The Scorpion King: Rise Of The Akkadian

The Scorpion King var en middelmådig actionfilm, der levede på sine mange actionscener og effekter. Vanen tro bliver næsten alle actionfilm lavet til spil, om de er gode eller ej, i håbet om at folk køber det på grund af licensen. Facts er jo at de færreste film-til-spil konverteringer er særlig gode. Gælder dette også for The Scorpion King?

The Scorpion King var en slags forgænger til Mummy-filmene, og selvom den ikke var specielt god havde den sine momenter. Historien i spillet foregår dog før handlingen i filmen, og derfor er det eneste relaterede fra denne, nogle af karaktererne. At kalde det en historie er endda næsten at tage munden for fuld, da man i spillet styrer en yngre udgave af Mathayus ud på diverse missioner. Det eneste man bliver bedt om af sin konge, er at opsøge og henrette en eller anden skurk. Når man så har gjort det, kan man jo passende få en ny opgave, der går ud på præcis det samme. Man spiller altså lejemorder, hvilket vi jo har set før, men dog ikke i en tid hvor ting som sniper-rifles, nightvision og andet isenkram ikke var tilgængeligt.

What happens next?

Gameplayet i Scorpion King består af en hel masse actionsekvenser, hvor man skal tæve alt og alle til bevidstløshed. Efter at have gennemført en kort og basal træning, bliver man kaldt op til kongen for at få sin første mission. Derefter ser man en lille filmsekvens, hvorefter man starter i et aflukket areal. Her bliver man straks mødt af diverse skumle typer, der alle sammen prøver at tæve en til døde. Når der så er blevet gjort kål på disse, åbner der sig en dør, der ganske rigtigt fører til… endnu et aflukket område, hvor man… rigtig gættet, skal tæve en lidt større mængde af banditter. Dette er alt hvad spillet går ud på og den eneste variation er, at banerne bliver lidt større og banditterne lidt sejere, samt at man en sjælden gang imellem er nødt til at hoppe. I starten slår man med de bare næver, men efterhånden kan man også få fingre i forskellige sværd, spyd og skjold.

Tekken Force 2?

Det skal dog tilføjes, at man rundt om på banerne også finder en masse forskellige krukker, der kan indeholde alt fra de eftertragtede rubies, til ekstra energi. De mange rubies skal samles for at åbne op for de mange bonusting som spillet indeholder, hvilket er en udmærket feature, der gør at man gider at anstrenge sig lidt for at få fingre i dem. Men bortset fra dette er spillet utrolig ensformigt og det minder i uhyggelig grad om Tekken Force, bare i en lidt anden tidsalder. At tæve endeløse horder af baddies er såmænd ganske underholdende i perioder, men i længden holder det ikke. Mathayus har visse Tekken-agtige moves til sin rådighed, selvom det er ret begrænset. På pausemenuen kan man se alle hans forskellige combos, som man så kan benytte i den ulige kamp. Udviklerne har forsøgt at tilføje et drys af RPG-elementer, ved at ens karakter kan opgraderes i hele to kategorier, så man er stærkere og mere udholdende. De har også forsøgt at gøre baggrundene interaktive, hvilket virker nogelunde efter hensigten, selvom det yderst sjældent har noget formål.

Pinlige grafikfejl

Kvaliteten af grafikken er meget varierende og man vil både se ganske nydelige detaljer, hvorefter man fem sekunder senere får øje på noget lettere katastrofalt. Selve banerne er pæne og de fanger stemningen ganske godt, med masser af sandfarvede huse, slotte osv. De mange fakler og det lidt falmede lys fra vinduerne fungerer også fint og er egentlig ganske nydeligt, omend lidt ensfarvet, men det er jo realistisk. Der hvor problemerne opstår er når Mathayus bevæger sig rundt. Her vil man opleve så mange grafikfejl at det nærmest er kriminelt. Arme, ben, hoveder og hvad man ellers kan komme på, kan forsvinder i jorden og ind i bygninger, for ikke at tale om flere af de objekter der er placeret på banerne. Disse kan man meget ofte vade lige igennem, som om de overhovedet ikke var der, hvilket er temmelig tåbeligt. Man vil også opleve flere fejl i kampene, da rækkevidden for ens moves ikke er afstemt særlig nøje med ens krop/våben. Man kan tit ramme en modstander der ikke grænser til at være i nærheden, mens man er i gang med at tæve en anden. Spillet har også problemer med hvor de forskellige karakterer står i forhold til hinanden, hvilket gør kampene lidt chancebetonede. Karaktererne er iøvrigt også temmelig ensformige og lidt mere variation kunne man godt have ønsket sig. Andre problemer, som f.eks. et komplet håbløst kamera, er med til at gøre spillet til en oase af irriterende fejl.

Lyden er god

Ny skal ikke alt være negativt, så lyden kan nævnes som en af de mere positive sider ved spillet. Mathayus, som ligesom i filmen er portrætteret af wrestleren The Rock, har et tydeligt, men begrænset ordforråd (igen, realisme) og også den gamle Jedi-ridder Mark Hamill har lagt stemme til spillet. Musikken er faktisk også ganske stemningsfuld og passer fint til både handling og lokation, og også lydeffekterne er fint lavet. Men når lyden næsten er det eneste positive man kan sige om et spil, så har vi et problem.

Det holder ikke

Der er næppe nogen tvivl om at The Scorpion King er rettet mod de lidt yngre, der måske ser The Rock som en sej actionhelt. Disse vil sikkert også se igennem fingre med spillets mange fejl, men for alle andre er der dog ikke meget at komme efter, da spillet er uhyggelig ensformigt. Det har dog sine momenter, især hvis man er tilhænger af en uendelig strøm af modstandere, og spillet kan til tider minde om en 3D-udgave af Final Fight. Dog er det tvivlsomt om dette koncept holder i dag, og spillet er desuden så fyldt med tekniske fejl, at nogen burde tage sig en alvorlig snak med de ansvarliges kvalitets-kontrol.

Konklusion

The Scorpion King er en lang, næsten endeløs 3D-brawler, der gør nogle ting rigtigt og mange ting forkert. Man kan godt fornøje sig med spillet i en times tid, men så begynder det også at blive trivielt. Især den megen ensformighed og de mange tekniske fejl trækker fra, i et spil, som nok vil blive glemt ligeså hurtigt som filmen.