X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK
17:02
INFO
Jumper Jon
NS
17:02
INFO
Vaulting Champio...
NS
17:02
INFO
Rabbit Raid
NS
17:01
INFO
I See Red
NS
17:01
INFO
Crime Opera II: The...
NS
17:01
INFO
Crime Opera Fand...
NS
17:01
INFO
Vertical Kingdom
NS
17:01
INFO
Prison Loop
NS
17:01
INFO
Party Poppers
NS
17:01
INFO
My Night Job
NS
16:19
VUR
Dragon Quest III H...
Naiera: 8/10
15:43
FOR
Flere Square Enix-title...Naiera
19:10
SAM
Dragon Quest IV: C...
nyremand
19:09
SAM
Dragon Quest IX: D...
nyremand
18:13
SAM
Visual Memory Uni...
Hanky
18:13
SAM
Controller
Hanky
18:13
SAM
Controller
Hanky
18:13
SAM
Controller
Hanky
18:12
SAM
Dreamcast
Hanky
16:37
ARK
Lost Records: Blo...
Gamereactor: 8/10
16:37
ARK
Like A Dragon: Pira...
Gamereactor: 8/10
16:36
ARK
Kingdom Come: De...
Gamers Lounge: 3.0/5
16:35
ARK
Avowed
Gamers Lounge: 4.5/5
16:33
ARK
Like A Dragon: Pira...
Gamers Lounge: 4.0/5
20:14
FOR
Hvad kom ind ad døren i...Greaseball
20:14
FOR
Sonic Racing CrossWorldsGreaseball
19:29
FOR
Tetris Forever fra Digi...Beano
10:03
FOR
Saros (Returnal efterfø...Sumez
18:29
FOR
Bedste spil i denne (ni...Nuclear Detergent
12:15
FOR
dRxLaX feedback (tråden)dRxL
20:35
FOR
Nyt i PlayStation StoreSeph
16:57
FOR
Svar på dumme spørgsmål...Jmog
23:25
FOR
Like a Dragon: Pirate Y...Beano
23:04
FOR
Ninja Gaiden 4 fra Team...Beano
14:05
FOR
Nintendo Switch 2 annon...Jmog
19:06
FOR
Final Fantasy VII: Rebi...dRxL
11:55
FOR
RIP-trådenNuclear Detergent
11:53
FOR
Elon “Gamer” MuskDunwich
20:07
FOR
Tak for i år 2024Dunwich
20:07
FOR
DreamDisc24 - Dreamcast...Killercow
11:29
FOR
DowntimeRJK
15:36
FOR
No Man's SkySumez
13:06
FOR
Hvad synes du om filmen?millennium
14:53
HAN
S: Legend Of Zelda...
Naiera: 1000,-
14:52
HAN
S: Kingdom Hearts...
Naiera: 1000,-
14:33
HAN
S: Cannon Spike
Naiera: 1500,-
14:07
HAN
S: Batsugun
Naiera: 1000,-
14:06
HAN
S: Radiant Silverg...
Naiera: 2000,-
01:12
HAN
S: Radiant Silverg...
Naiera: 2000,-
14:59
HAN
S: Mega Man Zero...
KroeboCop: 1675,-
14:59
HAN
S: Blazing Chrome...
KroeboCop: 775,-
14:59
HAN
S: Capcom Beat '...
KroeboCop: 775,-
14:59
HAN
S: Blasphemous
KroeboCop: 1475,-
20:20
HAN
S: Controller [SIX...
KillerBean2: ?
14:34
HAN
S: Wonder Boy Ann...
Beano: 400,-
21:17
HAN
S: Control: Ultima...
silverstar: 150,-
04:28
HAN
S: Shikhondo: Sou...
Naiera: 1000,-
16:39
HAN
S: Giga Wing
Naiera: 500,-

FIFA Football 2002


Som de fleste nok har opdaget, sender EA i øjeblikket et hav af sportsspil på gaden og da fodbold-sæsonen er godt i gang, er intet jo mere nærliggende end endnu engang at snøre støvlerne og begive os ud på grønsværen. Vi skal denne gang kigge nærmere på EA’s FIFA-serie og undersøge, om den årlige opdatering har, hvad der skal til for at presse Konami’s ISS Pro Evolution.

