Casper: Spirit Dimensions

Dette platformspil uden platforme har et par originale idéer. Desværre gør det noget forkert, for hver ting det gøres rigtigt. Det resulterer i et middelmådigt spil, der ikke rigtigt tilfredsstiller nogen. Læs vores anmeldelse af Casper: Spirit Dimensions her.

Den onde Kibosh har taget kontrollen over alle spøgelser, for at udnytte dem til sine skumle planer. Den eneste der kan stoppe ham, er et lille venligt spøgelse, der må skyde fjender, samle juveler og løse små puzzles, før verden atter er fri for ondskab. Det hele er op til Casper.

Total frihed

Det der adskiller Casper fra en stribe andre figurer i genren er, at han kan flyve. Ikke noget med at løbe og hoppe afhængigt af terrænet - man kan gøre som man vil. Casper styres som i de fleste FPS'er (first person shooters -Red) ved hjælp af begge analoge sticks og dertil kan man flyve lige op og ned som en helikopter. Det tager noget tid at vænne sig til den relativt avancerede styring, men derefter fungerer den godt. Den totale frihed er et af spillets store styrker, for det giver spilleren lyst og mod på at udforske på egen hånd, i stedet for at blive ført ved næsen som i lignende spil.

Samlermani

Casper: Spirit Dimensions er delt op i fire verdener, der igen er delt op i en række mindre baner. På hver bane møder man en figur, der har en opgave der skal løses. De er desværre næsten alle af den meget uopfindsomme slags, hvor man skal finde og indsamle en bestemt stribe objekter. En stor del af spillet går ligeledes med at opsamle alle de juveler, der er spredt ud over banerne. Forskellen på dette spil og f.eks. det fremragende Jak & Daxter er, at det her i højere grad føles som et ensformigt stykke arbejde og ikke en naturlig del af spillet.

Passende grafik

Visuelt er Casper: Spirit Dimensions velfungerende. Selvom verdenen er indhyllet i en tæt tåge og teksturerne ikke imponerer, så er grafikken overordnet nydelig og farvestrålende. Det hele passer fint ind i

Caspers univers og intet stikker ud. Teknisk set kører spillet overraskende med full scene anti-aliasing, men da det samtidig er i lavopløsning, er det mere pudsigt end imponerende. Der er til gengæld intet at klage over på frameraten, der kører fuldstændig glidende ved 50 fps.

Flot, men kort soundtrack

Musikken i spillet er som taget ud af en gotisk gyserkomedie og som sådan fremragende. Desværre er der kun få og korte numre, der fører til stor gentagelse. Effekterne er som de skal være, mens stemmeføringen går fra middelmådig til elendig.

Ubalanceret sværhedsgrad

Det er klart at figuren Casper er rettet mod det yngre publikum og det rejser en række problemer ved spillet. Det er ikke nær så børne- og brugervenligt, som det burde have været. Som eksempel kan nævnes det faktum, at det meste man har klaret i hver bane annulleres, hvis man forlader den. Det er særdeles irriterende, da det ødelægger muligheden for at gå videre med en anden opgave, hvis man er kørt fast i den nuværende. Samme fænomen opstår i øvrigt når man dør eller gemmer. Det er også unødvendigt, at man kan blive Game Over i spillet og tvinges til at starte forfra. Spillet skulle have være langt mere tilgivende på disse områder, hvis de yngre skulle finde det rigtig spilbart.

Ujævn oplevelse

Casper: Spirit Dimensions ender hverken som fugl eller fisk. Spillet har en visuel stil og en række opgaver, der synes rettet mod de mindste. På den anden side er der en kontrol og sværhedsgrad, som passer langt bedre til et ældre publikum. Vi fandt det til tider underholdende bare at svæve formålsløst rundt og udforske banerne frit, men i længden er der ikke nok at komme efter. Udviklerne har tilsynelande ikke formået at finde ind til dét, som er spillets egentlige styrke - i hvert fald mangler fokuseringen. Der findes langt værre spil i genren, men bestemt også langt bedre. Det er svært at se, hvilket publikum der skulle få det optimale ud af Casper: Spirit Dimensions.