Everblue

I stedet for de sædvanlige uhyrer og monstre der hærger almindelige rollespil, er eventyret for en kort bemærkning skiftet ud med et mere nutidigt miljø med sunkne skibe og dykkere på skattejagt. Everblue forsøger at modernisere den traditionsrige genre med et halvhjertet forsøg der er præget af vanetænkning.Spillet er udviklet af selskabet Arika, der også står bag rækken af de middelmådige 3D Streetfighter EX spil-serie fra Capcom, der trods alt har haft en rimelig stor succes. Nu kommer de så med et spil som indeholder en sær blanding af adventure og RPG elementer, tilsat lidt 3D udforskning under havets overflade.

En smule originalitet

Som amatørdykkeren Leonardo, skal man fra den lille ø Daedelus, udforske det omkringliggende hav og støvsuge havbunden for alle de skjulte skatte man kan finde. Som en del af den overordnede historie, er der en tradition i Leonardo's familie for, at finde forsvundne skatte og efterhånden som handlingen skrider frem, afsløres der mere og mere om en mystisk kæmpeskat et ukendt sted på havbunden. I starten ejer man stort set kun en båd og lidt primitivt dykkerudstyr og for at få råd til at købe nyt udstyr, skal der findes nogle ting fra havbunden der kan sælges for kontanter.

Træk mig i fingeren og jeg skal vise dig vej

Når man spiller landkrabbe på overfladen, foregår al kontakt og handel ved hjælp af det klassiske "peg og klik" system, hvor man fører cursoren rundt med controlleren for at vælge hvor man vil hen. Man har ingen direkte kontrol over personen, men det fungerer fint som det er. Efter at man har forhørt sig lidt blandt lokalbefolkningen om nye opgaver, er det tid til at stikke til søs. Everblue skifter her adventure og RPG-delen ud med en 3D førsteperson-udforskning af havet. Ved hjælp af et kompas og en sonar, der reflekterer objekter skjult på havbunden, afsøger man havbunden for skatte inden ilten i ens beholder på ryggen slipper op. Efter endt mission kan man passende besøge et par butikker hvor man kan få vurderet sine fund, der tit er en blanding af gammelt ragelse og slidte sko - de rigtige skatte skal man lede længe efter.

Masser af spilletid

Efter et par yderst kedelige startopgaver, kommer der mere kød på missionerne og inden længe finder man sunkne skibe der kan udforskes rum for rum - måske ikke ligefrem Titanic - men næsten. Fordelen ved Everblue er det meget åbne gameplay, der giver spilleren tid til at udforske havet udenfor missionerne og små detaljer som muligheden for at tage undervandsbilleder der kan byttes til ekstraudstyr - er ganske fornøjelige. Når først udstyret er optimeret tilstrækkeligt, kan man bruge timer på at udforske det store havområde der er tilgængelig.

Kedelig grafik og klam musik

Det er svært at undgå sammenligninger med Sega's Ecco the Dolphin, der med sin flotte grafik, sugede spilleren ind i en spændende undervandsverden. Everblue er unægteligt en smule våd bag ørene når vi sammenligner den grafiske præstation med Eccos spilunivers. Grafikken er på landjorden jævnt kedelig med diverse statiske billeder af omgivelserne, med et par enkelte animationer til at puste lidt liv i dem. Menuerne er som taget ud fra et gammelt RPG-spil, med et par rædselsfulde baggrunde der bringer tankerne hen på et gulvtæppe fra 1978. De grimme menuer er selvfølgelig ikke noget der ændrer på selve spillet - og de fungerer da også ganske udmærket alligevel. Det der skulle have været hovedattraktionen i spillet, udforskningen af havbunden, er desværre gået hen og blevet en fantasiløs svømmetur, der på nær et par enkle teksturer, minder meget om et gammel PSOne spil der er blevet optimeret til PS2 - komplet med en kort horisont. Det kan behændigt undskyldes med, at vi er under vandet, dog reddes grafikken lige på stregen af udforskningen af de sunkne skibe, der pifter op i det tamme grafiske landskab. Fans af elevatormusik kan ånde lettet op, for der er masser af den slags og volumenknappen er konstant i bund, så længe man er på overfladen. Realismen af lydeffekterne under vandet, fejler heldigvis ikke noget og efter en tur på overfladen, er de beroligende lyde fra vandet ren terapi!

Lidt af en dødsejler

Everblue har været ude i Japan et stykke tid, og det pålidelige japanske spilmagasin Famitsu har belønnet spillet med en hæderlig score på 31 point ud 40, hvilket normalt borger for et solidt spil - der i dette tilfælde ikke byder på mere originalitet end selve handlingen. Spillet er groft sagt "bare" et simpelt standard RPG, med det sædvanlige verdenskort skiftet ud med en kedelig undervandsverden og det adstadige tempo sætter konstant tålmodigheden på prøve. Selv fans af RPG genren skal grundigt overveje om de vil investere i denne våde ørkenvandring af kedsomhed. Selvom oplægget med at dykke efter skatte er fin nok, så er Everblue ikke spillet der gør det særligt sjovt at være lykkejæger. Capcom's logo borger ikke for kvaliteten denne gang og Arika's forsøg på fornyelse er lidt af en dødsejler.