Stuntman

Stuntmænd og stuntkvinder, bliver ofte betragtet som filmbranchens anonyme helte. Når en af de store stjerner frygter for sit liv og levned, træder en stuntman til og udfører alle de scener, der ofte er de mest spektakulære. I Infogrames' Stuntman har man muligheden for at træde i en af disse vovehalses sko. Vi har testet, om det nu også er en sikker investering.

Hovedbestanddelen af Stuntman foregår som en række af film, hvori spilleren skal udføre en række stunts i diverse køretøjer på lokationer som London, Bangkok og Monaco. Det er meget flot præsenteret, med filmtitler, instruktører og små interviews med stuntmanden før hver scene, hvor han kort forklarer, hvad scenen går ud på. Det giver alt sammen en god fornemmelse af, at man er med i en rigtig optagelse. Uden så mange andre dikkedarer går spillets første scene i gang med en kort kommentar fra instruktøren og en nedtælling fra tre. Herfra er det så spillerens opgave at udføre en serie af stunts, der kan variere i antal, før scenen er i hus. Optagelserne foregår på tid, og glipper man en af tidsgrænserne undervejs, må man begynde forfra. Stuntsene varierer fra at være småstunts, hvor man skal vælte en stabel kasser eller lave håndbremsevendinger, til at være stort anlagte scener, hvor man skal flyve over hustage eller med nød og næppe undgå store eksplosioner.

Man må yde, før man kan nyde

Efterhånden som man gennemfører scenerne, tjener man point i form af penge for mere eller mindre veludført arbejde, og samtidig låser man op for adgangen til flere biler, ramper og andet godt, som man kan bruge i spillets Arena mode. I arenaen, der er et stort ovalt anlæg, kan man frit opbygge sine egne stunts ved hjælp af de biler og hjælpemidler, man har gjort sig fortjent til i filmene. Man kan således for eksempel forsøge at slå verdensrekorden i, hvor mange biler man kan flyve over, eller hvad som helst andet, der kan blive plads til i arenaen. Dertil kommer en række små kørespil, hvor man kan opøve sine færdigheder i præcision og hurtighed. For alle tre modes gælder det, at man kan se sine dristige manøvrer igen og igen ved hjælp af spillets replay funktion, der på filmisk vis gengiver scenen, og endda giver mulighed for at gemme det hele på et memorycard.

En god portion frustration

Der var i forbindelse med spillets amerikanske udgivelse en del postyr over styringen af bilerne, der da også kræver noget tilvænning. Folk, der er vant til for eksempel Ridge Racers minutiøst præcise kontrol vil muligvis blive frustrerede over den ret flydende og løse kontrol, man finder i Stuntman. Det skal man nu ikke lade sig skræmme helt væk af, for selv om bilerne nok kan virke en anelse uhåndterlige, får man efterhånden alligevel en god fornemmelse for, hvordan de vil opføre sig på

diverse input fra kontrolleren. Var det så det eneste problem, gjorde det ikke så meget, men desværre bliver det forstørret af en del andre problemer - mere præcist loadtider og mangel på information. Der gives praktisk talt ingen information om, hvordan en scene skal forløbe og hvilke stunts, der skal udføres undervejs, og misser man bare én af de stramme tidsgrænser, skal man starte hele scenen forfra. Dette sker meget nemt adskillige gange, når kontrollen med bilerne er så flydende, og man ikke på forhånd ved, hvad man skal udføre. Hver gang scenen starter forfra, skal den hentes fra DVD'en, hvilket giver en yderst irriterende ventetid. Spillet kommer derfor hurtigt til at dreje sig om langsomt at lære hver scene at kende, stunt for stunt og hele tiden afbrudt af loadtider, når man misser et mål. Det er old-school gameplay, og nogle vil elske udfordringen, mens andre utvivlsomt vil kaste med kontrolleren i frustration.

Rå grafik og dertilhørende lyd

Grafisk er Stuntman godt med på noderne. Biler, bygninger og omgivelserne som helhed fremstår med en herlig grad af detaljer og livagtighed. Man kan se hver enkelt brosten, vindueskarm og næsten også det udtrådte tyggegummi på fortovet, mens detaljer som mennesker, der løber for livet og kofangere og kølerhjelme, der ryger af ved sammenstød gør, at Stuntman har den helt rigtige nærmest 'snavsede' realistiske stemning. Denne detaljerigdom går desværre af og til ud over frameraten, hvilket i få tilfælde kan virke noget forstyrrende, når der kræves præcision i de i forvejen lidt gumpetunge køretøjer, og det kan selvfølgelig sende frustrationen endnu et hak i vejret. Musikken og lydeffekterne er alt i alt behagelige bekendtskaber, hvor musikken, der blandt andet leveres af navne som Overseer og Yvonne, passer godt til spillets stemning, mens motorlyde, hvinende bremser og sidepaneler der skraber mod murene ligeledes rammer spillets stil godt. Dertil kommer en række gode præstationer på skuespillersiden, hvor i sær hovedpersonens små monologer fremføres overbevisende.

Stopper lidt før målet

Stuntman er et stort anlagt spil, hvis præmisser kunne have ført til en helt formidabel spiloplevelse. Grundet de nævnte problemer med kontrol, loadtider og framerate, der desværre arbejder sammen som en ond treenighed, ender Stuntman uheldigvis med at kunne blive en temmelig frustrerende oplevelse, hvis man ikke hører til de tålmodige sjæle. Gør man til gengæld det, er der utroligt meget at hente i spillet. Arena mode alene kan sluge adskillige timer af ens liv, og er man typen, der nyder en virkelig udfordring, er Stuntman lige sagen. Uanset hvad, så er der næppe nogen, der vil blive direkte skuffede over, hvad de finder i Stuntman, men spillet nærmest tigger om at blive lejet, før man køber det.