Scooby Doo! Night Of 100 Frights

Scooby Doo er med al sandsynlighed ikke at tælle blandt de mest populære tegneseriefigurer i vores lille land. Med den stort anlagte film baseret på selvsamme tegneserie kommer det dog ikke som nogen overraskelse, at et spil måtte følge, og det er altså også nået til vore breddegrader - manglende popularitet eller ej. Det skal vi nu ikke være helt kede af.

Serien Scooby Doo handler om en lille gruppe eventyrere og deres hund, Scooby, der gang på gang støder på gamle hjemsøgte huse og andre uhyggelige mysterier, som de bliver sat til at opklare. Serien sigter dog mod at være mere morsom end uhyggelig, som man ser det i eksempelvis Addams Family, så selv de yngre generationer kan være med. Det gælder også spillet, der ganske vist er propfyldt med genfærd, skeletter, levende malerier og andre gespenster, men samtidig er forsøgt holdt i en atmosfære, der skal være så humoristisk og harmløs som muligt. For både serie og spil gælder det, at det oftest bliver mere harmløst end morsomt.

Hundekiks og skøre opfindelser

Den lille gruppe ankommer til en venindes hjemsøgte hus og går straks i gang med at undersøge området. Kort efter er alle undtagen Scooby forsvundet på mystisk vis, og det er derfor op til den letskræmte hund at finde sine venner. Scooby Doo er et platformspil iblandet en god portion gåder, der skal løses, før man kan komme videre i spillet. Til at starte med har Scooby kun adgang til et begrænset areal af området i og omkring det hjemsøgte hus. For at komme videre, skal man udføre flere forskellige opgaver. Først og fremmest åbner man døre ved at samle Scooby Snacks, en slags hundekiks, der generøst er strøet ud rundt omkring på banerne. Andre områder kræver lidt mere at få adgang til. I begyndelsen er Scoobys eneste "våben" et ganske almindeligt hop, der ikke er nok til få ham over de mere vanskelige forhindringer. Bevæger man sig lidt omkring finder man hurtigt den første af en gal professors opfindelser, et dobbelthop, der åbner for adgangen til flere områder. Senere finder man en hjelm, der kan bruges til at bryde igennem andre forhindringer, og således fortsætter man med at udvide sit arsenal af bevægelsesmuligheder, indtil man til sidst har adgang til hele huset, og dermed kan redde alle ens venner.

Som en adræt hund i et spil kegler

Det meste af spillet foregår i en slags 2½D, hvor grafikken godt nok er 3D, men gameplayet holdt i 2 dimensioner. Scooby kontrolleres med den analoge stick og nogle enkelte knapper, og kontrollen med hunden er faktisk et godt bekendtskab. Som i de fleste 3D platformspil er der episoder, hvor timingen

af et hop kan være svært at bedømme, men da man har en god fornemmelse for, hvordan Scooby vil reagere på et givent input fra kontrolleren, er det i Scooby Doo ikke kilde til alt for mange tåbelige dødsfald. De mange spøgelser og uhyrer, man støder på i spillet, er for det meste heller ikke årsag til unødig frustration, da de som regel kan undgås uden større problemer. Skulle de alligevel være for meget i vejen, hopper man dem ganske enkelt ihjel på god gammel platformmanér. I det hele taget giver spillet ikke én mange grunde til at rive sig selv i håret, da det i det store hele er legende let - faktisk lidt for let. Hverken gåderne eller platformdelen af spillet byder på ret meget udfordring for folk med bare lidt mere end et overfladisk kendskab til genren.

Tegnefilmsgrafik

Grafikken i Scooby Doo er ganske godt udført. Animationerne er meget levende, og Scooby bevæger sig rundt på banerne uden hakkeri i grafikken. Samtidig er alle baggrundende yderst varierede og farverige samtidig med, at de gengiver tegnefilmene næsten til perfektion. Desværre er der ikke brugt vanvittigt mange polygoner i spillet, så en del af objekterne fremstår en smule kantede, hvilket kan skade indtrykket af at være med i en tegnefilm en lille smule. I det store hele taber Scooby Doo dog ikke ret mange point på grafikken.

Autentisk ringe lyd

På lydsiden har man fundet skuespillerne fra tegnefilmene frem, så selv om det hverken bliver til en Emmy eller en Oscar for hverken dialog eller de overdrevne og dårligt leverede punchlines, kan man ikke klage over manglende autenticitet. Lydeffekterne er ganske gode, hvor især lyden af Scoobys klaprende poter er passende nuttet, mens musikken, der, ganske som i tegnefilmene, er tilsigtet komisk og uhyggelig på én og samme tid, er en anelse kedelig. Kan man lide tegnefilmene, kan man ikke klage over lyden i spillet, da det er fuldstændigt det samme, man finder her.

For børn og sarte sjæle

Scooby Doo! Night of 100 Frights er et meget gennemført spil, der på godt og ondt byder på grafik og lyd, der lægger sig så tæt op ad tegnefilmene, som det næsten er muligt. Gameplayet er ganske godt og rimeligt varieret, både i form af kontrollen og opbygningen af spillet. Desværre lider Scooby Doo under, at det simpelthen er for let til at kunne give de fleste en ordentlig udfordring for pengene. Spillet er derfor et oplagt valg, hvis familiens yngste, eller ældste, skal bide skeer med sit første platformspil, mens andre bør kigge andre steder. Vær opmærksom på, at skal spillet spilles af de yngste, vil den engelske tale nok kræve oversættelse.