Dave Mirra Freestyle BMX 2

I de senere år har spil baseret på de mere ekstreme sportsgrene været fast inventar på konsolmarkedet og grundet deres store succes, skal vi nok ikke forvente at de forsvinder lige med det samme. Acclaim har denne gang givet os opfølgeren til Dave Mirra, så vi har taget vores knæbeskyttere på og sat os på cyklen.

Selvom der har været sportsspil af den ekstreme slags i nogle år, er det først efter, Tony Hawk-spillenes store succes, at genren for alvor har taget fart. Denne gang er det et BMX-spil som Acclaim har udgivet og i stil, minder det meget om Tony Hawk. Dave Mirra så for første gang dagens lys på PSOne og nu har Acclaim så efterfølgeren klar til PS2. Dave Mirra er en af mange kendte, der pryder spillet. Acclaim har nemlig fået fingre i alle de store stunt-mestre, så alle kan køre med netop deres favorit. Spillet er, ligesom Tony Hawk, et stuntspil, hvor det gælder om at lave de vildeste og farligste stunts, så man vinder respekt hos de andre. Forskellen er selvfølgelig, at vi her sidder på en cykel, men basalt set er det det samme. Spillet lægger for med en fremragende intro, hvor alle kørerne bliver præsenteret, mens vi ser dem lave ufattelige stunts på deres BMX.

Career-mode

Inde i hovedmenuen har man nu forskellige valgmuligheder. Proquest er spillets hoveddel. Det er en career-mode hvor man starter fra bunden, hvorefter man ved hjælp af sine fantastiske stunts skal arbejde sig igennem de forskellige udfordringer som man får for til sidst at ende som "The king of freestyle". I session kører man for sig selv på en valgfri bane og skal så nå at score så mange trick-points som muligt indenfor en given tidsramme. Der er desuden en ’Free Ride’, hvor man stille og roligt kan køre rundt og øve sig. Til sidst er der en baneeditor, hvor man selvsagt kan skabe sin helt egen drømmebane. Der er naturligvis også nogle options, hvor man kan justere styringen osv.
Proquest er langt den mest interessante del af spillet. Man starter med den dårligste cykel man kan opdrive og så er det ellers bare at komme i gang. Selve denne del foregår ved at man ude på banerne får diverse udfordringer af de lokale kørere og klarer man disse, venter der bedre cykler forude. Cyklerne er nemlig en meget afgørende del af spillet. Hver rytter har nogle ’ratings’, som alle sammen bliver bedre hvis man får fingre i en ny cykel. Dvs. at man kan hoppe højre, køre hurtigere osv.

Stunts i massevis

Nu lyder det jo alt sammen meget nemt, men helt så simpelt er det ikke. Spillet indeholder nemlig ikke færre end 1500 forskellige tricks, så der er noget at holde styr på. Man har en liste over de forskellige stunts på en menu, ligesom i f.eks. Tekken. Så det er nok en god ide at øve sig lidt inden man kaster sig ud i Proquest-delen. At der er så mange stunts kan i starten godt virke overvældende og det er med at vide hvor og hvornår man skal udføre hvilket stunt. Men har man først lært at

grinde på et gelænder eller glide hen af en væg, så er man hooked og vil lære mere. Spillets store force er nemlig at det er skægt og fornemmelsen når man laver et svært stunt eller laver combos, er helt ubeskrivelig fed. Når man starter, skal man lige vænne sig til styringen, da alle knapper bruges hyppigt, men efter lidt øvelse går det fint. Styringen reagerer med det samme du trykker på knappen, så hvis du skvatter, er det din egen fejl. Stunts foregår på den måde, at man har 4 forskellige stuntknapper og man skal så trykke nogle forskellige retningskombinationer (f.eks. op, op, ned) samtidigt. Desuden skal man også sørge for at styre cyklen i den rigtige retning med L/R-tasterne så man lander ordentligt. Dette er en ordentlig mundfuld hvis man er ny i denne genre, men Tony Hawk-fans vil hurtigt få has på det. Bliver man træt af de mange baner i spillet kan man lave sine egne, i den førnævnte bane-editor. Denne editor er nok en af de fedeste og mest brugervenlige, der er lavet. Du kan lynhurtigt designe din egen bane med alskens hop og ramper og samtidig placere diverse andre objekter som f.eks. lysmaster. Man kan så til hver en tid køre et test-run på sin bane for at se, om det hele nu fungerer som det skal. En rigtig fed feature.

Fedt lydspor

Grafisk er spillet ganske glimrende uden dog at være revolutionerende på nogen måde. Især cyklerne og kørerne er godt lavet, mens baggrunden til tider godt kan være lidt udetaljeret. En af spillets store forcer er at banerne er enorme. Man kan simpelthen blive ved med at køre og man finder hele tiden steder man ikke har været før og de er også meget varierede i deres design og stil, så der er noget for enhver smag. Desværre er der en del problemer med collision-detection og til tider noget irriterende slowdown. Lydsporet er intet mindre end genialt til denne type spil. Acclaim har nemlig sørget for at få fingre i nogle temmelig store rock/metal-navne og det får virkelig spillet til at rykke. I flæng kan nævnes The Cult, Ozzy Ozbourne, Methods of Mayhem og Rage Against the Machine. Lydeffekterne er som de skal være uden der dog er alt for mange af dem. Dave Mirra’s største problem er nok selve kameraet. Når man f.eks. kører op ad en rampe og ender med at køre baglæns ned, drejer kameraet rundt så du ser din rytter forfra og det er lidt irriterende. Man bliver i starten meget frustreret, og en anelse svimmel, da man så skal vende sin rytter for at dreje kameraet den rigtige vej. Desuden har kameraet en tendens til at sidde fast en gang imellem og det er lidt tyndt.

Ikke perfekt

Er man en af dem, der ynder at spille Tony Hawk, så er dette spil et glimrende alternativ. Det er ikke perfekt, langtfra. Men for fans af genren er det værd at undersøge. Det har masser af udfordringer, et hav af stunts, masser af baner og et fedt lydspor. Og kan man leve med den lidt mindre gode grafik og et til tider irriterende kamera, så skal man absolut tjekke det ud.