Ty The Tasmanian Tiger

Det ville være synd at påstå at EA har skabt deres navn på baggrund af platform-genren, men som et evigt ekspanderende firma, har de nu også denne type spil på programmet. Spørgsmålet er så om EA’s titel kan måle sig med de andre spil i genren. Vi har set nærmere på Ty the Tasmanian Tiger til Gamecube.

Som den nye konsol Gamecube jo er, findes der på nuværende tidspunkt ikke så mange platformspil. Man skal som udvikler være forberedt på at kæmpe mod selveste Mario hvis man skal gøre sig bemærket. Krome Studios har dog tillid til sig selv og tager os en tur med til Australien, hvor vi, i skikkelse af den Tasmanske tiger Ty, skal redde verden endnu engang.

Skal jeg nu redde verden igen?

Spillets historie er en typisk version af at redde verden fra en eller anden ondsindet skikkelse, i dette tilfælde den grumme Boss Cass, der for mange år tilbage fangede de andre Tasmanske tigre i drømmetids-riget. Dette er først gået op for Ty nu, så han begiver sig ud på en farefuld rejse for at finde 5 talismaner, der åbner porten til det hinsides rige, så Ty kan befrie sine artsfæller. Boss Cass er samtidig i gang med at finde netop disse talismaner, da han derved kan få enorm magt. Tillige har han fanget alle Ty’s venner i bure, så det er bare med at komme i gang med redningsaktionen.

Man må også Ty til vold

Er spillets historie traditionel, følger gameplayet ikke langt efter. Spillet er et rendyrket platformspil, hvor man løber og hopper rundt i landskabet for at finde diverse objekter. Målet er at man på hver bane skal finde nogle specielle torden-æg. Disse æg ligger dog ikke bare og flyder, men for at få fat i dem skal man løse en masse andre opgaver. Man skal kort fortalt finde et vist antal forskellige objekter for at blive belønnet med et æg. Dette lyder måske simpelt, men de mange ting ligger gemt godt af vejen, så det er med at udforske banerne. Desuden har Boss Cass naturligvis sendt sine håndlangere ud i landskabet for at forhindre Ty i at opfylde sit mål og disse skal derfor nedlægges. Dette kan gøres på to måder; enten så nakker man dem med sin boomerang på sikker afstand, eller også så tygger man lidt i dem til de kollapser.

Store baner og en syg papegøje

Spillet er, uden at overdrive, temmelig lineært og rundt omkring på banerne er der placeret store skilte, der viser hvilken vej man skal gå. Da mange ting, som nævnt, er gemt lidt af vejen, kan det dog godt betale sig at udforske områderne lidt og selvom banerne er afgrænsede, er de rimelig store og giver til en hvis grad en fornemmelse af frihed.

Undervejs bliver man guidet igennem Ty’s forskellige evner af en noget sindsforvirret papegøje, der ikke er sen til at komme med gode råd og platte jokes. Selvom dette er meget brugbart, er spillet dog som helhed ganske simpelt og har man spillet bare et par få platformspil, er der ingen overraskelser her. Spillet læner sig faktisk utrolig meget op af Rayman, idet Ty både kan holde fast på kanter og flyve en kort distance med hjælp fra sine boomeranger.

Mangler lidt nytænkning

Selvom spillet er lige ud af landevejen, så er det dog ganske underholdende, og især den lidt yngre generation vil nok hygge sig gevaldigt med dette spil. Stilen er nuttet og humoristisk (på en sær Australsk måde) og der er masser af spilletid da banerne er ret store. At man samtidig skal finde næsten 3000 forskellige objekter gør ikke udfordringen mindre. Skal man kritisere spillet lidt, så kunne man måske ønske sig, at udviklerne ikke havde brugt livrem og seler. Spillet er ganske enkelt en kopi af noget vi har set et hav af gange før og lidt nytænkning havde ikke været af vejen, selvom der basalt set ikke er noget galt med spillet. Eneste lille nyskabelse er brugen af boomeranger som våben, hvilket virker ganske glimrende. Man har som udgangspunkt kun en enkelt til rådighed, men da disse jo gerne kommer tilbage (hvis man er dygtig), så er det også rigeligt. Man får dog hurtigt fingre i en ekstra og kan undervejs få fat i nye og bedre boomeranger.

En visuel nydelse

Selve den tekniske del af Ty fungerer absolut glimrende og bortset fra et til tider lidt irriterende kamera, er det svært at sætte fingeren på noget problem. Grafikken er farverig og detaljeret, og det hele er generelt ganske uskyldigt og hyggeligt at se på. Banerne er afvekslende og deres design hænger fint sammen. Animationerne er også glimrende og Ty har en charmerende stil over sig. Der er naturligvis også et hav af andre dyr, og selvom nogle af dem er farlige for Ty, har udviklerne stadig lavet dem en kende nuttede, for ligesom at holde stilen ved lige. Lydmæssigt er spillet også ganske godt, og er man fan af bizarre Australske udtryk, vil man føle sig godt hjemme her. Musikken er hyggelig og stemningsfuld, uden på noget tidspunkt at blive irriterende.

Konklusion

Ty the Tasmanian Tiger er et lige-ud-af-landevejen platformspil, der ikke bringer noget nyt til genren. Dog er det kompetent lavet og faktisk ganske underholdende. Spillet retter sig nok mest mod de lidt yngre, men det gør ikke spillet ringere. Er man træt af den tykke blikkenslager, så er man i ganske godt selskab med Ty.