FIFA World Cup 2002

Da VM-slutrunden jo nærmer sig med hastige skridt, har EA timet sin udgivelse af deres officielle VM-spil perfekt. Her godt en måned før det hele går i gang, har man nu selv mulighed for at tage forskud på løjerne. Vi har kigget nærmere på PS2-versionen af 2002 FIFA World Cup og ser om den hiver den gyldne pokal hjem til Electronic Arts.

Som officielt VM-spil har EA udelukkende valgt at koncentrere sig om den kommende slutrunde i Japan/Korea. Der er derfor ingen andre spilmodes overhovedet. Det eneste man kan give sig i kast med er selve slutrunden og så nogle venskabskampe. Spillet understøtter som altid to multitaps, så helt op til 8 spillere kan spille på én gang. Desværre er der ikke mulighed for, at flere spillere kan vælge hvert sit hold og derefter kæmpe sig igennem en VM-turnering, hvilket fjerner lidt af det sjove ved slutrunden. Man kan spille multiplayer i VM-kampene, men kun i den pågældende kamp. Så hvis nogen vil spille en slutrunde med Frankrig og andre med Argentina, så har man ikke mulighed for det, hvilket er lidt fjollet.

Mere end 32 hold

Udover de 32 kvalificerede nationer, indeholder spillet også et par af de nationer, som faldt fra i kvalifikationen. Deriblandt finder man Norge, Schweiz og Tjekkiet, men mærkeligt nok ikke Holland, som nok er et af de mest savnede hold i slutrunden. Derudover kan man åbne op for nogle all-star hold ved, at gennemføre slutrunden med forskellige hold. Disse hold kan dog kun bruges i venskabskampe, men de er da ganske underholdende, for ikke at sige stjernespækkede. Spillet indeholder naturligvis alle de rigtige spillere, hvilket vi jo er vant til fra FIFA-serien.

Den samme turnering igen og igen

Når man så har valgt sit hold bliver man placeret i den gruppe som holdet tilhører i den forestående turnering. Vælger man f.eks. Danmark, så kommer man i gruppe med Uruguay, Senegal og Frankrig. Der er desværre ingen mulighed for at blande grupperne, så disse vil altid være de samme. Holdet kan så sættes op med et par forskellige taktikker og man kan skifte spillere inden kampen, hvis ens favoritspiller ikke lige er i startopstillingen. Denne del er dog langt fra så avanceret som i Pro Evolution Soccer. Man kan f.eks. ikke give den enkelte spiller individuelle placeringer på banen osv. Det eneste der er mulighed for er, at vælge kædernes formation og holdets spillestil, samt hvem der sparker dødboldene.

Gode fornyelser og klassiske fejl

Spillet på banen minder meget om tidligere udgaver af FIFA, men der er dog kommet et par fornyelser der er værd at bide mærke i. Udover de sædvanlige skud og afleveringer kan man nu også

jonglere med bolden. Dette kan gøres på rigtig mange måder og ser temmelig flot ud. På den måde kan man nu vippe bolden over en modstanders glidende tackling og derefter enten løbe videre, eller aflevere bolden mens den er i luften. En anden god feature er den analoge 1-2 aflevering, der virker ganske glimrende. En anden ny ting er de såkaldte stjernespillere, som de forskellige hold har en eller flere af. Disse udmærker sig ved, at være specielt dygtige i en speciel kategori, som f.eks. hurtighed eller afslutninger. Spillets største problem er dog, at det stadig føles for arkadeagtigt og den manglende realisme kan til tider ødelægge lidt af stemningen. Der bliver stadig scoret for mange mål, det er for nemt at skabe chancer og AI'en er til tider temmelig tåbelig, dette gælder også målmændene, da de til tider har en tendens til at flytte sig fra bolden. Derudover har spillet også en dårlig spilopfattelse i ny og næ, hvilket er lidt ærgerligt.

Forfærdelig framerate

Noget af det der gør spillet arkadeagtigt er de grafiske effekter som følger stjernespillerne. Skyder de på mål, kommer der et langt farvet spor efter bolden og spurter de, ser man en masse farver efter spilleren. Det ser fint ud, men trækker også tingene væk fra realisme. Bortset fra det er grafikken ganske glimrende. Spillerne er ganske godt lavet og animeret og de har en ganske pæn opløsning. Farverne er dog en anelse mudrede i forhold til Xbox-versionen, men det kunne vel forventes. Spillets allerstørste irritationsmoment er dog den voldsomt hakkende framerate som plager spillet. Dette var noget der plagede visse FIFA-spil på PSOne for et stykke tid siden og nu er det altså vendt tilbage. Det er til tider så slemt, at man bliver temmelig frustreret og irriteret. Lyden fungerer ganske fint og den nye klassiske musik EA har komponeret, passer faktisk glimrende til de dramatiske øjeblikke. Det er som sædvanlig John Motson og Andy Gray der kommenterer begivenhederne og de fungerer fint uden at være specielt interessante at høre på. Derudover indeholder spillet en del ekstra materiale, som dog ikke er videre interessant, men der er da fint at EA har brugt pladsen til noget konstruktivt.

VM-stemning

Når lyset er slukket og finalen er slut, kan det konkluderes at 2002 FIFA World Cup så afgjort udnytter den officielle licens. Stemningen fra en VM-turnering er absolut til stede, men spillet bliver skæmmet af den lidt dårlige AI, samt alvorlige framerate problemer. Der er masser af morskab at hente i multiplayer-delen, men som singleplayer skal man nok lige tænke sig om en ekstra gang, da spillet som sagt kun har en enkelt turnering man kan deltage i.