Men In Black har efterhånden udviklet sig til at være en større franchise, og som sådan skal nummer to i serien selvfølgelig akkompagneres af en spiludgivelse. Vi har sagt det før og kommer sikkert til at sige det igen: spil lavet på store licenser ender af den ene eller den anden årsag ofte med at være aldeles gennemsnitlige oplevelser, men med det rutinerede Melbourne House bag roret er det måske gået anderledes?
Men In Black II tager selvfølgelig sit udgangspunkt i filmen, det er baseret på, men det betyder nu ikke, at spillet virker som en forlængelse eller interaktiv udgave af denne. MIB II er et ganske simpelt shoot 'em up uden ret mange dikkedarer. Baggrundshistorien er, at et fangeskib med superkriminelle rumvæsener er nødlandet på jorden efter et sammenstød med en meteor, og nu udgør de en overhængende fare for menneskehedens sikkerhed. Dette er selvfølgelig et job for MIB. Man vælger en af de to agenter, Jay og Kay, og så går det ellers løs med bane efter bane af rumvæsener, der skal udryddes, før der bliver åbnet for adgang til næste bane. Banerne er placeret i fem områder, fra New Yorks havn til fangeskibet VSS Maximux Securitus. Til hjælp med at få bugt med horderne af løsslupne aliens har Jay og Kay et stort arsenal af de helt specielle MIB-våben, det ene mere overdimensioneret end det andet.
Tryk på rumvæsenerne
Der er tryk på gameplayet, hvor skærmen konstant er fyldt med dusinvis af aliens, der alle sender en regn af plasma, laser og hvad de nu ellers er udstyret med, i spillerens generelle retning. Der er ikke megen tid til at trække vejret i, hvis man skal gøre sig forhåbning om at komme langt i spillet. Det er nemlig også temmelig svært. Man ser Jay eller Kay i tredjepersonsperspektiv, og render rundt på begrænsede områder uden nogen rigtig mulighed for at gemme sig for fjendens ild. Uden spillets strafe funktion, der gør at man kan bevæge sig fra side til side uden at ændre skyderetning, ville spillet have været nærmest umuligt. Det er hektisk, stressende og for folk med hang til den slags klassiske shoot 'em ups, hvor 70% af gameplayet handler om at undgå en sand regn af kugler, er det sikkert lige i øjet. For de fleste andre vil spillet nok være en udøvelse i frustration af større eller mindre grad. Især når de ofte alt for få smart bombs, der rydder skærmen og giver et lille pusterum, er brugt op og den sidste kugle på banen rammer én i nakken, så man skal starte forfra.
|
|
Masser af farver tilsat lidt dårligt skuespil og muzak MIB II fremstår med en velpoleret overflade. Den grafiske stil rammer stemningen fra filmene godt og de skøre rumvæsener er levende og ofte morsomt animerede. Banerne fremstår farverige og er tilstrækkeligt forskellige fra hinanden til, at de ikke bliver kedelige og ensartede. Samtidig er spillet fyldt med meget flotte lyseffekter fra våbnene, der skyder med energistråler fra hele regnbuens spektrum og derfor liver godt op i landskabet. Det ville have været nærliggende at gøre menu-designet lidt flottere og måske endda prangende, når man tager licensen i betragtning, men da man alligevel ikke tilbringer ret meget tid i menuerne, er det ikke nogen stor mangel. Det er det til gengæld, når man på lydsiden bliver præsenteret for to skuespillere, der i akavede og dårligt optagede sekvenser forsøger at efterligne Will Smith og Tommy Lee Jones det bedste, de har lært. Når der nu ikke kunne blive råd til den ægte vare, havde det været bedre helt at erstatte de to figurer med to andre MIB agenter, så den slags pinligheder var blevet undgået. Bedst undgået var også den forfærdelige muzak, der for det meste præger spillet. Uanset hvilken musiksmag, man måtte have, kan der ikke være mange, der vil skrue op for den omgang elevatormusik, der her bliver disket op med. Lydeffekterne er der der i mod intet i vejen med. Der bliver zappet og eksploderet på livet løs med vellavede effekter, der passer godt ind i spillets stil og er med til at fremme den hektiske stemning, der uden tvivl er blevet sigtet efter. Mest for de hårde drenge og piger Men In Black II er, når man ser på hele den samlede pakke, en ret middelmådig affære. Spillet er såmænd meget flot, men det er også rasende svært, uden at man rigtigt bliver belønnet for sine anstrengelser ud over fornemmelsen af at have klaret det. Dette vil muligvis være nok for de folk, der sværger til hardcore shoot 'em ups, mens andre nok vil sidde tilbage med følelsen af, at spillet måske ikke er direkte dårligt, men at der med licensen til MIB universet kunne være blevet udrettet meget mere.
|
|
|