Gift

Har du nogensinde tænkt på, hvordan det ville være, at medvirke i et computerspil? Hovedpersonen i dette spil får præcis denne mulighed; at medvirke i et mystisk eventyr, en blanding af platform og gådeløsning, der gerne vil fremstå som en original skæv titel. Læs i denne anmeldelse, om Gift er et overraskende sleeper-hit eller en håbløs omgang gameplay.De franske udviklere, Eko, blev dannet i 1999 med dét formål, at dedikere sin spiludvikling i to retninger: Udvikling via traditionel teknologi og udvikling via original teknologi med henblik på, at opnå en ny form for gameplay; at søge den optimale kombination mellem gameplay, teknologi og underholdning. PC-konverteringen Gift, er Eko’s nye projekt og netop udgivet på PS2 i Danmark (spillet udkom sommeren 2001 i England. - Red.). Spillets underlige historie tager sit udgangspunkt i nogle softwareudviklere der opdager, at deres seneste spil er blevet levende. Dette levende spils hovedperson, en prinsesse, er blevet kidnappet af slemme personer og det er mislykkedes for adskillige barbarer, troldmænd m.fl. at redde hende. Som en næsten Shrek-agtig affære, melder den tætbyggede røde alien, Gift, sig frivilligt til opgaven - et forløb henlagt over 10 baner. Prinsessen tror imidlertid, hun er Snehvide, hvilket ender med, at man skal indsamle syv små dværge på sin færd. Som det måske fremgår, har vi her fat i en rigtig skæv titel. Masser af ulidelige puzzles, parodier på spil (Tomb Raider) og film (Star Wars), udgør elementerne i dette meget middelmådige 3D platformeventyr.

Hop, løb, kæmp, løs gåder

Den banale side af spillet er at hoppe, løbe og kæmpe mod en masse monstre. Den faktiske side er ikke desto mindre en nogenlunde velovervejet spilmekanik. Hovedpersonen Gift, har en magisk stok at svinge med. Dens specielle evne er absorbering af magiske kraftelementer. Når Gift nærmer sig en stor magisk krystal og har indsamlet magiske kraftbonusser, tildeles han en særlig evne afhængig af den magiske krystals farve: Gul, tilføjer lys i mørket, mens sort har en modsat effekt. Blå, giver evnen til at køle/fryse objekter. Rød, får Gift til at kunne lægge et spor af pulver, som han kan antænde, så de lyser op på forskellige måder. Måden, hvorpå man tager disse kræfter i brug, er spillets styrke. Der fokuseres i denne sammenhæng på gådeløsning, der bærer ligheder med Soul Reaver-lignende situationer. Ying og Yang, mørke og lys, spiller en væsentlig rolle i spilforløbet.

Lige efter bogen

Fjenderne lever enten af lys eller mørke og findes i form af Punishers, Fighters og Goodies. Punishers medfører ved berøring Gift’s øjeblikkelige død. For at dræbe lyse/mørke fjender skal man tænke, før man handler, f.eks. udløse fælder ved at aktivere switches, så et mørkt rum lyses op eller omvendt, hvorved den pågældende fjendetype påvirkes af lyset/mørket og elimineres. Fighters, kan nedlægges med slag fra Gift’s magiske stok. Goodies, er harmløse væsener, der kan fungere som hjælperedskaber for Gift i visse situationer. Hele designet af fjenderne, deres funktion og svagheder er opbygget lige efter bogen, men det finurlige træk er, at man skal vurdere, hvilken svaghed fjenden har, inden den kan overvindes. Det tilføjer et udmærket og varieret action-flow i forløbet.

Det var holdbart, men...

Men nu til Gift’s mørke halvdel, der overskygger det meste af spillets egentlige holdbare gameplay. Det hele er set før, ingen originale nyskabelse her, selvom udviklerne prøver at modbevise dette. Det skæve grafiske design er konverteret fra PC og det er desværre alt for mærkbart i form af bl.a. hakkede kanter i omgivelserne. Spillets hastighed er deprimerende langsommeligt med en frame-rate, der ikke sniger sig over 25fps. Brugen af farver virker ensporet og spillets overordnede udstråling er alt i alt meget uinspirerende. Store, tykke sorte bjælker præger desuden billedet. Lydsiden er ligeså ulidelig - hvis ikke værre - med nok den mest irriterende musik, vi har længe har lagt øre til i et konsolspil. CGI-sekvenserne fremstår derimod, teknisk set, som et stykke gennemarbejdet animation og kan prale med en opvisning i sort-humoristisk udfoldelse.

Nedtur for Gift

Gift lever i sidste ende slet ikke op til, hvad man bør forvente af nutidens standarder. Man tager et skævt design, tilføjer et morsomt historieforløb og prøver, at få spillet til at hvile i et, til dels originalt gameplay, som ikke helt slår igennem. De dårlige sider af spillet overskygger de gode i en sådan grad, at spillet bliver en tynd oplevelse, man ikke rigtig vil affinde sig med. En decideret dårlig konvertering medvirker til frustration og en lyst til at spendere sin tid på andre mere berigende spiludgivelser.