TD Overdrive

TD Overdrive er et arkadeinspireret racerspil lige efter bogen. Det har alt hvad man forventer af et sådant, men overrasker heller ikke positivt på noget punkt.

Med Test Drive grundlagde Accolade i 1987 den nok længst levende racerserie. Spillene har siden været vidt omkring til både Le Mans og offroad, men det seneste udspil tager udgangspunkt i originalen. Der skal køres "testkørsler" i byer proppet med trafik og politi.

Undergrundsløb

TD Overdrive har de sædvanlige muligheder for en eller to spillere. En enkelt god idé er Cop Chase, hvor man får lov at træde i politiets sko - desværre er denne mode ikke ret omfangsrig. Størstedelen af tiden bruges på spillets storymode, hvor man har rollen som racerkøreren Dennis Black. Han trækkes ind i en række kriminelle undergrundsløb, hvor alting gælder. Der er en slags historie mellem de enkelte baner, men den er uinteressant og svagt præsenteret. Man starter med at vælge sin bil - dem vinder man flere af undervejs - og så går det derudaf. Spillet minder lidt om en blanding af Ridge Racer og Burnout, hvor man kører gennem massiv trafik. Det resulterer i mange sammenstød, men kun når der køres ind i buske, træer og autoværn gør det for alvor ondt. I hvert løb skal man slutte i top tre og samtidig gennemføre inden tiden løber ud. En smule ekstra tid kan vindes ved at køre over flyvehop, men ellers er der ingen bonusser at hente.

God grafikside

Grafisk set er TD Overdrive flot med. Bilerne er realistisk gengivet, men desværre er der ingen form for skader at se. Banerne er ganske detaljerede og der er både udmærkede reflektions- og lyseffekter. Frameraten dropper kun i sjældne tilfælde under 50 fps og der er endda mulighed for at køre 60Hz. Der er intet skelsættende, men det er solidt håndværk. Omslaget påstår at spillet har et "awesome soundtrack"

og for en gangs skyld må man give bagsideforfatteren ret. Der er numre fra Moby, DMX og JA Rule samt mere obskure navne og alle er af meget høj kvalitet. Det er sjældent, at den slags spilmusik skiller sig ud, men det er tilfældet med TD Overdrive. Man savner dog en funktion, til at vælge ud blandt sangene, når enkelte af dem bliver trættende.

Tåbelig AI

Hvad der forhindrer TD Overdrive i at være et rigtig godt racerspil, er først og fremmest AI'en. Der sker store fremskridt på dette område i tiden, men her finder vi noget, der burde høre en fjern fortid til. Catch up-teknikken benyttes i så overdreven omfang, at det nærmest er ligegyldigt, hvordan man kører. Er man langsom, er modstanderne langsomme. Er man hurtig, så er modstanderne hurtige. I starten kan dette være ganske opfordrende, fordi man altid er med fremme, men efterhånden som man lærer spillet, er det stærkt irriterende. Selv om man kører perfekt, kan modstanderne stadig komme bragende udenom én. Det er dybt frustrerende og ødelægger reelt spillets holdbarhed efter et par timer. Andre problemer finder man også i TD Overdrive. Der er alt for meget ventetid med den dumme dialog mellem banerne og loadetiderne gør det kun endnu værre. Det tager næsten et halvt minut at loade hver bane og vil man genstarte, skal det hele loades igen. Meget belejligt har udviklerne sat et Pong-spil ind, så man ikke falder i søvn undervejs.

For mange irritationsmomenter

TD Overdrive har en række grundlæggende tekniske detaljer på plads. Grafikken er velfungerende og musikken god. Der er fart over feltet og banerne er godt skruet sammen - selv om der ikke er mange af dem. I sidste ende overskinner den tåbelige AI og andre dumme irritationsmomenter desværre det meste. Gameplayet er simpelthen ikke godt nok gennemarbejdet. Der er mange bedre alternativer at bruge sin tid og sine penge på.