Metroid Fusion

I slutningen af 1980, hvor Nintendo udbredte deres franchise af kendte personer som Mario, Zelda og Donkey Kong, lancerede de et sci-fi actionspil, som senere resulterede i et par efterfølgere og en stor fanskare. Nu kommer fortsættelsen snart på GameCube samtidig med, at der har listet sig en Metroid titel ind på GBA, som virkelig lever op til navnet.

Historien i Metroid er på ingen måde videre revolutionerende for spil i denne genre. På en rekognosceringsmission bliver Samus Aran, vores heltinde og hovedperson, smittet af en parasit som senere får det originale navn ’X’. Denne virus holder sig skjult i sin vært, Samus, for en dag at resultere i, at hun styrter ind i en asteroide med sit rumskib. Heldigvis bliver hun skudt ud af sikkerhedssystemet og bliver taget ind til eftersyn på Biologic Space Labs rumstation og Samus overlever. Dog kun for at skulle tage tilbage til SR388, hvor Metroid og Super Metroid tog plads, da BSL lige har mistet kontakten med deres outpost der. Da Samus ankommer, er det med det samme klart at alt ikke er normalt, da det umiddelbart ser ud som om hun er alene på stationen. Dette er dog langt fra sandheden, da X-parasitter har taget over og alt fra muterede dyr, til glubske monstre og en ny fjende, stærkere end Samus selv, venter på dig…

En gammel kending

Det bedste ved Metroid Fusion er det umiddelbare simple gameplay, hvis kompleksitet bliver åbenbaret for spilleren jo længere man kommer ind i spillet. Til at starte med løber du rundt i de 2d side-scrolling baner og skyder monstre til plukfisk, men den holder ikke længere end 20 minutter. Her skal du til at skyde og bombe væggene væk, så du kan finde de hemmelige gange som fører til målet. Snart får du ball morphing, som gør, at du kan rulle dig sammen til en kugle og rulle af sted ind og ud af steder, der var for smalle før. Dertil kommer raketter, charge beams, super jump og ny armor og våbenopgraderinger. Hurtigt inde i spillet finder du ud af, at alle disse er nødvendige for at du kan gå op mod din mystiske nye fjende. Hver ”sektor” i rumstationen fungerer som en mission, selvom du dog kommer tilbage til samtlige sektorer senere hen. Det kan være at sørge for at ventilationssystemet fungerer, så stationen ikke bliver overophedet og bliver sprunget til atomer. Eller en mystisk strømafbrydelse, hvis årsag skal opklares. Selvom opgaverne er forholdsvis enkle, så møder du hver gang en ”boss” til sidst som skal ned, før

du kan gå videre. Disse bosser har hver deres vidt forskellige udseende, præcis som de har forskellige angrebsmetoder og våben – og måder de skal dræbes på. Alt i alt er det præcis som den gamle version, hvilket jo ikke ligefrem er et klagepunkt. Som du kommer videre åbnes historien for dig og ikke alting er, som de burde være... Med den snarlige udgivelse af Metroid Prime er der også mulighed for at koble de to maskiner sammen, hvilket vil åbne op for nye muligheder i begge spil. Hvis du for eksempel får gennemført Metroid Fusion før GameCube versionen kommer, kan du åbne op for muligheden for at spille det første Metroid spil til NES på din GameCube. Her vil den gamle password-funktion være udskiftet med et savesystem, så du gemmer din fremgang på dit GameCube Memorycard.

En tur tilbage i tiden

Grafisk er Metroid Fusion imponerende på mange måder. De mange farver gør banerne mere interessante og lettere at finde rundt i, dog uden at få spillet til at se barnligt ud. De mange fjender har forskellige angreb og der bliver gjort god brug af diverse effekter. Samtidig er grafikken som taget ud af Super Metroid til Super Nintendoen, hvilket ser utroligt lækkert ud og bringer minder fra dengang blikkenslagere styrede markedet og spiste spaghetti. Der er desuden nogle ”cut-scenes” i spillet, som viser nogle dele af historien - bl.a. hvis du ikke er hurtig nok til at forhindre, at hele planeten springer i luften. Disse er igen en tur tilbage til SNES dagene og gør historien ”større” og bidrager virkelig til oplevelsen. Grafisk er spillet helt oppe blandt de bedste GameBoy Advance titler, selvom det næsten ikke passer ind under den målestok. Maskinen kan dog ikke præstere den bedste og mest nuancerede lyd og man finder nogle gange sig selv i, at skrue ned for larmen, som for det meste består af ”bip” og ”swooosh” lyde. I nogle sektioner hjælper lyden dog og gør det mere atmosfærisk og levende. Man begynder først at savne mindre monoton baggrundsmusik efter en 2 timers session med hovedet langt nede i skærmen, da lyden alligevel er noget af det bedste maskinen kan præstere.

Konklusion

Metroid Fusion er det bedste GameBoy Advance spil og som sådan, bør ingen GameBoy ejer undvære det i samlingen. Dets dybe gameplay appellerer til alle, også de, der ikke normalt er til actionspil. Et tur tilbage til de gode SNES dage. Fremragende arbejde af Nintendo, som gør ventetiden på Metroid Prime mindre smertefuld!