I snart mange år har FIFA-serien hærget på diverse konsoller og især PlayStation-udgaverne har haft stor succes. Mange fodboldfans mener at Konami’s ISS-serie er et bedre spil, men ikke desto mindre har EA, ved hjælp af god markedsføring og et spil, der er let at gå til, fået mange fans til at vælge netop FIFA. I 2002-udgaven er der dog sket nogle markante ændringer i forhold til de foregående år. Spillet hedder nu FIFA Football, hvilket nok ikke er så vigtigt, men til gengæld har EA lyttet til mange af de kritikpunkter der har været og ændret selve gameplayet, for at prøve at skabe en lidt mere realistisk fodboldoplevelse. Ellers er spillet som vi kender det. Alle holdene er repræsenteret med de rigtige trøjer og de rigtige spillernavne og der er et hav af turneringer at give sig i kast med. Alle de store ligaer er med, som f.eks Premier League, Bundesligaen og Serie A og da vi nærmer os en VM-slutrunde har vi nu også muligheden for at spille os igennem den netop overståede kvalifikations-turnering. Derudover kan man også designe sine egne små turneringer, så man kan duellere med vennerne. En anden god feature som vi er vant til, er muligheden for at designe dit helt eget hold, inklusiv alle spillerne. Man kan også nøjes med at designe en enkelt spiller og så sætte ham ind på sit favorithold. Klarer man sig i øvrigt godt i visse turneringer, åbner man op for nogle bonusturneringer som EA har gemt i spillet.

Nyt gameplay?

Allerede inden spillets release, har der været en del snak om det ændrede gameplay som EA forsøger sig med i år. Den største ændring er sket i selve den måde man afleverer bolden på. I stedet for at man automatisk spiller lige til manden, så skal kan man nu, ved at holde ’x’ nede, bestemme med hvilken kraft afleveringen skal sendes af sted. Dette giver nogle meget bedre muligheder for at spille bolden foran sin medspiller, så man er i fuld fart når man modtager bolden. Det betyder selvfølgelig også, at man skal have en vis føling med, hvor meget fart man skal lægge i afleveringerne, da de ellers går tabt. Er man vant til det gamle system skal man lige vænne sig til det nye, men det fungerer ganske glimrende, idet man nu kan spille bolden ud i et tomrum
og så sprinte efter den, meget ligesom i rigtig fodbold. Dette gør også, at man ikke, som i de tidligere spil, bare kan trykke på indlægsknappen og så score med et hovedstød eller saksespark, da man nu skal have en rimelig god præcision for at ramme sine medspillere. Af andre nye ting kan nævnes at man, hvis man bliver spillet fri, med et let tryk på skudknappen, nu løfter bolden over den fremstormende målmand. Men selvom EA har forsøgt at ændre spillet og gøre det mere realistisk, er der stadig nogle ting der gør, at det føles lidt arkadeagtigt. F.eks scorer man stadig alt for mange spektakulære saksesparksmål, hvilket tager lidt af realismen væk. Efter et stykke tid føles det ikke som noget særligt at score på saksespark, da det forekommer temmelig tit og det er lidt synd. Desuden er det tit de samme mål man laver og i modsætning til ISS-serien har man ikke fornemmelsen af, at man kan score fra alle mulige vinkler.

Hakkende grafik

Grafisk er spillet en blandet fornøjelse. Det virker faktisk som om spillet er blevet grimmere at se på og det skyldes nok at den gamle PlayStation ikke kan alt det, udviklerne prøver at få den til. Animationen af spillerne er fin og de forskellige stadions ser flotte ud. Tilskuerne er til gengæld fantastisk grimme. De ligner noget man har kørt ind på stadion, hvorefter man har kørt dem over med en damptromle, hvilket giver et ret komisk udseende. Det største problem opstår når det hele begynder at bevæge sig. Sidder man og kigger på en person der spiller, er det meget tydeligt at banen nærmest rykker sig i små hurtige hak og det er til tider ret forstyrrende. Lydmæssigt holder spillet et ganske højt niveau. Kommentatorerne, som består af John Motson og den gamle skotske angriber Andy Gray, snakker fint derudaf og tilskuerlyden skaber en god stemning. Musikken er som sædvanlig leveret af forskellige bands, hvoraf Gorillaz nok er det mest kendte og det er så en smagssag om man kan lide det eller ej.

Ikke noget ISS

Alt i alt er spillet udmærket, men har man en af de tidligere udgaver, skal man nok lige tænke sig en ekstra gang om før man køber det. Det er ikke det bedste FIFA-spil der er lavet og man har med garanti tidligere set alt, hvad spillet har at tilbyde. Det er ikke i nærheden af ISS Pro Evolution 2, hverken grafisk eller i gameplay og selvom det sikkert ikke er det sidste FIFA-spil på PlayStation, er det nok tvivlsomt om vi ser nogle forbedringer fremover. EA skal have kredit for at have forsøgt noget nyt med gameplayet, men de burde også indse, at de ikke kan presse mere ud af den lille grå.

FIFA Football 2002 (EU)
Anmelders vurdering
4/6