Blood Omen 2

Den grumme vampyr Kain har snart slæbt sit blodige spor henover mange konsoller. Nu er tiden så inde for Kain, til for første gang, at sætte sit aftryk på Xbox. Dette gøres med det fjerde spil i serien om Kain. Er historien stadig lige så mystisk? Er det blodigt? Få svarene i vores anmeldelse, lige her.

Historien om vampyren Kain er efterhånden ved at være en anelse indviklet. Det første vi så til Kain var i PSOne-spillet, Blood Omen: Legacy of Kain. Siden er han optrådt i en afstikker af serien, nemlig i Soul Reaver-spillene. Nu er tiden så blevet moden til en decideret efterfølger og vi har set nærmere på spillet. Dem der har fulgt serien ved, at historien er meget omskiftelig og indeholder tit flere spørgsmål end svar. Blood Omen 2 tager sit udgangspunkt 400 år efter det første spil, men længe før historien om Soul Reaver. Vi følger vores "helt" Kain i jagten på at genskabe vampyrernes magt på kloden. Vampyrerne er nemlig forlængst blevet fortrængt fra magten og der har længe været stille omkring dem - indtil nu.

En anderledes helt

Nu er Kain ikke en typisk superhelt. Han er snarere lidt af en arrogant fætter. En vampyr gennemsyret af ondskab og en nådesløs dræber. Dette hører dog med til charmen ved spillet og det er rart at være på den mørke side af magten for en gangs skyld. Kain's mission er ganske simpelt, at udrydde så mange fjender han overhovedet kan komme i nærheden af, både mennesker og andre væsner, og gerne på en grotesk blodig måde, da han som vampyr jo er meget afhængig af blod. I sidste ende skulle dette gerne lede ham til "The Sarafan Lord", der i sin tid besejrede Kain.

Mere action, mere blod

Blood Omen 2 er, i modsætning til Soul Reaver, et actionorienteret spil. Hvor Soul Reaver lagde en del vægt på løsningen af diverse puzzles, skærer Blood Omen 2 rent igennem som actionspil, selvom der af og til er små puzzles der skal løses. Stilen er meget lig den fra Soul Reaver, men man skal bare ikke bruge hjernen helt så meget. Når Kain er på sit korstog, kan han hele tiden udrydde fjender på flere forskellige måder. Man kan vælge bare at hakke dem til døde med det våben man nu besidder, men man kan også tage fat om halsen på dem, løfte dem op og derefter udføre et imponerende udvalg af groteske moves der slagter ens fjende. Når man så har slagtet den stakkels sjæl, skal man suge blodet ud af vedkommende. Dette tjener to formål. Det første er, at Kain får mere energi og det andet, og mere vigtige, er at man får nogle experience points, som ombygger og udvikler ens karakter hen ad vejen. De første fjender indeholder ikke så meget blod, men efterhånden som man suger sig igennem spillet, løber man ind i fjender der nærmest har spandevis af blod i sig. Næh, dette spil er ikke for sarte sjæle.

De magiske evner

At rende rundt og slagte uskyldige ofre på samme måde i en uendelighed, ville nok blive kedeligt i længden, så efterhånden som man kommer gennem spillet kan Kain opnå

nye magiske kræfter, der alle tjener et formål. Man er allerede udstyret med en snedig ting fra starten, nemlig evnen til at camouflere sig i den tåge der præger meget af spillet. Dette er en fin måde at snige sig ind på uopmærksomme ofre og kun de kvikkeste af dem vil ane uråd før det er for sent. Senere får man også mulighed for bl.a. at hoppe ekstremt lange distancer og meget andet. Den fedeste ting er dog, at man på et tidspunkt får evnen til at kontrollere hjernen hos svage sjæle, nøjagtig som enhver anden Jedi-ridder. Dette kan bruges på flere måder og er en ganske underholdende feature. Udover bare at slagte almindelige dødelige mennesker, rummer spillet også nogle boss-fights, hvor man virkelig kommer på arbejde. Disse skabninger kræver virkelig sin mand (eller vampyr måske?) og er en god adspredelse fra den almindelige dræben og renden rundt.

The voice of Kain

Grafisk er Blood Omen 2 i Xbox-udgaven lidt pænere end på PlayStation 2. Især den højere opløsning skinner igennem. Derudover er spillene naturligvis identiske, lige fra banerne, fjenderne, våbene osv. - de er alle helt ens. Xbox'en kan prale af lidt bedre teksturer, bedre partikel-effekter og generelt en mere glidende fornemmelse. Spillet er temmelig mørkt og skummelt, men alt andet ville også være forkert og det hæver absolut stemningen og gør de flotte effekter mere spektakulære. Det eneste lidt negative der kan siges om grafikken er, at animationen er lidt stiv i det og sagtens kunne bruge mange flere frames. Lydmæssigt er spillet en lidt blandet oplevelse, idet at musikken ikke er specielt fremragende eller gribende, som den kan være i f.eks Soul Reaver. Stemmeføringen af Kain er dog helt igennem eminent. Kain speakes af Simon Templeman, der har lagt stemme til Kain i samtlige fire spil. Dette gør han fremragende og vi får virkelig indtrykket af en ond, grum og led vampyr, der virkelig nyder at gøre befolkningstallet mindre. Det er helt klart med til at hæve følelsen af at være ond, og det er virkelig gennemført. De andre karakterer har ikke det samme niveau, men Kain er det hele værd alene. Spillets største problem ligger i ensformigheden og den til tider noget tåbelige kollionsdetection og AI'en er heller ikke altid lige fremragende. Det gør nu ikke så meget, selvom det kan se tåbeligt ud at en af dine fjender bare står og ser på mens du likviderer en anden.

En god debut

Det skal siges med det samme, at selvom historien drager referencer til de tidligere spil i serien, er det ingen forudsætning at man kender historien for at spille det. Alle og enhver kan i løbet af ingen tid sætte sig ned og nyde spillet. Fans vil selvfølgelig lægge mærke til referencerne fra tidligere spil, selvom der ikke er så mange af dem som i Soul Reaver. Blood Omen 2 er ikke et videre originalt spil, men det er ganske underholdende og det er en glimrende debut for Kain på Microsofts nye konsol. Er man sart med hensyn til blod, skal man dog nok hold en vis afstand da spillet er fyldt med det.