sværhedsgraden velbalanceret, så man rent faktisk vinder, når man kører godt og taber, når man kører dårligt. Det eneste problem med AI'en er, at den til tider er hensynsløs. Når spillet samtidig behandler styrt en smule uklogt (man starter præcis samme sted man styrter - også på vej op af en bakke...), er det irriterende at blive kørt ned bagfra, af en modkører man ikke kan se.
Brunt og brunt
Visuelt ligner MX 2002 de fleste andre motocrossspil. Det største arbejde er lagt i kørerne og crosserne, der er realistisk gengivet med gode animationer. Så positivt kan man ikke beskrive omgivelserne, der både er bare og ensformige at kigge på. Generelt er spillet meget brunt og farveløst at se på, hvilket ikke mindst skyldes nogle uinspirerede teksturer. Frameraten er helt jævn, men understøtter ikke 60Hz. Kort sagt er der ikke meget at komme efter i forhold til PS2-versionen. Lydsiden byder på gode motorlyde, men ikke så meget mere. Der er et par velvalgte sange, men man bliver meget hurtigt træt af, at høre dem igen og igen. MX 2002 havde været et oplagt spil til at understøtte Xboxens mulighed for egne soundtracks, men det mangler på sørgelig vis.
Det bedste i genren
MX 2002 udskiller sig positivt inden for motocrossspil, ved at være sjovt. Det er let at gå til, men har samtidig en overraskende dybde. Grundlæggende er der alt det, der skal til. Som så mange andre konsolspil savner man dog slemt en linkmulighed, for to spillere i splitscreen bliver selvfølgelig aldrig det samme, som at køre mod et helt menneskeligt felt. Det imponerer heller ikke, at THQ har lavet Xbox-versionen stort set identisk med originalen til PS2. Der er hverken mærkbare forbedringer i grafikken, tilføjelser til spillet eller rettelser af små fejl og mangler. Så har man allerede haft fornøjelsen af PS2-spillet, er der bestemt ikke noget at komme efter her. Alle andre bør give MX 2002 en chance - både dem med og uden interesse for motocross.