Space Channel 5

Endnu et Sega-spil er landet på PlayStation 2. Denne gang har vi fået fingre i Space Channel 5, der er konverteret direkte fra Sega Dreamcast. Space Channel 5 er et lidt utraditionelt rytme/danse-spil, i hvert fald sammenlignet med andre spil i samme genre. Læs mere om hvorfor, lige her.

Space Channel 5’s historie handler om den unge up-and-coming reporter Ulala, der er rejser rundt i rummet med det formål, at redde mennesker fra grumme rumvæseners klamme greb. Ulala er en stilfuld ung pige iført orange latex og et voldsomt gå-på-mod og hun er, ved hjælp af sine dansetrin, i stand til at danse rumvæsenerne til døde og befri de mange mennesker, alt imens seerne er tryllebundet til sofaen hjemme i stuen.

Få muligheder

På selve hovedmenuen er der ikke særlig mange muligheder. Der er kun blevet plads til New Game, Tutorial og en Character Profile, som man dog kun kan få adgang til når man har gennemført visse dele af spillet på tilfredsstillende måde. Der er ingen muligheder for multiplayer og det er lidt skuffende. Til gengæld er der, som sædvanlig i Sega’s spil, en 50/60hz option og det er jo fint.

Kræver koncentration

Spillet starter med at du, som Ulala, skal bekæmpe disse mærkelige rumvæsener på en lille rumstation. Hele molevitten bliver transmitteret live på Space Channel 5, og samtidig med at du skal bekæmpe disse rumvæsener, skal du gøre det på en sådan måde, at seertallet er støt stigende. Kan du ikke det, bliver der lukket for signalet, hvilket betyder Game Over. Spillet fungerer som vi kender det fra denne type spil. Man bliver konfronteret med nogle rumvæsener der udfordrer dig til dans. Man skal så kopiere deres dansetrin/moves for at bekæmpe dem. I starten er det meget simpelt (f.eks op, ned, skyd), men udvikler sig temmelig hurtigt til nogle djævelske kombinationer. Der hvor Space Channel 5 adskiller sig fra andre spil af denne genre er, at man ikke nogen steder kan se hvilke knapper man skal trykke og hvornår. Dette kræver derfor stor koncentration og rytmesans, da man er tvunget til at lytte til rumvæsenerne. Dette gør sværhedsgraden rimelig høj, men det forlænger heldigvis holdbarheden lidt.

Skaf seertal

Spillet indeholder kun 5 forskellige baner, der alle er inddelt i små sektioner. For enden af hver bane er der så en boss, som man skal bekæmpe på

samme måde som de almindelige rumvæsener, dog er disse naturligvis meget sværere. Når bossen er bekæmpet afhænger alt af om ens seertal er høje nok, ellers får man nemlig ikke lov til at fortsætte. Hver bane kræver et minimums-seertal. Dette hæves eller sænkes, alt afhængig af ens præstation og kan hele tiden følges nederst på skærmen. Kan man kopiere 2-3 udfordringer i træk så stiger ens rating og på samme måde hvis man kikser sine moves. Indimellem kommer der også reportere fra rivaliserende stationer på tværs og dem skal man også bekæmpe (eller be-danse om man vil). Hver gang man frigiver en fange følger disse efter dig i dans og det ender hurtigt med at man har et stort dansende følge efter sig, hvilket er en skæg lille feature.

Identisk med Dreamcast... næsten

I forhold til Dreamcast-versionen er grafikken stort set identisk. Alle baggrunde bliver streamet via MPEG-film fra cd’en og alle de dansende polygoner er så lagt ovenpå. Desværre er selve karaktererne plaget af en hel del aliasing problemer. På Dreamcast-udgaven var karaktererne flotte og glatte, men de er temmelig kantede på PS2. Bortset fra dette er spillene identiske og den glade 70’er stil er bibeholdt. Det hele springer i øjnene med masser af farver og kulør og selvom rumvæsenerne ligner kemisk forvandlede Teletubbies, så har spillet en ganske cool stil. Musikken er også vældig god hvis man er til den slags, og minder meget om noget fra en Austin Powers film. Der er masser af rytme og gode beats og som helhed swinger det ganske fint. Lydeffekter og stemmer er også glimrende, selvom det til tider kan være svært at høre præcis hvad rumvæsenerne siger, da de har en meget høj tone. Kontrollen er også fin, men det kan af og til være svært at finde timingen da man ikke har nogen retningslinier. Det sker tit at spillet siger man laver noget galt uden man egentlig aner hvad, da man som sagt ikke kan se de moves man skal udføre nogen steder.

Ganske god underholdning

Selvom Space Channel 5 er ved at være et 2 år gammelt spil, er det stadig ganske underholdende og fængende. Det lider dog af samme problem som andre musik-spil, i og med det har for få baner. Men hvad der er af det, er rigtig godt gennemarbejdet. Spillet har ikke verdens længste levetid, men kan man acceptere det, findes der ikke mange bedre spil i denne genre til PlayStation 2 lige nu.