nogensinde, så X har et utrolig stort bevægelsespotentiale i forhold til de tidligere spil i serien. Power-Up Parts og Armor Power-Ups gør det nærmest muligt for spilleren at designe X’s kræfter og sammensætte dem forskelligt afhængig af banen, man vælger. Som en ny feature har Capcom implementeret det såkaldte ’Nightmare System’: En omstrukturering af baner, fjender og slutninger baseret på spillerens fremgangsmåde i forløbet. Kommer man til de senere baner, ændres nogle ting og omgivelser i de tidligere baner. På denne måde bliver man opsat på at eksperimentere en del med banerne for bl.a. at finde alternative ruter.
Bliv belønnet
Tilskadekomne Reploids er normale reploids, taget til fange af de virusinficerede Reploids. Disse kan reddes forskellige steder i banerne. Som tak, får X en belønning enten i form af energi eller Power-Up Parts. Det var også tilfældet i Mega Man X5, men denne gang skal det gøres, inden Reploids bliver besat af en ’Nightmare’ og derved bliver onde fortabte sjæle.
Farverig grafik, klassisk lyd
Grafisk er spillet stadig i 2D og af stort set samme skuffe som de tidligere installationer i X-serien. Grafikken virker mere ”rå” end den oprindelige Mega Man-serie. Mega Man X6 er et bevis på, at god programmering godt kan medføre en flydende 2D grafik, hvilket ellers er PSOne’s, teknisk set, svageste led. Mens X har et flydende bevægelsesmønster, er fjenderne en anelse stive animeret. Spillets præges desuden af flotte baggrunde og et farverigt miljø. Mellemsekvenserne består af tekst, japansk tale og små grafiske animationer, hvilket fungerer bedre end de ofte kiksede japansk-animerede anime-sekvenser i Mega Man X4. Lydsiden har altid været gennemarbejdet i X-spillene. Lydeffekterne er de samme mens musikken omfatter den slags musik, man kan sætte i en CD-afspiller og høre for sig selv. Musiktemaerne er rettere sagt velkomponerede.
Ikke revolutionerende, men..
Kendere af X-serien vil højst sandsynligt kunne fornøje sig med spillets enkelte nye gameplay-finesser. Spillene er kendt for sit ekstremt lineære forløb, men Mega Man X6 bidrager med langt mere frihed til selv at påvirke tingene end tidligere. Man skal nok ikke forvente, at nye fans hopper med ombord, da gameplayet stadig bevarer den klassiske 2D-stil og ikke længere virker så revolutionerende. Det er dog stadig 2D når det er bedst og dette seneste tiltag inkluderer absolut nogle gode elementer, som sikkert vil virke indbydende for de fleste Mega Man-tilhængere. Sværhedsgraden er i øvrigt ikke for sarte sjæle.