Fans af den japanske anime klassiker, Akira, har længe måttet vente på et godt spil baseret på kultfilmen. Akira Psycho Ball er muligvis svaret på deres bønner, men kun, hvis de også er tilhængere af pinball, da det er præcist, hvad Bandais udspil byder på.
Psycho Ball byder på en god, men bestemt ikke gammeldags omgang flipperspil, der både kendetegnes ved velkendt flippergameplay, men samtidigt udnytter mediet til at bryde nogle grænser, hvor en almindelig flippermaskine simpelthen ikke kan være med. Der er fire forskellige baner i spillet, den ene af hvilke, Neo-Tokyo, adskiller sig fra de tre andre. Neo-Tokyo er den første bane man spiller i Story Mode, og her er det faktisk to flippermaskiner, der nærmest er smeltet sammen side om side. Det gælder så om at sende så mange kugler over på modstanderens banehalvdel som muligt, da hver kugle modstanderen mister, giver dig vigtige point frem mod sejren. De tre andre baner, The Laboratory, A-Room og Olympic Stadium, er mere traditionelle baner - og så alligevel ikke.
Baner i alskens kombinationer
Hver af disse tre baner er delt op i et øvre felt og et nedre felt. Det øvre felt repræsenterer et sted taget fra filmen, mens det nedre felt repræsenterer personer. Øvre og nedre felter kan kombineres på i alt ni måder. I Story Mode starter man med The Laboratory som øvre felt, og først når man har kombineret det med alle tre nedre felter, bringes man videre til næste scene, A-Room. Dette forsætter, indtil man har gennemført alle kombinationer af felter. Dertil kommer, at der gemmer sig andre minibaner i spillet. For eksempel finder man på første bane hurtigt et kloaksystem, som er en hel lille bane i sig selv. Efterhånden som man gennemfører banerne i Story Mode, bliver de tilgængelige i Stage Select Mode, hvor det ikke gælder om at komme fremad i historien, men om at score så mange point som muligt på en enkelt bane. Der er også en VS Mode, hvor man kan dyste imod en kammerat på Neo-Tokyo banen. Der er altså masser af variation at finde i Psycho Balls baner, men hvordan ligger det med gameplayet?
Energisk gameplay
Bortset fra Neo-Tokyo banen, er gameplayet i Psycho Ball ganske regulært pinball. Der er på hver bane et antal flippere, drop targets, bumpere og kuglelåse samt en hulens masse ramper. Man starter med en enkelt kugle på banen og har selvfølgelig mulighed for at arbejde sig frem til en multi-ball, hvor det virkelig går løs. Der er et gavmildt kick-back system at finde i sideudløbene samt en rum tid i starten af hver kugle, hvor man ved tab får
|
|
en ekstra, gratis chance. Kuglen opfører sig fysisk set nogenlunde korrekt, men følelsen af vægt og tyngdekraft kunne godt have været en del bedre. Der er indlagt et taktisk element i spillet i og med, at kuglen ved kontakt med en flipper oplader energi. Man kan således holde på kuglen, for at få ekstra fart på den, når den sendes af sted, men bliver man grådig og holder for længe på den, fryser flipperen, og kuglen ryger ud. Overvældende farverig grafik Af et flipperspil at være, fremstår Psycho Ball som noget af det grafisk mere flotte, vi har set. Dette skal ses i lyset af, at flipperspil på konsol generelt ikke er kendte for deres specialeffekter og grænsebrydende grafik, men spillet her er alligevel indbydende at se på. Bordene, der er bygget op af ægte 3D elementer, kaster et sandt væld af farver, lys og småeffekter i ansigtet på spilleren, og i baggrunden finder man videoskærme, hvorpå der kører scener fra filmen. Af og til er der så meget lys og kulørte lamper, at det sammenlagt med de propfyldte baner kan blive en anelse uoverskueligt, men flot ser det ud. Skift mellem de forskellige felter foregår ved hjælp af lækre animationer af hele bordet, der bliver skilt ad og samlet igen. Der er en anelse aliasing (hakkede kanter) at spore, men da det sjældent kommer til udtryk under spil, bliver det ikke til en egentlig gene. Techno-rock og sidebemærkninger Lydsiden i Psycho Ball står mål med det grafiske. Et yderst passende soundtrack bestående af japansk techno-rock kører med fuldt drøn på, mens en kommentator gennem hele spillet informerer spilleren om nye åbninger og muligheder. Han er på Neo-Tokyo banen en anelse energisk og enerverende at høre på, men på de andre baner fungerer det godt, at man lige bliver gjort opmærksom på, hvad man nu skal tage sig til. Lydeffekterne er klare og autentisk-lydende nok til, at man bliver mindet om en rigtig flippermaskine. Lige som på den grafiske side gør det sig dog gældende, at den informationen, man kan hente fra lydeffekterne, af og til bliver tabt i virvaret af lyde. Godt bud for fans af film og genre Akira Psycho Ball vil garanteret appellere til fans af filmen, såfremt de også bryder sig om spilgenren. Har man ikke stiftet bekendtskab med filmen, vil man stadig finde et habilt og flot flipperspil. Fysikken er ikke ramt helt i plet, og VS mode kunne godt have været udbygget lidt mere, men for en enkelt spiller er der spandevis af kompliceret flippergameplay at tage fat på og lære, alt sammen præsenteret på en festlig og farverig baggrund.
|
|
|