Onimusha: Warlords

Onimusha: Warlords er Capcom's seneste, og meget ventede, stortitel.. I denne udgivelse har man taget den klassiske Resident Evil-opskrift, tilføjet flere action-elementer og skubbet plottet tilbage til år 1560 i et gammelt feudalt Japan. Skabt af Shinji Mikami (bl.a. RE, Dino Crisis) er resultatet blevet et euforisk spil i en klasse for sig. Grunden hertil kan du læse i vores anmeldelse lige her. Omsider er Shinji Mikami på banen igen, og mens han hos Capcom ligger og finpudser den japanske udgivelse af Devil May Cry til PS2, har vi her fået noget af en forsmag på, hvad vi kan vente fra Capcom i den kommende tid indenfor genren. Onimusha er uden at blinke et af de første 'rigtige' spil, der er blevet udgivet til PlayStation 2. Med ca. 80 udgivelser på markedet til maskinen, er det kun et fåtal af dem, der kan betragtes som værende i samme liga som Onimusha. Oprindelig tiltænkt PSOne har spillet faktisk været på 'tegnebordet' i meget lang tid, men er nu yderligere blevet finpudset som en eksklusiv PS2-titel - og hvilken finpudsning! Mr. Mikami, grundlæggeren af Resident Evil-universet, har hele tiden bibeholdt den samme stil i sine titler. Selvom Resident Evil og Dino Crisis var milevidt fra hinanden plotmæssigt, var gameplay'et i spillene stort set identisk med hinanden. Forestil dig så, at man videreudvikler dette, til tider, træge gameplay for dernæst at gøre det mere actionpræget og smidigt, men stadig bibeholde hjernevridere i form af diverse mere eller mindre logiske gåder, ja så har du fået en idé om indholdet i Onimusha. Desuden skal vi også lige skrue tiden flere århundreder tilbage, da baggrundshistorien i Onimusha finder sted i et gammelt shogun-agtigt Japan i år 1560. Enkelt kan vi beskrive dette samfund med én sætning: "Live by the sword, Die by the sword".
Et 'udødeligt' plot

Historien i Onismusha bliver kort og præcist fortalt i kraft af de voldsomme begivenheder, der udspiller sig i CGI-introen til spillet. En sej krigsherre ved navn Yoshimoto Imagawa, fører en kæmpemæssig hær fra Suruga til Japan's, dengang, hovedstad Kyoto. Imagawa-San har et brændende ønske om at forene Japan, og sætte sig på det hele som konge. Imidlertid går det ikke som planlagt (det plejer det jo aldrig!), og en nat hvor Imagawa-San og hans hær skal slappe af foran bålet med...nudler, bliver de udsat for at overraskelsesangreb. Den frygtindgydende bagmand, er en anden krigsherre ved navn Nobunaga Oda, der med kun 2000 soldater overvinder Mikawa-San og Co. Nobunaga jubler op i en sejrsrus, men en kort rus, da en pil gennemborer halsen på ham, affyret af en soldat fra Imagawa-Sans hær. Nobunaga Oda er (foreløbig) død... Alle disse blodudgydelser er blevet iagttaget af en enkelt tilskuer - nemlig DIG. Dvs. spillets helt, Samanosuke Akechi, som stod på en nærliggende bakke. Samanosuke er en slags 'samurai-for-hire'. Det viser sig, at Nobunaga på mystisk vis overlevede pilen igennem halsen, for derefter at indgå en suspekt pagt med vanvittige dæmoner. I nærheden af Inuyabama Castle begynder mærkelige begivenheder at udfolde sig, hvilket bemærkes af Princess Yuki, der herefter hyrer samuraien, Samonoske. Han drager sammen ned sin partner Kaede, en kvindelig ninja, afsted til slottet, men opdager at prinsesse Yuki er kidnappet...? Målet i spillet er at finde prinsessen og gifte sig med....nej, bare finde hende først og fremmest. Samtidig er den genopstandne Nobunaga i gang med beordre sine meddøde tropper til at indtage slottet. Disse dæmoniske udyr skal du i hobetal udrydde på din færd, og vi kan hermed love dig, at der er noget at tage fat på.

