Star Wars: Obi-Wan

Selvom Lucas Arts er en af de mere talentfulde amerikanske udviklere, så resulterer deres lukrative Star Wars-licens alt for ofte i middelmådige spil. Deres seneste udspil er desværre ingen undtagelse. Læs vores anmeldelse af Star Wars: Obi-Wan.

Obi-Wan følger titelrollen før og under begivenhederne i Episode I. Den unge padawan og hans mester Qui-Gon Jinn opsporer flere mystiske omstændigheder, der fører til Handelsføderationens besættelse af Naboo og hvad der ellers sker i filmen.

Stiv styring

Man styrer Obi-Wan Kenobi fra tredjepersonsperspektiv i et 3D-actionspil beslægtet med titler som Tomb Raider og Jedi Power Battles. Højre analoge stick bruges originalt til at styre det obligatoriske lyssværd, hvilket tillader stor angrebsvariation. Desværre mister man dermed også den efterhånden traditionelle to sticks 3D-styring. Alt det er presset ned på venstre analoge stick, hvilket gør styringen af selve hovedpersonen unødvendigt vanskelig - ikke mindst når der skal hoppes rundt på platforme.

Use the Force!

Udover lyssværdet kan Obi-Wan også betjene sig af en sniperrifle og granater, hvilket virker unødvendigt og upassende. Højdepunktet er de forskellige force-kræfter, hvormed helten kan skubbe fjender udover kanter, hive våben fra dem, standse tiden ala Max Payne og lave superhop. En afvekslende brug af disse øger spillets underholdningsværdi væsentligt.

Ensformige baner

Desværre er banerne utroligt triste. Begrundelsen for spillet skulle være, at vise alt det, som filmen ikke viste. Man forstår fint George Lucas' nedskæring; det meste af tiden bruges på at løbe i lange og ensformige gange, slagte de samme fjender og løse trivielle puzzles. Undervejs får man forskellige medhjælpere, der er med til at gøre spillet mere interessant. Således optræder f.eks. Qui-Gon Jinn flere gange som makker. Det virker dog noget mærkeligt at han er usårlig, for det gør mildt sagt disse baner meget lidt udfordrende. Idéen med venligtsindet AI er god, men udførelsen er ikke på højde med f.eks. Halo.

Kedelig grafik

Visuelt er Obi-Wan meget tydelig en førstegenerationstitel. Generelt er der meget få polygoner i figurerne og det gør mellemsekvenserne til noget af en udfordring at overvære. Omgivelserne er meget bare og ensformige, med skuffende teksturer. Samtidig er frameraten meget ujævn, hakkende ned til det decideret generende - så gør det ikke så meget, at 60Hz ikke understøttes. Problematisk er det også, at spillet ofte er så mørkt, at man skal skrue lyset helt op for at følge med. Der er også positive detaljer, som muligheden for at ridse spor i omgivelserne med sit lyssværd, men overordnet set ligner Obi-Wan mere et Dreamcast-spil end et Xbox-spil.

Svingende lydside

Teknisk set er lydsiden velfungerende. Det er en fornøjelse i sig selv blot at lytte til lyden af lyssværdet. Musikken er John Williams' originale fra filmen og som sådan fremragende. Efter at have hørt de samme numre utallige gange, får man dog rigeligt af dem. Stemmerne leveres af en håndfuld ukendte skuespillere, der forsøger at lyde som Ewan McGregor, Liam Neeson og resten af stjernerne. Specielt imitationen af førstnævnte er pinlig.

Star Wars skuffer igen

Obi-Wan har mange gode elementer. Det bliver aldrig kedeligt at udføre ekvilibristisk fægtekunst gennem horder af droids og de skiftende medhjælpere er en god tilføjelse. Desværre skæmmes det hele af gennemgående middelmådighed. Styringen fungerer ikke rigtigt, banerne er kedelige, grafikken er under standard og generelt er spillet bare ikke så underholdende, som det burde have været. End ikke muligheden for at spille to mod hinanden hjælper stort. Obi-Wan ligner en tidlig beta af et spil, der kunne være blevet rigtig godt med den rigtige finpudsning. Det fik det bare ikke.