Rocky

80’er helten Rocky Balboa er tilbage – desværre er det ikke i form af en ny film, men som hovedperson i hans eget computerspil. Vi har tidligere set på Rocky til GameCube, Playstation 2 og Xbox – i alle tilfælde førte det til karakterer under middel. Nu er spillet blevet konverteret til Gameboy Advance, og vi har undersøgt, om det har gjort tingene bedre.

Råt kød

Rocky er historien om, hvordan en ukendt bokser fra Philadelphias slum får chancen for at bokse mod en verdensstjerne. Tager han chancen, og vinder han kampen, er der banet vej for en stor karriere. I Rocky til Gameboy Advance følger man slagteriarbejderen Rocky Balboa, der træner ved at banke løs på døde grise, i hans vej mod toppen.

En kort fornøjelse

Spillet kan spilles på fire måder – Movie Mode, Exhibition og Knockout er for en enkelt spiller, mens man under Versus kan kæmpe mod en ven, der også ejer spillet. Da vi kun har haft en enkelt kassette til rådighed, har vi ikke haft mulighed for at teste Versus delen. Under Exhibition kan man spille enkelte kampe for sjov eller som øvelse. Modstanderne er i starten ret få, men efterhånden, som man får kæmpet nogle kampe i spillets Movie Mode, bliver flere tilgængelige. Det er også Movie Mode, der er spillets bærende element. Her følger man handlingen i de fem film fra start til slut, lige fra at Rocky bliver udpeget til at kæmpe mod Apollo Creed, og til han stopper karrieren. Der er i alt 20 modstandere fordelt ligeligt over filmene, altså fire fra hver film. Mellem de fleste af kampene er der små sekvenser bestående af billeder fra filmene og lidt forklarende tekst. Har man ikke set filmene, virker historien en smule tynd. Filmene er mere end bare boksekampe, det er spillet ikke. Har man ikke tid til at se filmene igennem igen, så er spillet dog en udmærket måde at få genopfrisket historien på. Det går nemlig hurtigt, spillet kan gennemføres på en halv eftermiddag, og når det er gjort, så bliver det muligt at spille Knockout. Også det er dog hurtigt overstået, og dermed er spillet faktisk ikke særligt interessant mere. Man kan selvfølgelig spille nogle Exhibition kampe, men det bliver hurtigt kedeligt, når man ikke har et mål at gå efter.

Simpelt gameplay

Selve spillet fungerer som et almindeligt kampspil, dog med den forskel at der kun kan uddeles tæsk med næverne – ingen flyvespark og ildkugler her. Der er mulighed for en række slag – så snart man mestrer dem alle, er man så godt som uovervindelig. Spillet er nemlig ret simpelt lavet. Modstanderne har omkring fire forskellige måder at blokere på, hver af disse blokeringer kan forbigås med det rigtige slag. Læner modstanderen sig til højre – venstre hook, læner han sig frem – uppercut. Det er simpelt, og derfor bliver spillet også ret hurtigt en kedeligt. På den højeste sværhedsgrad bliver det også nødvendigt selv at blokere, men det gør ikke spillet synderligt meget sværere. Det er muligt at vinde en kamp på point, men vi har endnu ikke haft tålmodigheden til ikke bare at knalde modstanderen i gulvet og komme videre til næste kamp.

Lækker musik og animation

Grafikken i Rocky er en blandet fornøjelse. Lad os starte med det positive – Rocky og hans modstandere. Både detaljegrad og animation er i top på dette område. Figurerne er taget direkte fra udgaven til GameCube, eller en af de andre store konsoller. Og det er ikke meget der her er gået tabt i konverteringen – det ser meget realistisk ud, når figurerne bevæger sig, man ser dog kun bokserne fra shortsene og op. Til gengæld er boksering og tilskuere ekstremt kedelige at se på, der mangler stemning under kampene – vilde tilskuere og lækre damer vilde hjælpe ret meget. Lyden under kampene er heller ikke specielt stemningsskabende. En lav jublen fra tilskuerne og lyden af boksehandsker mod kød bliver i længden en smule kedeligt. Spillets musik er derimod ret god, den består af de kendte melodier fra filmen. Heriblandt Gonna Fly Now og Eye of The Tiger der kan give de fleste nostalgiske Rocky fans gåsehud.

Konklusion

Er man gammel Rocky-fan, er der ingen tvivl, om spillet vil underholde – indtil man har gennemført det altså. Spillet er for kort, flere gamemodes og nogle skjulte bonusser havde været en god ting. Det simple gameplay gør ikke tingene bedre, det er for nemt at læse modstanderne og ramme dem med de rigtige slag. Musik og animation er god, men næppe nok til at retfærdiggøre et køb.