WWF Raw (2002)

Der har igennem tiden været et hav af spil baseret på Wrestling. Desværre har de færreste af dem været gode, men alligevel bliver producenterne ved med at sende disse tvivlsomme spil på markedet, vel vidende at licensen i sig selv sælger mange eksemplarer. Nu er THQ tilbage med WWE Raw til Xbox og vores forventninger var på forhånd ikke de største.

Wrestling har i mange år haft stor interesse i USA. Denne såkaldte ’sport’, hvor store atleter indsmurt i olie kaster rundt med hinanden i på forhånd aftalte manøvrer, har på ufattelig vis begejstret mange, selvom alle og enhver kan se at det er ’fake’. Heldigvis er der ikke brug for at simulere noget når vi har med spil at gøre og derfor burde det gøre det hele sjovere at spille end at se på. Det har bare ikke helt holdt stik, da vi har set rigtig mange forfærdelige wrestling-titler og skal man have fat i et af de rigtig gode må man kigge på PSOne og Nintendo 64. Da WWF for nylig har taget navneforandring til WWE, hedder spillet derfor WWE Raw, men er identisk med det amerikanske WWF Raw, der udkom stateside helt tilbage i februar.

Mange kampformer

Som sædvanlig i wrestling-spil er der masser af modes af give sig i kast med. Single Match, Tag Team, Triple Threat, Fatal 4-way, Handicap, Battle Royal og Hardcore er blot nogle af de mange kampformer, selvom en af de mest populære, Royal Rumble, glimrer ved sit fravær. Derudover er der diverse mesterskaber, titelkampe og andre turneringer, så der er rigeligt at se til. Der er også en ’Create-a-Superstar’, hvor man får mulighed for at designe sin helt egen wrestler. Denne del er ganske detaljeret og man kan endda lave sin helt egen præsentation, hvor man både kan vælge belysning, fyrværkeri, musik, samt hvilke film der skal afspilles på storskærmen. Desværre er den elendigt designet og kræver en pæn bunke tålmodighed. Indholdet af wrestlere er pænt, med over 30 stjerner, som f.eks. Triple H, Steve Austin, The Undertaker, The Rock, Chris Jericho og mange andre. Man kan ved at vinde forskellige titler også åbne op for nogle hemmelige karakterer, deriblandt Fred Durst, forsangeren i Limp Bizkit.

Dårlig styring

Det største problem i mange wrestling-spil er ikke manglen på modes eller wrestlere, men derimod selve gameplayet. Desværre forholder det sig ikke anderledes i WWE Raw, da kampene virker noget klodsede og tilfældige, mest pga. styringen. Man har en knap til slag/spark, en til at blokere, samt en til grapple. Den sidste er den mest interessante, da man her tager fat i modstanderen og derefter kan lave diverse avancerede moves. Problemet er at det virker meget tilfældigt hvilket move man får udført, da man skal trykke en retning, samt grapple-knappen igen, for at udføre disse, men tit ender det med at de slipper grebet, eller laver et andet kast end det tiltænkte. Endnu oftere ender det dog med at ens modstander laver en ’reversal’, også selvom vedkommende er groggy,

hvilket virker lidt tåbeligt. Det skal dog siges at der er masser af spektakulære moves, men de ligger bare ikke lige ved hånden og så ender man med at benytte de simple ting. Det mest groteske er, at simple spark og slag gør mere skade end et avanceret kast, hvilket tydeligt ses ved at wrestlerne rejser sig hurtigere fra diverse power-moves, end fra et almindeligt slag. Spillet tilføjer et par nye features som f.eks. interference. Interference gør at man kan angribe sin modstander under dennes introduktion, eller også kommer der pludselig en anden wrestler ud fra backstage midt i kampen, hvilket er ganske underholdende og giver noget afveksling.

Flotte wrestlere, men resten...

Spillet har dog flere andre problemer. Grafikken er en blanding mellem godt og skidt. De mange wrestlere er flot lavet, selvom ansigterne i visse tilfælde ikke har meget lighed med de rigtige, men de har masser af kendetegn såsom tatoveringer, handsker, huer osv. De er også ganske glimrende animeret og især i kampens hede ser man mange flotte detaljer, selvom der er nogle grafikfejl hist og her. Desværre er resten af grafikken temmelig skrabet og hvad værre er, så er wrestlerne lavet i en betydelig højere opløsning end resten af arenaen, hvilket gør at det som helhed ser temmelig skidt ud, især før kampene. Baggrunden og tilskuerne er temmelig ringe lavet og denne standard burde ganske enkelt ikke forekomme på en Xbox. Hastigheden i spillet føles også en anelse for langsom, hvilket gør kampene mindre intensive. Dette bliver dog afhjulpet lidt af et glimrende kamera, der skifter position løbende for at få den bedste vinkel. Man får endda ’on-the-fly’-replays i et hjørne af skærmen, alt imens kampen fortsætter. Lyden er udmærket og hver wrestler har sin egen intro med tilhørende musik, der er med til at piske stemningen lidt i vejret. Lydeffekterne er ganske effektfulde og passer fint ind med kæmpernes brølen og man hører også en dommer i ny og næ, men han er mærkeligt nok ikke til stede i ringen.

Selv fans bør være varsomme

WWE Raw er endnu en skuffende wrestling-titel. Selv inkarnerede fans vil blive skuffede over dette spil, der nærmest er et skridt i den forkerte retning. Selve wrestlerne har ganske vist aldrig været så flotte som nu, men når gameplayet er langsomt og tilmed plaget af en dårlig styring, så er der ikke meget at råbe hurra for. Selvom der er en del modes, mangler nogle af de mest interessante, såsom Royal Rumble, Cage Match og Career, hvilket simpelthen er for slapt. At THQ derudover ikke engang har gidet at rette spillets titel andre steder end på æsken er lidt tyndt. Bevares, spillet har et par innovative features, men det kan langtfra opveje de ovennævnte problemer. Wrestling-fans har så mange spil at vælge imellem at WWE Raw ikke burde være aktuelt, men smag og behag er jo forskellig, så super-inkarnerede fans vil måske få en smule glæde af spillet. Alle andre skal holde behøring afstand.