Tony Hawk's Pro Skater 4

Endnu en udgivelse i Activisions mest populære serie. Endnu et multi-format spil. Men er det ved at blive for meget? Kan Activision blive ved med at genopdage genren, eller bygger de bare videre på et dødt koncept?
Er Tony stadig kongen, eller er det på tide, at han skifter skateboardet ud med et gangstativ?

Da det første Tony Hawk spil kom på den gamle PlayStation for nogle år siden, kunne ingen have gættet hvad det ville medføre. Det resulterede i en af Activisions mest succesfulde franchises og gav liv til en sportsgenre der ellers var domineret af et par Cool Boarders titler, nemlig de ekstreme sportsgrene. Uden Tony ville titler som SSX, Aggressive Inline og Activisions egne titler måske aldrig have set dagens lys.

Men man har før set spilserier med et godt koncept gå til grunde, på grund af en udnyttet formel og adskillige gentagelser. Tony Hawk prøver dog at vige fra dette, ved at gøre spillet meget større og mere komplekst, hvilket også har fungeret særdeles godt på andre platforme, men hvordan går det på GameBoy Advance?

Oldschool

Gameplayet er stort set det samme, som det man kender fra tidligere titler i serien. Du styrer din valgte skater rundt på en bane for at lave tricks, slå rekorder og klare andre opgaver. Dette giver dig så senere adgang til nye baner. Du kan selvfølgelig stadig grinde, lave flips, spins og grabs, hvilket spillets styring formår ganske godt, uden at det bliver for besværligt.
Her stopper ligheden med tidligere titler dog også, for banerne er ikke bare store sammenlignet med banerne i de andre spil, de er gigantiske. På disse baner skater du rundt og kan gøre præcis hvad du vil, uden at skulle bekymre dig om at tiden løber ud. Når du så har lyst til lidt mere udfordring, snakker du med en af de mange personer der står rundt omkring på hver bane, for at få en opgave.

Opgaverne varierer mellem alt fra at skulle slå en high-score til at vinde gadekonkurrencer og hænge fast bag på biler. Alsidigheden er i hvert fald bemærkelsesværdig og sjældent set i denne type spil, hvor man for det meste brygger videre på en kendt opskrift.
Men det er samtidig her, at spillet ryger i med begge ben. På den lille skærm bliver alting hurtigt rodet og man mister let overblikket, hvilket gør spiloplevelsen ret frustrerende. Activision skulle hellere have holdt sig til noget mere traditionelt, hvad angår banedesignet.

Ny facade

Grafisk følger Tony Hawk 4 godt med i konkurrencen, dog uden at udnytte maskinens fulde potentiale. Spillet ses oppefra, som vi kender det, fra en isometrisk vinkel og giver dermed en ”fornemmelse” af at være 3D, ved hjælp af flere lag oven på hinanden. Bortset fra den førnævnte mangel på overblik det giver, ser det faktisk godt ud og ligge på højde med Aggressive Inline, som må siges at være den eneste konkurrent på GBA markedet.
Hvad angår lydsiden løber Aggressive Inline dog af sted med guldmedaljen og efterlader Tony med et forbavset ansigtsudtryk. Aggressive Inline’s baggrundsmusik var utrolig flot og på mange måder revolutionerende for GBA spil, så det er ingen overraskelse at Tony ikke når op samme niveau. De gentagne bas-rytmer blive dog hurtigt irriterende og bliver endnu hurtigere skruet ned. Lydeffekterne er dog som man kan forvente; funktionelle uden nogen form for nytænkning.
Tony Hawk kører med klatten grafisk, men bliver dog banket tilbage til stenalderen hvad angår dets lydside.

Konklusion

Tony Hawk prøver at være noget det ikke kan. De store baner og muligheder er imponerende, men for overvældende for den lille skærm og få knapper. Enhver fan af genren, eller Tony Hawk, bør helt klart eje udgivelsen, men Aggressive Inline er dog bedre grundet dets mere simple gameplay, der dog alligevel rammer plet.