware for eksempel gjorde med Nintendo 64-spillet: Goldeneye. Det er sådan det skal gøres. Det er utroligt at udviklerne bliver ved med at betale dyre penge for at få lov til at producere et spil med navn efter filmen, for derefter at følge en velkendt procedure: Skynde sig at gøre spillet færdigt og få udgivet det sammen med filmen, så de stakkels forbrugere i blinde tænker, at hvis filmen var god, er spillet vel også.

En spion er født

Xander Cage, alias xXx, er blevet optaget af den Nationale Sikkerhedsadministration som deres næste superagent. Hans mål er at skaffe Anarchy 99 af vejen, som er et af de største forbrydersyndikater som verden endnu har set. Terrorisme og biologiske våben er truslen og det er her, du kommer ind i billedet.
Det hele går lige på og hårdt fra starten. xXx bliver kastet ind i sin første mission uden at spilleren får den mindste træning. Dette kan dog bestemt tilgives, for har man før stiftet bekendtskab med et actionspil, er der ikke meget nyt at komme efter her. Man kan skyde i alle retninger, dukke sig, hoppe, skifte våben og i enkelte tilfælde svinge sig over fælder. Efter et minuts spilletid sidder det hele i fingrene og så går det herefter stødt ned ad bakke. xXx er ganske enkelt ikke anderledes, eller vellykket, nok til at overraske.

Og action

Dit job på de forskellige missioner i spillet, kan opsummeres ganske kort. Perspektivet er set fra siden og du skal nu finde en eller flere nøgler, som ligger og flyder et sted på de labyrintbetonede baner. Derefter skal du finde en eller flere af de biologiske armerede missiler, desarmer disse ved at gå hen til dem og finde udgangen. Undervejs møder du utallige fjender, blandt andet pyromaner som spyer ild, fjendtlige agenter og robothunde! De skal nedlægges med det arsenal, du finder: Her er der både granater, shotgun, maskingevær og din trofaste pistol. Pistolen har du uanede mængder ammunition til, mens de mere eksotiske våbens skud, skal findes rundt omkring på jorden.
Efter hver anden

bane er afsluttet, går turen til næste bane på den specielle motorcykel som xXx har fået af den Nationale SikkerhedsAdministration. Her er perspektivet set bagfra, som i Mario Kart. Motorcyklen er dog storforbruger af benzin, så de har været så venlige at lægge masser af benzindunke ud på vejene, så du ikke skal løbe tør. Her er masser af trafik og bøller som skal undviges og xXx kan meget behændigt lange et spark til venstre eller et slag til højre, når motorcykelbøllerne kommer for tæt på.

De kunne godt have ”sparet” sig

Problemerne opdages hurtigt! Fjenderne man er oppe imod, er ganske enkelt for nemme. Det eneste, der behøves for at nedlægge dem er at dukke sig og skyde. Kun enkelte fjender kan til nød opdage at xXx ikke står op længere, for så at fyre et par skud af og derefter prøve at dukke sig, for sent. Egentlig ville det være muligt at gennemføre mange baner ved at dukke sig igennem dem. Ligeledes er banerne i sig selv et problem, de er kedelige, indviklede og ensformige. Der kan ikke gemmes under en mission, men selvom xXx er en af de mest hårdføre agenter i historien, sker det at man går hen og dør og så er det helt forfra på banen, uanset hvor lang man er nået. Det er bestemt ikke nemt at finde rundt i banerne, for der er intet kort at hente, eller noget specielt sted man kan huske da det er ret ens det hele.

Når der er blevet desarmeret missiler på et par baner, ville det være rart med lidt andet at lave. Man får af vide, på en bane senere, at der ikke er nogen missiler at finde og ånder lettet op, indtil det viser sig, at der nu er ti beholdere med gas, der skal uskadeliggøres. Det var så den afveksling!

Turen på motorcyklen er trods alt en rar afveksling, som desværre heller ikke fungerer optimalt. Man undrer sig virkelig over, hvor meget vejarbejde og affald det er muligt at have på en hovedvej. Når dunkene med benzin, som man skal samle undervejs, for tredje gang farer igennem din motorcykel, bliver man frustreret. Det er kedeligt at skulle samle dunkene op når det ikke helt fungerer og man undrer sig over, at udviklerne ikke bare har installeret en mælkekasse til ekstra benzin bag på vidundermotorcyklen. Der er ganske enkelt for mange fejl til at spillet kan underholde i ret lang tid ad gangen.

Konklusion

xXx er desværre et typisk film-til-spil spil, der forsøger at leve højt på en filmtitel og efterlader os spillere med et halvhjertet forsøg på en actiontitel. Man skal være mere end almindelig vild med Vin Diesel, for at kunne se det sjove i xXx.