Burnout

Vi har tidligere set nærmere på Acclaim’s arkaderacer Burnout til både PlayStation 2 og Gamecube. Derfor har vi nu taget Xbox-versionen en tur ud på asfalten og ser på om der er sket nogle forbedringer. Hvordan det forløb kan du læse lige her.

Da Burnout i sin tid udkom til PS2, høstede spillet megen ros for sin adrenalin-pumpende action og sit solide gameplay. Burnout er nemlig en typisk arkaderacer, der virker som en blanding af Need for Speed og Ridge Racer. Spillet er checkpoint-baseret, dvs. at man skal nå at køre en vis distance inden tiden udløber, ellers er det game over. For at gøre det hele lidt sværere, køres alle banerne på almindelig veje, med alt hvad dette måtte indebære af trafik. Dette gør, at man ikke bare skal sørge for at holde sig på vejen, men samtidig undgå kollisioner med de andre bilister, da sådan noget jo koster tid.

Gode spilmodes

Burnout indeholder flere forskellige gamemodes, der alle er ganske underholdende. Først og fremmest vil man spille i Championship, hvor man skal gennemføre tre forskellige baner for at åbne op for det næste mesterskab. Disse mesterskaber varierer i sværhedsgrad og bliver rimelig vanskelige hen ad vejen. Ikke nok med, at man skal gennemføre banen inden tiden er udløbet, man skal samtidig sørge for, at opnå en given placering i hvert løb. For hvert mesterskab man gennenfører åbnes der op for andre spilmodes. Face Off er den mest interessante af disse, da man her kører mod en anden bil, som man får adgang til skulle man vinde over den. Ud over disse, er der Survival, hvor man skal gennemføre en hel bane uden at køre galt en eneste gang, hvilket er meget vanskeligt pga. den tætte trafik. Til sidst kan nævnes en 2-player head-to-head, hvor man kører mod en af sine venner, hvilket er ganske underholdende.

Gode og varierede baner

Burnout indeholder omkring 10 forskellige køretøjer, der alle er løst baseret på rigtige biler (spillet har ingen licens). Disse biler varierer en lille smule i topfart og styring, men man kan godt gennemføre spillet med de fleste af dem. Der er desværre ingen muligheder for at ændre setup på bilerne, kun at vælge mellem manuelt eller automatgear, samt hvilken farve ens fartmonster skal have. Banerne i spillet foregår som nævnt på almindelige veje og man vil komme igennem både storbyer, bjerge og andre landskaber. Banerne er rimelig varierede og kræver alle forskellige køreegenskaber. Trafikken i spillet opfører sig fuldstændig som rigtig trafik, idet de både holder for rødt, holder fartgrænsen osv. Derfor er det en hårrejsende oplevelse at komme hamrende med 200 km/t ned mod et stort vejkryds, hvor der er rødt, for samtidig med at undgå dem der holder og venter, skal man også være opmærksom på bilerne fra sidevejene. Ulykker er næsten uundgåelige, da der til tider er meget tæt trafik og udviklerne har da også lagt meget vægt på netop disse ulykker. Der findes næsten ingen grænser for hvor grumme ulykker man kan lave, eller komme ud for og de fleste af dem er rimelig realistiske.

Dødskørsel

Når man har begivet sig ud på vejene har man kun én udvej, nemlig at træde godt og grundigt på speederen. Bremsen bruges næsten ikke, da man ikke har råd til for meget tidstab. Kun i enkelte kurver er det nødvendigt at træde lidt på bremsen, så man kan lave en udskridning og komme sikkert igennem svinget. Skal man have ekstra fart har man et boost-meter der, når det er fyldt, giver bilen et ekstra skub. Dette boost-meter kan fyldes på forskellige måder, bl.a. ved at køre i den forkerte side af vejbanen, lave tætte overhalinger osv. Med andre ord, jo større risiko, jo større belønning. Alt dette bliver kun endnu bedre af at spillets hastighed er meget høj. Adrenalinen vil garanteret pumpe gennem kroppen på de fleste efter en times tid med Burnout og det er absolut ikke for folk med sarte nerver. Skulle man køre galt, får man, udover en masse larm og smadrede ruder, et replay der viser hvad der gik galt. Dette kan godt være rimelig belastende i længden, men det er dog til at overleve. Laver man en ulykke som man selv synes var meget spektakulær, kan man endda gemme denne på harddisken og se den fra et utal af vinkler. Spillet indeholder ligefrem en highscore-liste over de værste ulykker, så keder man sig kan man jo altid forsøge at komme øverst på den liste. Efter hver ulykke får man iøvrigt en spritny bil, som man så skal forsøge at passe lidt bedre på. AI’en i spillet er iøvrigt ganske god og der er ingen lette sejre her. Ens modstandere kører heldigvis også galt i ny og næ og man kan endda tvinge dem ud i ulykker med usportslige skub. Alle biler er iøvrigt udstyret med et horn og holder man dette i bund vil man se trafikken flytte sig lidt, da de ikke skal nyde noget af frontal kollision med en dødskører.

Konvertering uden de store forbedringer

Som konvertering er Burnout lige ud af landevejen. Der er stort set ikke sket nogen forbedringer i forhold til PS2-versionen. Styringen fungerer dog lidt bedre, da man nu bruger de analoge triggers til speeder og bremse. Derudover virker det også som om bilerne er lidt mere responsive, så de drejer lidt bedre. Grafisk ligner spillet sine forgængere utroligt meget. Man vil dog lægge mærke til en lidt højere detaljegrad på biler og veje, men så heller ikke mere. Spillet er ganske nydeligt at se på og fartfornemmelsen er helt i top. Der er virkelig skruet op for tempoet og ser man det hele inde fra bilen er det lige til at få dårlige nerver af. Lyden er rimelig triviel og især musikken kan være belastende. Desværre er der ikke mulighed for at bruge sin egen musik, hvilket er lidt tamt når nu Xbox’en giver mulighed for dette.

En rigtig god gang ræs

Der er ingen tvivl om at Burnout er en af de bedste arkaderacere i lang tid. Spillet er utrolig intenst og ganske underholdende. Grafisk ligner det ikke en Xbox-titel, men det problem har vi jo set før med multiplatform-spil. Spillet lever højt på sin action og spænding og har man bare en smule oktan i blodet vil det være en god ide at tjekke dette spil ud, i hvert fald indtil Burnout 2 kommer på gaden. Spillets få problemer, som at det er checkpoint-baseret og de mange replays, kan ikke overskygge, at vi her har at gøre med et kvalitetsspil, der fortjener lidt større opmærksomhed end det har fået.