En ellers sublim grafikk

Bortset fra irritationen med henblik på skærmstørrelsen og hastigheden af spillet, er grafikken virkelig sublim. På trods af at spillet i begyndelsen var tiltænkt PSOne, har Capcom ikke kun valgt at gøre opløsningen bedre, men en masse detaljer på fjenderne kan også betragtes. Ligeså med helten Samanosuke, der vandrer

rundt i et imponerende samurai-outfit, og bærer på flotte særprægede sværd. I starten af spillet har han et standard-sværd, men kort inde i forløbet går du allerede omkring med et kodylt sejt sværd, der kan forårsage et hav af destruktion og flotte lyseffekter. Det specielle ved Onimusha er netop den sublime kontrol, du har med dine sværd. De fleste angreb er dog grundlæggende nemme at udføre, men det kan lade sig gøre at kombinere angreb på forskellige måder, afhængig af, om du er den defensive eller offensive spiller-type. I Onimusha gælder det om at indsamle sjæle, hvilket gør dig i stand til at forbedre og opgradere en given sværdtype. Der findes følgende typer sfærer; Lyn, Ild, og Vind. Alle tre sfærer indebærer hver sin kampstil, så det er et spørgsmål om, hvilken du føler dig mest destruktiv og tilpas med. Alle kan opgraderes til tre levels i styrke og for at avancere visse steder i forløbet, skal du f.eks. have ild-sværdet på level 2 for at komme igennem en dør el.lign. At indsamle sjæle fungerer på Soul Reaver-manér, så efter at have nedlagt en fjende, er kun sjælen tilbage. Den suger du straks til dig via din 'Gauntlet of Ogres', og øger enten din vitalitet, magi-måler eller 'Soul Counter'. Sidstnævnte er en sjæle-tæller, og sjælens værdi er afhængig af, hvordan du gør det af med en fjende. En sej fjende, der kræver snilde at nedlægge, giver som regel flest point. Andre steder skal du styre ninja-pigen Kaede, hvilket er en smule mere udfordrende pga. hendes mindre rækkevidde. Hun er til gengæld mere smidig og fyldig...ørhm...end Samanosuke.

Et spil du ikke bør undgå

Onimusha er en af den type spil, du ikke kan lægge fra dig, når du først er kommet i gang - dvs. et på nuværende tidspunkt, næsten enkeltstående tilfælde på PS2'en. Onimusha er essensen af Shinji Mikami's kreativitet. Der findes ikke noget spil 'i samme stil' som Onimusha - nogle spil antyder måske et hint af lignende gameplay, men alt går op i en højere enhed i Onimusha. God grafik, eminent musik, en fængende historie og en samurai-agtig atmosfære intet andet spil kan gengive i øjeblikket. Det hele foregår i mystiske omgivelser, du ikke rigtig kan forstå og forholde dig til - i hvert fald som europæer. Onimusha er en intens oplevelse af Mikami-originalitet, når det er bedst. Stemningen er genkendelig, hvis du har spillet bare ét af Resident Evil-spillene. Opsætningen af in-game menuen er bibeholdt i RE-stil, og det samme med f.eks. de helende urter. Ikke det mest omfattende system, men det er særdeles praktisk og overskueligt. Det er actionpræget, mens der i ny og næ dukker gåder op. De er ikke umulige at løse, men tilføjer et afvekslende moment af frihed til lige at bruge sin logiske sans en smule. På et tidspunkt tilbyder en underlig ældre gut dig et visit i den parallelle dæmonverden, og en overraskelse venter, hvis du overlever besøget. Det er en lang sej kamp på adskillige dæmon-sfærer, hvor fjender dukker op overalt omkring dig. Det er en lille alternativ udfordring i spillets udvikling. På udvalgte steder i spillet firer den gamle mand sig pludselig ned som en edderkop, og stirrer på dig uden at sige noget, hvorefter han firer sig op igen - sjov event. Han ligner en flere hundrede år gammel garvet munk af en art og er grafisk set vanvittigt godt lavet med nok det mest detaljerige og rynkede ansigt undertegnede har anskuet i et spil. Eneste nedtur er de, af og til, lidt for statiske kameravinkler som i Resident Evil, en digital styring (i stedet for analog), og en generelt dårlig PAL-konvertering, der bl.a. får mellemsekvenserne til at hakke en del. Summa summarum: Onimusha er alt i alt grunden til at du nu, omsider, kan gå ud til din kammerat og præsentere ham/hende for din PlayStation 2, for derefter at se vedkommende måbe, når de træder ind i en euforisk dæmonverden. Onimusha bør stå på enhver PS2-ejers hylde. Lad os så bare håbe, at Capcom får rettet op på enkelte problemer i fortsættelsen, der udkommer til næste år.