Knockout Kings 2003

Da der indtil videre ikke findes nogle spil der vedrører boksning på Nintendo’s lille kasse, har EA besluttet at udsende deres Knockout Kings i en specielt opdateret udgave. Denne version er derfor eksklusivt til Gamecube og vi har set nærmere på hvad denne opdatering bidrager med.

Boksning har aldrig rigtig klaret sig godt i spilform, hvilket virker lidt underligt, da sporten egentlig burde være simpel nok til at lægge grund for nogle gode spil. Mange har gennem tiden forsøgt at skabe det perfekte boksespil. Lige fra det klassiske Punch-Out på NES, til nutidens Rocky, Ready 2 Rumble og Victorious Boxers. EA har altid drejet deres bokse-serie mod realismen uden det dog kan opfattes som en simulation og dette er seneste forsøg på at nå toppen af ranglisten.

Glimrende ny gamemode

Det første man lægger mærke til på hovedmenuen er, bortset fra den altid lækre præsentation EA benytter, at der er kommet en ny gamemode til, men den kommer vi ind på lidt senere. Der er som altid en Exhibition, for en eller to spillere, hvor man vælger sin foretrukne bokser og bare går i flæsket på hinanden. Derudover er der en Tournament, hvor man kæmper om at nå til tops i skarp konkurrence med de valgte modstandere. Hoveddelen må dog siges at være Career, hvor det gælder om at skabe sig et navn indenfor boksesporten. Denne mode kan angribes på to måder. Enten kan man vælge en af de boksere spillet rummer over, eller også kan man forsøge at kréere sin egen fighter. Den sidste mode er den nytilkomne Slugfest, der som navnet antyder, kaster alt hvad der hedder regler og andre ligegyldigheder bort, og kun fokuserer på de to fightere. En slags street-fight i en boksering. Det interessante ved denne del er at man her ikke kæmper i runder, men simpelthen slår løs på hinanden til der kun er mand på benene. Denne del er også mere arkade-agtig, da der bl.a. er flere slags ”speciel punches”. Disse får man adgang til hvis man rammer med en bestemt type slag, og har man gjort det med flere slag, kan man pludselig benytte sig at et super-slag. Derudover er der også ”health-recovery”, der giver ens bokser en mængde energi tilbage, hvis man f.eks. blokerer tre af modstanderens slag i træk.

Kendte ansigter

En af de features som gør Knockout Kings til det førende spil i genren, realismemæssigt, er naturligvis muligheden for at kæmpe med rigtige boksere. Disse er inddelt i tre forskellige vægtklasser (sværvægt, mellemvægt og letvægt) og der er en masse kendte ansigter imellem, heriblandt Evander Holyfield, Lennox Lewis, Oba Carr, Oscar de la Hoya, Felix Trinidad, Fernando Vargas og Zab Judah. Gamle legender forefindes også i rigt mål, bl.a. Muhammed Ali, Sonny Liston og Rocky Marciano. Alle disse har naturligvis styrker og svagheder, som man bedst lærer at kende ved at kæmpe med, eller mod, dem. EA har også tilføjet en pæn bunke fiktive boksere, så ranglisterne har mere bredde, og disse er faktisk også ganske habile. Udover de rigtige boksere kan man naturligvis også bokse i de rigtige arenaer, der bl.a. inkluderer det nu nedlagte Wembley og Caesars Palace. For at gøre autensiteten komplet er ring-announceren Jimmy Lennon Jr. tilstede, og dommeren er den legendariske Mills Lane. Er man utilfreds med udvalget af boksere, eller mangler ens egen favorit, kan man heldigvis designe alle dem man skulle have lyst til i spillets editor og så bruge dem i diverse gamemodes.

Øvelse gør mester

Selve gameplayet fungerer præcis som i 2002-udgaven. Man har 4 primære angrebsknapper (2 til højre hånd og 2 til venstre), samt muligheden for at blokere med L-tasten. Styringen foregår via den analoge styrepind, og styrken hvorved man trykker influerer så den pågældende boksers bevægelse. Trykker man f.eks. den analoge pind helt til siden vil bokseren flytte sig, men bevæger man den kun en anelse vil ens fighter blive stående, men bare bevæge overkroppen istedet. Det kræver en del øvelse at mestre, men konceptet er fint (selvom det er set før) og gør at spillet er ganske fleksibelt, især fordi det åbner for flere typer slag. Det eneste man egentlig savner er muligheden for at holde fast i modstanderen. Det største problem med styringen er, at man i starten er så fokuseret på at fyre så mange slag af som muligt, at man helt glemmer undvige-manøvrer og istedet flytter sig rundt i ringen. Et andet problem er at spillet har en tendens til at udvikle sig til en rigtig button-basher, hvor man bare hamrer bevidstløst på knapperne i håb om man får modstanderen i gulvet. Dette er dog ikke EA’s fejl, men derimod er det op til spilleren at vurdere hvilken type boksning man ønsker. Man kan sagtens både kæmpe taktisk og velovervejet, eller bare kaste al forsigtighed overbord og slå løs i en uendelighed. Som sagt kræver det noget øvelse at mestre det hele, men er man tålmodig vil det blive belønnet, da man absolut vil klare sig bedre når man har mestret styringen, især på de højere sværhedsgrader, hvor modstanderen ikke er sådan at løbe om hjørner med.

Lækker grafik, men lyden halter

Den grafiske del af spillet er ganske imponerende. De mange forskellige boksere ligner ganske fint dem de skal forestille og animationen er utrolig flydende. Det eneste man måske kan kritisere lidt, er at bokserne i de små vægtklasser er lovlig muskuløse, men det kan ikke ødelægge det faktum, at EA har fået lavet nogle virkelig flotte modeller. Der er også de sædvanlige effekter som sved der springer af boksernes ansigter når de bliver ramt, samt den fine detalje at ansigterne faktisk forvrænges når man rammer med et hårdt slag. Dette ses bedst i slow-motion, hvor man virkelig kan se effekterne af ens slag. Desværre gør slow-motion delen også at man kan se at slagene ikke altid rammer, men det er meget svært at se i kampenes opskruede tempo, så som helhed er det en mindre detalje. Arenaerne er alle nogenlunde lavet, selvom tilskuerne godt kunne være en del bedre. Lyden i spillet fungerer nogenlunde, men især kommentatorerne mangler den sædvanlige EA standard, som vi bl.a. kender fra NHL og Madden. De forskellige lydeffekter er dog glimrende og der kommer både kommentarer fra ens hjørne, samt fra tilskuere. Musikken er meget rap-inspireret og indeholder bl.a. Motion Man, Trik Turner og Triple Seven.

Konklusion

Skal man opsummere, så er spillet en lille forbedring af Knockout Kings 2002, med en ganske underholdende ny gamemode og lidt ekstra indhold i career-delen. Udover dette er der ikke meget nyt, men er man boksefan og Gamecube-ejer, så er der ingen bedre alternativer. Spillet kræver tid at lære, men man bliver så også belønnet med et solidt spil.