Lette eller svære sejre
En kamp kan afgøres på tre forskellige måder: Som i andre kampspil kan man skade modstanderen, hvilket kræver langvarigt og hårdt arbejde. Lettere er det at udmatte en kæmper, hvilket især nybegyndere vil være ofre for. Den hurtigste vej til sejr er "Tap Out", hvor man tvinger sin modstander til at opgive. Dette opnåes ved at udføre et par succesfulde kast i træk, hvormed man kan bringe sig i fordelagtige positioner som ovenpå sin modstander etc. Dette kan være årsag til stor irritation, da tap out-sejr nemt opnåes. Det er frustrerrende at smide en sikker sejr væk, grundet en enkelt lille fejl. På den anden side tilføjer det en vis intensitet til spillet.
Ligner førstegeneration
Visuelt set har UFC: Throwdown meget lidt at byde på. Den realistiske stil er i forvejen meget trist - stort set alle figurerne ligner hinanden - og bedre bliver det ikke, når teknikken også halter. Personerne virker ofte fejlproportionerede med store hoveder og kantede kroppe. Kønt er det heller ikke, når introduktionssekvenserne blot er 3d-modeller lagt oven på videosekvenser. Lydsiden er ligeledes trist og især de dårlige stemmer træder frem. Kun lyden af en succesfuld tap out synes for alvor at fungere.
Midt i mellem
UFC: Throwdown lander et mærkeligt sted mellem den traditionelle fighter og wrestlinggenren. Der er lidt af begge dele, men for lidt af det hele. Som singleplayer-oplevelse klarer spillet sig bedre end normalt for genren, men til gengæld er det for krævende til et hurtigt slag med vennerne. Savner man præcis denne mellemting, er UFC: Throwdown selvfølgelig værd at kigge nærmere på, men alle andre vil få langt mere glæde af bedre titler. Er man fan af serien, har man sikkert allerede Dreamcast-versionen i samlingen og i så fald er der heller ikke meget nyt at komme efter.