International Superstar Soccer 2

Selvom vi nu er et godt stykke inde i VM-slutrunden ser det ikke ud som om at strømmen af fodboldspil bliver mindre. Vi har allerede kigget på Konami’s ISS2 til både Gamecube og PS2 og nu er det så Xbox-versionen der står for skud. Spørgsmålet er bare om Xbox’ens overlegne hardware er blevet udnyttet til fulde, eller om det er en simpel konvertering. Få svaret lige her.

De der læste vores tidligere anmeldelser af spillet til andre formater, vil vide at der faktisk var stor forskel på PlayStation 2 og Gamecube versionerne. Vi var derfor spændte på at se om Xbox-versionen udskilte sig fra disse, eller om den var magen til en af de andre. Der skal ikke herske tvivl om, at spillet i sin Gamecube-form var det bedre spil og derfor var det med nogen skuffelse at vi hurtigt fandt ud af, at denne version er identisk med den på PlayStation 2. Nuvel, der kunne selvfølgelig være sket forbedringer, så vi snørede støvlerne og trådte ud på grønsværen for at undersøge spillet nærmere.

For få turneringer

ISS 2 er udviklet af Major A, så dem der kender serien fra Nintendo64 vil straks føle sig hjemme her. Spilmulighederne er stort set de samme som dengang og der er desværre ikke så mange af dem. På hovedmenuen kan vælges mellem Friendly, International Cup, Custom League, World League og Training. Friendly er de sædvanlige venskabskampe, hvor man kan spille op til fire spillere samtidigt. International Cup er spillets største turnering og den er opbygget ligesom VM i fodbold. Man kan endda vælge at føre sit hold gennem en kvalifikationsturnering først, hvilket er et udmærket tiltag. World League indeholder to forskellige turneringer, som henholdsvis minder om EM og Copa America. I Custom League kan man lave sin helt egen liga og sætte en masse forskellige parametre for afviklingen. Man kan f.eks. vælge om man både skal spille ude og hjemme, antallet af hold og meget mere. Denne mode kan iøvrigt spilles af op til otte spillere, med hvert sit hold, så der er god mulighed for interne konkurrencer. Under options finder man desuden en omfattende editor, der kan bruges til at ændre navne, kréere spillere, eller endda hele hold. Derudover er der mulighed for at se sine bedste mål igen og igen, hvilket altid er en brugbar feature. Desværre har Major A fjernet den sjove Scenario Mode som vi kender fra Nintendo64-dagene. Denne mode placerede spilleren midt i en kamp på et kritisk tidspunkt og man skulle så forsøge at opfylde målet for det specifikke scenarie. Dette kunne være alt for at forsvare en et-måls føring i to minutter med Sydkorea, til at skulle lave tre mål på tre minutter. Det er synd denne mode er blevet skrottet, for den bragte noget afveksling ind i spillet og satte spilleren under større pres end normalt.

Taktiske muligheder

Inden man løber på banen skal man selvfølgelig vælge sit hold og sin taktik. Man har 58 forskellige landshold til rådighed, hvoraf mange har de rigtige navne. Taktikken kan heldigvis justeres helt som man ønsker det. Der er en masse formationer at vælge imellem og man kan justere den enkelte spillers placering på banen. Derudover kan man vælge hvilke spillere der skal deltage i angrebsspillet, samt hvilke der skal blive hjemme. Man kan også vælge om den enkelte forsvarsspiller skal spille zone eller mand-mand, så der er ingen undskyldninger for en fejlslagen taktik. Selve spillet foregår nogenlunde som vi er

vant til. Der er de sædvanlige muligheder for afleveringer, skud og indlæg, men spillet rummer også nogle andre muligheder. Skal man lave en stikning, kan dette gøres på hele tre forskellige måder. Man kan vælge den normale stikning, hvor bolden bliver spillet i dybden, eller hvor stikningen bliver løftet over forsvaret. Den bedste er dog den hvor man kan holde knappen til stikning nede og så vente på at spillerne rykker sig fri før man slipper knappen, hvorpå afleveringen falder. Derudover kan man også skrue boldene og lave et par forskellige finter, der alle fungerer ganske godt. ISS 2 har dog to problemer, der gør at spillet ikke helt når det niveau det burde. For det første er AI’en ikke altid lige intelligent og spillerne har det med at ignorere bolden, selvom den næsten ligger for fødderne af dem. Målmændene kunne også godt være lidt bedre til at holde fast i afslutninger, da de taber næsten alt, hvilket er lidt urealistisk. Desværre er spillet også plaget af den lidt underlige boldfysik som PS2-versionen også havde. Bolden bevæger sig ganske enkelt ikke naturligt og især flade afleringer hopper underligt hen over græsstæppet. Skuddene mister også både fart og højde lige inden de når mål, hvilket godt kan virke lidt irriterende og det hæmmer muligheden for de fantastiske langskudsmål som dem man kan se på Gamecube-versionen. Bortset fra dette spiller ISS 2 dog en fin gang fodbold og kampene er altid livlige. Sværhedsgraden kan også justreres i flere niveauer, så man virkelig kan få modstand.

Skuffende grafik

Den grafiske flade i spillet er ganske udmærket, uden at det dog på nogen måde ligner et Xbox-spil, hvilket er noget skuffende. Grafikken er faktisk identisk med PS2-versionen, bortset fra en lidt højere opløsning. Spillerne er nogenlunde animeret og specielt målmændene er spektakulære at følge. Spillernes lighed med de rigtige er desværre til at overse og kun de færreste er genkendelige. Som helhed mangler spillet noget detaljegrad og der kunne sagtens være tilføjet flere animationer, der både havde gjort spillet mere flydende og spektakulært. Stadions og tilskuere er ganske godt lavet, igen uden at være noget specielt. Presæntationen fortjener dog et par rosende ord, da den er flot og stilistisk lavet. Lyden er en blanding af godt og skidt, hvor især boldens meget underlige hule lyd er belastende. Kommentatorerne er til gengæld gode og tilskuerne lever godt med i kampene. Det bliver sunget, buh’et og jublet på en overbevisende facon og det skaber en god stemning under kampene. Som de andre versioner, har denne også en stadionspeaker der annoncerer hvem der scorede, hvilket virker rigtig godt.

Godt, men ikke godt nok

ISS 2 til Xbox er en lidt skuffende oplevelse, fordi det sagtens kunne være blevet til meget mere. Havde der været bedre AI, boldfysik, grafik og flere turneringer, så havde spillet som helhed stået noget bedre. Har man valget mellem en af de tre versioner anbefaler vi Gamecube-udgaven. Det er også en skam at Xbox’ens noget bedre hardware ikke er blevet udnyttet bedre og dette gør at vi står tilbage med et PS2-spil i en højere opløsning. Spillet er dog, trods alt, ganske underholdende og der er god mulighed for turneringer med vennerne, men spillet lugter dog fælt af hurtig konvertering, hvor udviklerne bare har kastet spillet ud i butikkerne, fremfor at udnytte den hardware de har til rådighed optimalt.