Pikmin

Det kan vel næppe overraske nogen, at det er Nintendo, der leverer et af de friskeste pust i spilbranchen, vi har set i lang tid. Pikmin byder på alt det, vi kender Nintendo for - nuttet grafik og genialt gameplay der oven i købet er ret unikt. Læs vores anmeldelse af Pikmin.

Mange vil nok betegne Pikmin som et strategispil i stil med Command & Conquer og Warcraft, men spillet adskiller sig nok fra de normalt så strikse rammer for realtime strategigenren til, at der egentlig er tale om en helt ny form for spil. Pikmin er historien om en lille rummand ved navn Olimar, hvis rumskib bliver ramt af en komet og han bliver derfor tvunget til at nødlande på en fremmed planet. Efter Olimars nødlanding bliver det klart for ham, at planeten, der bærer en påfaldende lighed med Jorden, har en atmosfære, der består af ilt. Ilt er tilfældigvis dødeligt giftig for Olimar. Derfor står han ikke blot ud for den udfordring, at han skal finde alle vragdelene fra sit medtagne rumskib, så han kan komme hjem igen, han kæmper også med, at hans dragts indbyggede respirator kun har strøm nok til at holde ham i live i 30 dage. Heldigvis for Olimar opdager han hurtigt en sær lille livsform, der ved første øjekast ligner gulerødder, men ved nærmere eftersyn viser sig, at være intelligente væsener, der endda udviser stor foretagsomhed. Olimar døber disse små væsener "Pikmin" og det med deres hjælp, at han med fornyet håb går i gang med at indsamle stumperne af sit rumskib.

Gulerødder i alskens farver

Gameplayet i Pikmin er på én gang simpelt og vidtfavnende. Pikmin bliver udklækket af en form for blomsterløg, hvoraf der findes tre slags: rød, gul og blå. Hver farve har særlige egenskaber og egner sig derfor bedre eller dårligere til forskellige opgaver. Røde Pikmin er stærke og gode til nærkampe samt tungere arbejde. Gule Pikmin er lettere end andre Pikmin og kan derfor kastes længere og højere end de røde og blå, hvilket er nyttigt, hvis Olimar skal have fat i noget, der ligger på toppen af an højtravende svamp eller andre svært tilgængelige steder. Samtidig kan gule Pikmin bære bomber, der er nyttige både mod fjender og til at fjerne barrierer af forskellig art. Blå Pikmin har den ene styrke, at de ikke drukner i vand - en nødvendighed for at komme frem til adskillige steder i spillet. Pikmin kan også udvikle sig, idet de med alderen eller ved indtagelse af en særlig nektar bliver både hurtigere og stærkere. Olimar beordrer Pikmin rundt, ved at bruge en fløjte, som får Pikmin til enten at følge ham, eller stoppe med at følge ham. Der ud over kan han kaste med Pikmin. Kastes en Pikmin på en fjende eller et objekt, vil den gøre det, der falder den mest naturligt. Er objektet en fjende, vil Pikmin angribe, er objektet en barriere, vil de forsøge at nedbryde den og er objektet en energikilde eller en del til rumskibet, vil de bære det tilbage til lejren. Energikilder kan være alt fra døde biller til specielle kugler, der findes i de omkringvoksende blomster. Når disse bliver puttet i Pikmins blomsterløg, kan det udklække flere Pikmin, og derved bliver arbejdet med at finde alle delene af rumskibet lettere. Olimar kan også kontrollere en hel gruppe af Pikmin, der følger ham. Det

gøres med controllerens C-stick og kan ofte være nødvendigt for at besejre større fjender eller nedbryde barrierer af forskellig art. Spillet er opdelt i 30 dage og der er pudsigt nok også 30 vragdele der skal findes. En dag varer omkring 15 minutter, hvilket nogle gange er nok til at finde en enkelt vragdel, andre gange to vragdele og andre gange ingen, alt efter hvor dygtig man er. Det lyder måske alt sammen en smule kompliceret, men efter en enkelt dag eller to ligger kontrollen lige hvor den skal, nemlig på rygraden og derefter er det simpelthen et spørgsmål om at balancere udforskning af nye områder, kamp mod fjender, udvikling af Pikmin og indsamling af ressourcer, så det går op i en højere enhed og arbejdet med at finde alle vragdelene skrider planmæssigt frem.

Naturtro natur

Pikmin er et flot spil, som få Gamecube-ejere vil være kede af at kigge på eller flove ved at vise frem. Baghavemiljøet man bevæger sig rundt i, er utroligt naturtro gengivet. Ikke nok med at hvert et blad og hver en blomst er herligt detaljeret, de bevæger sig også med en sådan livagtighed, at man kan fange sig selv i at vandre rundt blandt faunaen bare for at få den til at røre på sig og nyde synet af den. Ligeledes fremstår Pikmin, træstammer, dåser, papirposer, insekter og vand med en klarhed, detaljerigdom og animationsgrad, der gør det tydeligt, at udviklerne virkelig har kælet for dette spil. Skulle man finde noget negativt ved grafikken i Pikmin, ville det være, at baggrundsteksturerne godt kunne have været noget skarpere, da de især set tæt på fremstår en smule uklare.

Nuttet lyd med et stænk af Zelda

Heller ikke når vi ser på lyden falder Pikmin igennem. Musikken har Nintendos umiskendelige fingeraftryk på sig og er hele tiden med til at understøtte spillets særlige stil og charme. Nogen vil måske kalde musikken nuttet, men den i hvert fald aldrig irriterende og går hånd i hånd med resten af spillet. Ligeledes er det med lydeffekterne, der på en gang falder fint i hak med spillets stil og er informative. Pikmin giver bekræftende og energiske lyde ved ordrer, mens de lyder skuffede, når man sender dem væk og direkte paniske, når de for eksempel er ved at drukne. En lille ekstra godbid for Nintendofans vil også være lyden, der kommer ved åbning af barrierer til nye områder, da den i uhyggelig grad minder om lyden fra døre, der åbnes i Zelda.

Kort, men rigtig godt

Pikmin er endnu en lille genistreg fra Nintendo. Spillet er strategisk uden at være for tungt, udfordrende uden at være frustrerende og giver i det hele taget et herligt alternativt bud til de tungere realtime strategispil. Pikmin er simpelthen anderledes. Det eneste minus er, at spillet kan gennemføres forholdsvis hurtigt, såfremt man ikke dummer sig alt for meget. Det er ikke urealistisk, at man gennemfører spillet på 10-15 timer. Derefter åbnes der mulighed for, at spille med den nye udfordring, at man simpelthen skal forsøge at producere så mange Pikmin som muligt, men langtidsholdbart bliver det altså ikke. I øjeblikket skal man dog lede længe efter bedre spil til Gamecube og har man pengene, vil man derfor snyde sig selv for en gevaldig spiloplevelse, ved at ignorere Pikmin.