Rune: Viking Warlord

Selvom man generelt er til de mere sofistikerede og avancerede spil, er det ind i mellem en fornøjelse at slå hjernen fra, gribe tohåndssværdet og så bare kværne igennem horder af trolde og skeletter. Dette er netop ingredienserne i Rune: Viking Warlords, men desværre er samtlige spillets elementer langt under standard.

Ragnar er lige blevet en viking. Så da byens krigere drager på togt, er han for første gang med. Uheldigvis løber de ind i en grimmer karl, der destruerer skibet med hjælp fra de højere magter. Men Ragnar får også hjælp fra oven. Odin vælger nemlig at genoplive ham, så han kan hævne sig... Rune er et tredjepersons actionspil i Tomb Raider-stil. Der er masser af kontakter der skal aktiveres og platforme der skal hoppes imellem. Hovedparten af spillet består dog i at meje fjender ned. Dertil har Ragnar tre forskellige våbentyper: sværd, økse og morgenstjerne. Forskellen på dem er omtrent den samme, men pointen er, at alt foregår i nærkamp.

Stupide kampe

Det kunne sikkert have været ganske underholdende, hvis kampene var sjove, men desværre præges de af en lang række problemer. Styringen er stiv og lock-on muligheden er ikke meget bevendt. Man har ét angrebsslag og én forsvarsposition. Den bedste taktik synes at være blot at hamre på angrebsknappen, for fjenderne er direkte stupide. Nogle gange slår de igen, andre gange står de bare som forstenede. Hvis de da ikke sidder fast i luften eller forsvinder ind igennem væggene... Man har også mulighed for at spille death match med fire personer. Uden nogen form for projektilvåben, et alt for simpelt kampsystem og langsom grafik fungerer den del simpelthen ikke.

Skuffende grafik

Rune er en konvertering af pc-spillet af samme navn. Det kørte på Unreal-motoren og PS2-versionen minder da også om Unreal Tournament til samme konsol. Banerne har store åbne områder, men er samtidig enormt simpelt modelerede. Det samme gælder alle figurer i spillet, der for det meste også er dårligt animerede (især tydeligt i

mellemsekvenserne). Texturerne på omgivelserne springer i øjnene ved at være i en - til tider pinlig - lav opløsning. Alligevel er spillet ikke direkte grimt. Helt galt går det først, når det bevæger sig. Et actionspil skal simpelthen køre stærkt og flydende; Rune kører langsomt og hakkende. Det generer styringen og gør det svært at time sine angreb og hop. Ind i mellem går det helt galt og frameraten falder til 4-5 billeder i sekundet. Det er bare ikke godt nok og en mindre skændsel for konsollen.

Laaange loadetider

Lignende spil har været plaget af lange loadetider og Rune er bestemt ingen undtagelse. Mellem hver mission gemmes spillet, næste bane loades og så hentes der lige lidt oplysninger tilbage fra memory card'et - omkring halvandet minut tager det. Hver gang. Taget i betragtning af, at mange missioner er meget korte, føler man næsten at man venter mere end man spiller. Skulle man ske at dø - og det er absolut en mulighed når man hopper over lavasøer - tager det såmænd ligeså lang tid at hente den selvsamme bane igen. Simpelthen uacceptabelt.

Hold dig væk

Rune er ikke pengene værd. Det er en direkte dårlig konvertering af et middelmådigt pc-spil. Det udskiller sig på ingen måde og er faktisk noget af en prøvelse at spille. Spillet er fyldt med bugs og kan finde på at gøre de mest tåbelige ting. Under testen formåede det endda at køre ned ved flere lejligheder - uhørt for et konsolspil. I det hele taget virker det som om, udviklerne har troet, at de lige kunne forbedre spillet i næste patch. Har man lyst til meningsløs nedslagtning, er Gauntlet: Dark Legacy klasser bedre. Har man mod på lidt mere, bør man istedet vente på Devil May Cry. Rune: Viking Warlords bør man under alle omstændigheder undgå. Det skal dog siges, at hvis man har begået bommerten og investeret i spillet, kan man faktisk vænne sig til nogen af de værste aspekter med tiden og få en rimelig oplevelse ud af det. Det er relativt langt og med flere sværhedsgrader er der potentielt mange timer i det. Derfor er det stadigvæk dårligt.