Tintin: Destination Adventure

Infogrames har igennem de senere år udviklet sig til en af de største spilproducenter på markedet. Denne gang har de i samarbejde med Moulinsart udviklet et spil med den gamle tegneserie-eventyrer Tintin. Selvom Tintin næppe har den store appel nu om dage, så kan det jo alligevel være at Infogrames har formået at lave et solidt spil over licensen. Vi har kigget nærmere....

Der er nok mange i den yngre generation, der ikke har den store kendskab til Tintin og hans mange eventyr. Tintin minder på mange måder om Lara Croft, der jo har betaget spillere i snart nogle år.
Hérge, der tegnede Tintin, sendte i alle sine bøger Tintin og hans følge ud på alskens eventyr, der foregik over det meste af kloden og sågar på månen. Men som tiderne skifter er andre store eventyrere som førnævnte Frk. Croft og Indiana Jones kommet ind i billedet. Disse karakterer var mere hårdføre og omspændt af action end Tintin, som derfor virkede lidt uinteressant og kedelig til sammenligning. Spørgsmålet er så om Infogrames og Moulinsart kan vække Tintin-universet lidt til live i dette spil, eller om det er lidt kedelig og stereotypt.

Den hemmelig genstand

Spillet starter med en lille intro hvor Professor Tournesol skal fremvise sit nyeste opfindelse. Et avanceret farve-tv. Dette monstrum virker selvfølgelig ikke og Tintin’s hund Terry falder i søvn og drømmer om de eventyr som han og Tintin har været ude på. Før man kommer helt i gang med selve spillet skal man dog gennemføre en lille træningsbane, som man bliver guidet igennem af Terry. Denne bane er en meget simpel platform-bane uden de helt store udfordringer, hvor man lærer de mest basale kontrol-funktioner. Selve objektet i spillet er at samle en masse Terry-ikoner op, som er placeret forskellige steder rundt om på banerne og samler man tilstrækkelig mange af disse ikoner, åbner man op for en lille bonus-level. Oven i det skal man også finde en bestemt ting, f.eks. en pengesæk med falske penge, for at gennemføre banen. Problemet opstår dog allerede i starten på selve træningsbanen. Her skal man samle alle ikonerne, samt finde den hemmelige genstand, for at få lov at begynde spillet. Da banen ikke er bygget op specielt smart, kan man risikere at løbe ind i denne genstand før man har alle mønterne og så skal man gudhjælpe mig starte forfra. Det virker temmelig ulogisk at lade den genstand man leder efter ligge, for at løbe rundt og samle tåbelige mønter.

Tintin på eventyr

Når denne lille frustration så er overstået går man igang med selve spillet. Man får lige en kort fortælling fra Kaptajn Haddock, der snakker med Tintin om den mission du nu skal i gang med.
Lidt i stil med ”Kan du huske dengang...?”. Spillet er bygget op omkring fem forskellige Tintin-bøger, så der er masser af spændende lokationer at rejse til. Hver historie har en 3-4 afsnit der hver fungerer som en bane, så det bliver til ca. 20 baner ialt. Ikke dårligt. Der findes to slags baner, platform og fartøj. Platform-banerne er simple hoppe, springe, kravle baner, som vi har set et utal af gange før. Fartøjs-banerne består af nogle 3-d baner hvor man kommer i besiddelse af forskellige fartøjer som ubåde, fly og månekøretøjer. Formålet med disse baner er ligesom platform-delen at samle disse møntlignende genstande og komme til vejs ende. Der er nok nogle, der tænker at dette lyder meget simpelt og det er det også. Hele spillet føles som en masse bonusbaner og Infogrames har i den grad skelet

til Crash Bandicoot, at det næsten er for tydeligt. Spillet er bygget op på næsten den samme måde, bortset fra platform-banerne hvor der også er blevet lånt lidt fra Prince of Persia. Nu er disse spil jo ikke de værste at kopiere, men problemet er, at man ikke rigtig føler der sker noget i spillet og derfor bliver det hurtigt trivielt. Man er næsten ligeglad med hvad der er på den næste bane. Undervejs i spillet får man kontrol over nogle af de andre karakterer fra serien. Bl.a. en bonusbane hvor Terry skal grave en masse kødben op af jorden og en bilbane hvor man er ude at køre med de håbløse detektiver Dupont & Dupont.

Halloooooo???

Tintin har et par udvalgte forsvarsmekanismer i tilfælde af, at han skulle løbe ind i problemer. Man kan selvfølgelig vælge at løbe sin vej, men som den eventyrer han er, er han i besiddelse af et kamera (med uendelig film vel at mærke). Dette kamera bruges ikke til at fotografere interessante ting eller beviser, men derimod til at skræmme fjenden væk. Kommer der f.eks en fugl flyvende mod Tintin, kan man vente til den er tæt på og ’knips!’. Straks flyver fuglen bort. Dette virker underligt nok også på store hunde og mennesker, selvom enhver vist ved, at blitz ikke har helt samme effekt i dagslys som i mørke. Nuvel, Tintin kan søreme også slå. Så hvis der er en skummel type, der kommer lidt for tæt på, kan man give ham en lige højre, hvorefter han ikke rejser sig igen.
Nu er det jo fint at have et par ting til at forsvare sig med, men problemet, og det er et stort problem, er at der er totalt blottet for fjender på næsten alle banerne. Hvis man er heldig kan man risikere at der kommer en fugl flyvende mod en, men bortset fra det, er det uhyre sparsomt. Det føles mere som Palle alene i verden end en eventyr-fortælling, der jo normalt vrimler med skumle typer. På 3-d banerne er der en anelse flere fjender, eller rettere forhindringer. På disse baner skal man nemlig sørge for ikke at køre/sejle/flyve ind i diverse statiske objekter, som dræner din energi. Kommer der en levende fjende mod dig har du kun en valgmulighed, nemlig at prøve at styre udenom. Det er fint nok at have alskens isenkram til sin rådighed, men nogle våben havde ikke skadet.

Nå, men grafikken er da pæn

Hvis jeg skal finde noget pænt at sige om spillet, så er grafikmotoren ganske nydelig. Især 3-d banerne er nydeligt lavet og har en god dybdefornemmelse. Karaktererne ligner sig selv og landskaber og andre omgivelser er nydeligt lavet. Lyden er noget kedelig og da der ikke sker det store i spillet, passer det jo meget godt til resten. Kontrollen er udemærket, selvom den til tider kan virke noget sløv i optrækket. Sværhedsgraden er faktisk temmelig svingende. Platform-delen er uhyggelig let, mens køre-delen til tider er ret frustrerende, fordi de forskellige fartøjer varierer en del i deres styremåde.

Spild

Havde Inforgrames og Moulinsart lavet et adventure-spil i stil med Maniac Mansion eller Monkey Island kunne dette have været en fed licens. Istedet står vi tilbage med et temmelig kedeligt spil, som man hurtigt bliver træt af. Bevares, hvis nogen har lyst til at kæmpe sig igennem 20 bonus-agtige baner, så skal de være velkomne, men jeg tvivler på at den holder i dagens branche. Selv de helt unge vil finde dette spil kedeligt og derfor må det tilstås at Tintin hører hjemme hvor han har været et stykke tid, nemlig i fortiden. Køb Crash Bandicoot eller et af Disney’s spil istedet.