Tekken 4

Tekken-serien var i en lang periode den mest populære inden for fightere, men har på det seneste stået i skyggen af Soul Calibur, Dead Or Alive og Virtua Fighter. Det har Namco selvfølgelig ønsket at ændre og det har de så bare gjort. Heihachi, Law, Paul, Jin og alle de andre er stærkt tilbage.

Namco har præsteret en fantastisk stime, hvor de for hvert nyt fighterspil har sat nye standarder. For Tekken, Tekken 2, Soul Blade, Tekken 3 og Soul Calibur kunne man hver gang føje nye elementer til en genre, som ellers kun Sega med deres Virtua Fighter-serie bidrog nævneværdigt til udviklingen af. Desværre levede Namcos første udspil på PlayStation 2, Tekken Tag Tournament, ikke op til traditionen. Dels fordi Soul Calibur er et ekseptionelt spil, men også fordi det bare ikke havde den nødvendige klasse. Det har Tekken 4.

Vanlig stil

Overordnet set er det Tekken, som vi kender det og uden nyskabelser indenfor genren. Her er den sædvanlige flotte intro, de sædvanlige features og den sædvanlige stil. Udover de sædvanlige modes - denne gang desværre helt uden tag - vender Tekken Force tilbage i forbedret udgave. Den sædvanlige arcademode er udvidet med en storymode, hvor der fortælles en længere historie om hver figur. Dette er opdelt i en række meget smukke tegneserieinspirerede sekvenser og nogle afsluttende videoer, der ikke er helt så finpudsede som man er vant til. Men sammenlagt gør det faktisk de fjollede historier værd at høre.

Farvel og goddag

Nogle nyheder er det dog blevet til og lad os tage dem fra en ende af. Udvalget af karakterer er skåret ned fra 32 i sidste spil til 19, men for det meste er det kun de famøse "dobbeltgængere", det er gået udover. Alle karaktererne er altså helt forskellige. Blandt de originale figurer tages der afsked med blandt andet Jun, Roger, Ogre og Devil - Kuma kunne passende være droppet i samme omgang. Blandt de nye ansigter er bokseren Steve Fox en fremragende tilføjelse. Han kan ikke sparke, men er i stedet bedre til at undvige, hvilket ændrer gameplayet en del. Den gigantiske Marduk er ikke så original og virker også en smule ubalanceret i et ellers meget afbalanceret spil. Christie er også et nyt navn, men hun er i praksis blot Eddy i ny forklædning, hvor imod Jin er lavet helt om fra bunden af. Samlet set har man altså praktisk talt lige så mange figurer i Tekken 4 som i forgængeren og de virker mere afvekslede og ikke nær så fjollede.

Rigtige lokationer

Gameplayet har også fået en tiltrængt ændring, der resulterer i flere nye ting. Hvor tidligere Tekken-kampe blev udkæmpet på et uendeligt scrollende stykke jord, så foregår alle kampe nu i rigtige lokationer. Dette har åbnet op for muligheden for at sætte forhindringer ind i banerne, der kan udnyttes til at uddele ekstra mange øretæver. Det bruges heldigvis kun med måde og fungerer således godt, uden at være dominerende. Er man først klemt op af en mur, har man altid chancen for at komme væk, med et nyt kast hvormed kæmperne bytter position. Endelig har ændringen også medført, at man nu kan bevæge sig frit rundt, som det kendes fra Soul Calibur. Det er ikke afgørende for kampens resultat, men er fuldt ud brugbart, hvis man ønsker at kæmpe på den måde.

Visuelt imponerende

På trods af åbenlyse problemer var Tekken Tag Tournament et af de flotteste PS2-launchspil, men der er sket meget siden da og Namco har ikke sovet i timen. Tekken 4 er hele vejen igennem et meget flot spil. Selve kæmperne er kommet tættere på kameraet, så man bedre kan nyde deres mange detaljer. Ar på kroppene, flagrende hår og overdådige kostumer. Baggrundene imponerer også med reflekterende gulve, smukt vand og interaktive elementer. Man kan fx vælte tilskuerne omkring sig eller smadre statuerne. Enkelte animationer kunne godt trænge til at blive skiftet ud, men det er også det eneste seriøse kritikpunkt. Selv hovedparten af den meget omtalte aliasing er man sluppet af med via en anti-aliasing-effekt, der giver et behageligt billede. Teknisk er det på niveau med Dead Or Alive 3 til Xbox og dertil kommer det klart overlegne design.

Middelmådig lydside

Lydsiden klarer sig desværre langt fra så godt. Mange af effekterne virker genbrugte og har en lidt kedelig buldrende klang. Man kan bestemt vænne sig til det, men en mere klar lyd var at foretrække. I tråd med den udvidede historie er der kommet en del tale til, som bestemt er bedre når der snakkes japansk end engelsk. Den store skuffelse er musikken, der med enkelte undtagelser forbliver lidt for lalleglad og uinspireret. Det er en god idé, at musikken på dynamisk vis påvirkes af kampene, men det er opnået ved at bruge korte melodier, der hele tiden gentager sig selv.

Teknik og PAL-konvertering

Namco er en af de japanske producenter, der historisk set ikke har været flinke ved europæerne. Mange af deres store spil - ikke mindst netop Tekken-serien - har været plaget af sorte kanter, langsommere gameplay og andre tegn på dårlige PAL-konverteringer. Den slags ser heldigvis ud til at være slut, for Tekken 4 har en meget velkommen 60Hz-funktion. Og så alligevel: af uforklarlige årsager kan anti-aliasing-funktionen ikke aktiveres under 50Hz... Endelig skal det bemærkes, at vi her har det første PS2-spil med understøttelse af progressive scan, som giver et langt bedre billede på højopløsningsfjernsyn. Ironisk nok er dette spil således det eneste fra den nuværende generation, som europæerne kan opleve i progressive scan - de fleste Xbox- og GameCube-spil understøtter ellers formatet, men funktionen er utilgængelig på PAL-konsollerne.

Bedste i serien

Efter det skuffende Tekken Tag Tournament er Tekken 4 som at møde en længesavnet ven. Det er godt og solidt håndværk, der opfylder de krav, man har til et nyt Tekken-spil. Omvendt set byder spillet ikke på de samme nyskabelser som Namcos tidligere fighterspil og formår således ikke at sætte nye standarder for genren. Det er i bund og grund et forfinet Tekken 3, tilsat elementer fra Soul Calibur og Virtua Fighter-serien. Men Tekken 4 er det bedste spil i serien og hverken fans eller andre interesserede har noget at betænke sig på. Lige nu er der tre gode 3D-fightere på markedet, der henvender sig til hvert sit publikum. Dead Or Alive 3 har ikke helt så meget at byde på, men om valget skal falde på fjerdeudgaven af Virtua Fighter eller Tekken, må være op til den enkeltes smag.