PaRappa The Rapper 2

Efter en del års fravær er PaRappa the Rapper tilbage. Mange husker stadig med glæde det første spil til PSOne, samt semi-efterfølgeren Um Jammer Lammy. Spørgsmålet er så bare om Sony har fulgt med tiden og udviklet idéen, eller om spillet er ligesom forgængerne.

Vi kommer ind i historien efter at PaRappa har vundet 100 års forbrug af nudler. Godt træt af nudler tager PaRappa, sammen med en af sine venner, ned i byen for at få en burger. Problemet er bare, at al mad i byen er blevet forvandlet til nudler. PaRappa’s (og din) opgave er så, at finde roden til dette nudel-problem og danse/rappe det væk. Det lyder måske lidt langt ude og det er det også, men det passer meget godt til karaktererne og det univers de lever i.

En glad ghettoblaster

Danse/rytme-spil er generelt meget simple i deres opbygning og det gælder også PaRappa 2. Spillet har til at starte med kun en one-player mode, men efter hver bane man klarer åbner spillet så op for andre modes på den pågældende bane. Der er både en ranking-mode og en battle-mode og sidstnævnte giver mulighed for både 1 eller 2 spillere. Inden hver bane kommer man igennem en lille tutorial, hvor den glade ghettoblaster forbereder spilleren på nogle af de kombinationer man skal udføre på den forestående bane. Dette kan dog blive lidt ensformigt, da man skal have 10 godkendte kombinationer for at komme til selve banen og det er tit de samme 2-3 stykker der skal udføres.

Simpelt gameplay

Når selve spillet starter kommer man ind på den pågældende bane og skal derefter rappe det samme som det de forskellige karakterer gør. I starten er dette meget meget simpelt, men efterhånden bliver det dog en anelse sværere. Klarer man sig specielt godt på en bane, får man mulighed for at spille en lille bonusbane hos Chop Chop Onion, hvor man skal sparke og slå nogle forskellige plader som hans små aspiranter holder op foran sig. Ganske underholdende. Gameplayet er som sagt meget simpelt. Øverst på skærmen er der en lille bar, hvor den tastekombination man skal udføre er beskrevet. Det eneste man skal sørge for er, at ramme de rigtige taster på det rigtige tidspunkt. Nederst i hjørnet kan man så se sin rating og alt afhængig af hvordan man klarer sig, så stiger eller falder denne rating. Skulle den falde helt i bund, så er det Game Over og man må starte forfra.

Lynhurtigt overstået

Spillet indeholder 8 forskellige baner, der alle bliver introduceret med en længere cut-scene, der fint binder historien sammen. Man støder ind i flere mærkelige karakterer undervejs, bl.a. PaRappa Papa, en blæksprutte-frisør og en guru-myre. At historien er en stor del er spillet er tydeligt, da man næsten bruger mere tid på at se cut-scener end på at spille og det er spillets største problem. De 8 baner er overstået lynhurtigt, især fordi sværhedsgraden er lav og derefter er der kun ranking og battle-modes tilbage. Det havde været rart hvis der havde været nogle flere sange, eller hvis Sony havde puttet de gamle sange fra det første spil ind. Som det er nu så tager spillet allerhøjst 2 timer at gennemføre og det er vel og mærke hvis man ser alle cut-scenerne. Skipper man disse er der ikke meget mere end 20-25 minutters gameplay (8 sange á 2½ minut) og det holder slet ikke. Banerne kan dog spilles igen og igen, men spillet er stadig ikke længere end de 20-25 minutter.

Sødsuppe

Grafisk er spillet meget lig det første spil, idet at det er den samme grafikstil med flade papfigurer i 3D omgivelser. Nuvel, karaktererne har fået en højere opløsning og ansigts-animationerne er blevet mere varierede. Men da man stort set ikke kigger på grafikken fordi man skal holde øje med sin rytme-bar, så har det ikke den store betydning. Cut-scenerne er dog ganske gode og underholdende, hvis man ellers kan holde den søde og nuttede stil ud. Plottet er temmelig godt skrevet, selvom det grænser til det vanvittige. Musikken derimod er meget vigtig i et spil som dette, da den gerne skulle være fængende. Desværre er melodierne i PaRappa 2 ikke af samme klasse som i forgængeren. Musikstilen er en blanding af Soul, Rap og Reggae, men det virker tit som om sangene ikke hænger helt sammen og nogle af dem er ganske kedelige. Stemmeføringen er til gengæld ganske god, selvom det hele godt kan blive en anelse for sukkersødt, men sådan er spillets stil.

Ikke pengene værd

PaRappa the Rapper 2 er ikke noget dårligt spil, men med en holdbarhed på under en dag og stort set ingen replay-værdi, så er det ikke værd at bruge sine penge på, med mindre man absolut er bidt af musik-spil. Spillet henvender sig mest til den yngre målgruppe, det suppesøde plot og det simple gameplay taget i betragtning, men selv de vil hurtigt gennemføre spillet. Har man ofte mulighed for at spille to spillere forlænger dette levetiden lidt, men som singleplayer er det spild af tid og penge.