David Beckham Soccer

Selv om VM-slutrunden er slut og fodbolden er i sin stille periode, kommer der dog stadig masser af fodboldspil. Et af disse er David Beckham Soccer til Xbox. Spørgsmålet er så om spillet bringer noget nyt til genren og om det kan udfordre de store i kampen om det bedste fodboldspil. Få svaret i vores anmeldelse, lige her.

Efter en lidt tam intro befinder man sig på hovedmenuen, hvor man har ganske mange spilmuligheder. Umiddelbart er der mulighed for Friendly, Competition, Arcade og Training, men under disse skjuler der sig mange andre muligheder. Competitions er der man vil befinde sig det meste af tiden og her kan man spille en masse forskellige turneringer, lige fra en VM-turnering, til mere specielle som Adidas Super Cup. Man kan også designe sine egne små ligaer og cup-turneringer, skulle man have lyst til det. Arcade indeholder flere forskellige modes, der alle er ganske nyskabende. Survival går ganske enkelt ud på at vinde så mange kampe som muligt i træk, præcis ligesom i de fleste beat’em-ups. I Beat Brazil, skal man spille mod Brasilien og vinde. Klarer man dette får man et dårligere hold (man starter med det næstbedste) og skal så forsøge at vinde igen, indtil man har slået dem med det dårligste hold. Derudover er der nogle Classic Matches, hvor man kan omskrive historien i nogle afgørende kampe gennem tiden. Training består af en hel masse øvelser af varierende sværhedsgrad. Man starter i det simple med almindelige afleveringer og skud, men senere skal man træne frispark og meget andet. Især frisparksdelen er godt udført og man kan lave nogle fremragende mål, præcis som Beckham selv.

Masser af hold, men...

Ikke nok med at spillet har masser af turneringer, det har også et væld af hold og spillere. Der er over 50 landshold og 150 klubhold, så der skulle være noget for enhver smag. Desværre har alle spillerne falske navne, bortset fra én - gæt selv hvem. Spillerne hedder derfor Rivoldo, Owin eller hvad med Trazegay?! Dette kan rettes i spillets editor, men det er lidt tidskrævende at ændre navn på samtlige spillere. Det samme gør sig gældende for visse hold og Arsenal hedder f.eks Highbury. Den nævnte editor kan også bruges til at designe sit helt eget hold, helt ned til detaljer som spillertrøjer, logo og stadion. Alle spillere kan desuden få individuelle placeringer på banen og man kan give dem masser af ordrer om, hvordan de skal spille under kampen. Dette er en meget omfattende og detaljeret feature, der desværre ikke virker helt efter hensigten når først kampen er startet.

Urimelig AI

Når man kommer ud på banen og har set de obligatoriske holdopstillinger, viser det sig nemlig at det er meget sværere at spille fodbold end man egentlig skulle tro. Ens medspillere er nemlig ikke de kvikkeste i opfattelsen og tit lusker de bare rundt som om de gik tur i parken. Oven i hatten skal man leve med at AI’en er meget brutal. Computeren spiller noget nær perfekt og har man først givet bolden væk, er det meget svært at

få den igen. Dette medfører en masse hazarderede tacklinger, der igen medfølger kulørte kort fra dommeren. Ikke nok med at AI’en spiller alt for godt, den får også lov til det. Ens forsvar har i hvert fald ingen anelse om hvad opdækning betyder og de står så langt fra hinanden at det minder om en åben motorvej. Dette afstedkommer selvfølgelig masser af chancer til modstanderen, da de uhyre sjældent laver en fejlaflevering. Man kommer ganske enkelt ingen vegne med poleret fodboldspil, da AI’en er fabelagtig til at tackle og snuppe bolden, så derfor er ens bedste bud bare, at skovle bolden op i feltet og håbe der sker et eller andet.

Styr dig...hvis du kan

Oven i hatten skal man spille med en temmelig overkompliceret styring. Rage skal have ros for at have forsøgt at implimentere mange funktioner, men ris for udførelsen. Mange af kontrolfunktionerne sidder direkte ulogisk og en så brugt feature som stikningen burde ikke kræve et dobbelttryk, især ikke på en anden kanp end den til almindelige afleveringer. Hvorfor Rage også holder fast i den tåbelige skudmekanisme, hvor man skal trykke modsat løberetningen for at få bolden i luften, går over vores forstand. Den er både tåbelig og klodset og gør det bare sværere end det burde være. Skal man fyre et hårdt skyd af mod krydset, skal man derfor først dobbelttrykke på skudknappen og samtidig trykke modsat diagonal af der hvor man vil placere bolden. Dybt ulogisk! Realisme er også røget ud af vinduet, da der generelt bliver scoret mange mål (bare ikke af spilleren) og saksespark forekommer tit 3-4 gange i samme kamp.

Pinlig grafik

Før man finder ud af hvor tåbeligt gameplay og AI’en er, går det dog op for én at grafikken er endnu mere elendig. Dette spil ville uden problemer kunne køre på en Dreamcast. Spillermodellerne er håbløst lavet og de har, bortset fra Beckham, ingen lighed med de rigtige. De er nærmest grinagtige og ligner noget fra en tegneserie. Animationen er heller ikke noget at råbe hurra for og den er meget dårligt timet. Andre detaljer som stadions og tilskuere er bestemt heller ikke kønne. Faktisk er det til tider svært at se hvor grimt det hele er, da opløsningen er pinlig lav. Frameraten har det heller ikke altid for godt og især i filmsekvenserne hakker det hele en del. Lydmæssigt er det ikke bedre. På titelskærmen spilles der en fodboldsang og den er mildest talt ringe. Kommentatorerne består af Jonathan Pearce og Ron Atkinson, men de er så elendige at man hurtigt slukker for dem. Lydeffekterne er tålelige, men så heller ikke mere.

Intet at komme efter

Der er indtil videre ikke specielt mange gode fodboldspil på Xbox og David Beckham Soccer laver bestemt ikke om på den trend. Spillet har ganske vist mange modes og hold, samt en udmærket træningsdel, men når gameplayet er så overkompliceret og uretfærdigt er det ligemeget. Grafisk bevæger vi os i stenalderen og dette spil har intet der retfærdigører et køb, heller ikke hvis man er David Beckham-fanatiker.